Senior Maskiningeniør og beregningsspecialist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg, Fredericia eller Hørsholm.


Er du senior maskiningeniør med flair for konstruktion af komplekse strukturer og maskiner?

Er du frisk på at udforske nye sider af din tekniske viden i rollen som maskinteknisk specialist?

Vægter du arbejdsglæde og trivsel højt, og performer du bedst i et miljø med kort vej fra tanke til handling?

Ønsker du at blive del af et stærkt fagligt fællesskab med stor fokus på videndeling?

Velkommen til Kirkholm


Kirkholm er et konsulenthus med stor maskinteknisk viden hos de 40 dygtige og engagerede kolleger. Vi har afdelinger i Skanderborg, Fredericia og Hørsholm. Vores kunder er typisk større danske industri- og produktionsvirksomheder, der opererer i mange forskellige sektorer af dansk erhvervsliv. Vi tror på, at det er i krydsfeltet mellem skarpe faglige kompetencer, struktureret arbejde og stærke samarbejdsformer, at de bedste tekniske løsninger skabes. Vi ved at en forudsætning for gode løsninger er glade og motiverede kolleger, samt et værdimæssigt fundament, der bygger på ordentlighed. Vi oplever succes med vores koncept og virksomhedskultur og søger derfor senior maskiningeniører til vores kontor i Skanderborg og i Fredericia.

Din rolle


Vi tager udgangspunkt i din faglighed og dine ønsker for et spændende og udfordrende arbejdsliv. Du får således mulighed for at arbejde med vidt forskellige typer opgaver og i varierende miljøer – oftest med dig i specialistrollen. Du får et stort selvstændigt ansvar, men bliver samtidig en del af et stærkt fællesskab, hvor videndeling og faglig sparring er i højsædet. Vi forventer, at du som senior maskiningeniør i Kirkholm kan være med til at sætte faglig retning og struktur omkring de projekter, du får ansvaret for.

Du skaber værdi for kunderne ved at tilføre unik teknisk viden, målrettet sparring, metoder og ressourcer og hjælper dermed til at omsætte deres idéer til virkelighed. I nogle af projekterne bevæger du dig på grænsen af det teknisk mulige, og andre gange bidrager du med simple løsninger på simple problemstillinger. Det handler om at tilføre værdi – uanset opgavens omfang. Selve opgaveløsningen foregår både ude hos de enkelte virksomheder og på Kirkholms eget kontor.

Dine projekter


Dine projekter tager udgangspunkt i vores kunders behov samt af din faglige profil. Desuden tilstræber vi at imødekomme eventuelle ønsker om at gå i dybden med nye fagområder, så du løbende udvikling af din værktøjskasse. Herunder kan du se en række eksempler på projekter, som andre senior maskiningeniører på Kirkholm har udført eller været teknisk ansvarlig for. Du kan forvente at komme til at løse lignende opgaver:

  • Strukturberegninger på transport-, installations- og driftslaster for vindmøllekomponenter.
  • Opbygning af simuleringsmodel, der inkluderer statiske, dynamiske og termiske forhold på 70 tons rysterist på stort fjernvarmeanlæg.
  • Design, beregning, analyse samt projektledelse i forbindelse med konstruktion af affaldsballepresser.
  • Rådgivning, analyse og design af større roterende maskineri.
  • Havarianalyse samt efterfølgende rådgivning omkring forstærkninger og ændring af design på hydraulisk serviceværktøj.

Din faglige profil


  • Maskiningeniør (diplom- eller civilingeniør) med en stærk teoretisk baggrund og gode analytiske evner.
  • Stort kendskab til gængse standarder indenfor maskinkonstruktion og stålkonstruktion, fx Eurocode, DNV/GL samt diverse DS/EN-standarder.
  • + 10 års relevant erfaring og mod på arbejdslivet som konsulent.
  • Bruger af ANSYS eller andre lignende FEM-programmer samt forståelse for opsætning af modellerne og teorien bag.
  • Solid erfaring med analytiske beregninger samt forståelse for at beregne statisk og dynamisk påvirkede konstruktioner.
  • Solid konstruktionserfaring og evnen til at omsætte teoretisk viden til praktiske løsninger.
  • Rutineret bruger af 3D CAD-værktøjer.
  • Erfaring med roterende maskineri og/eller hydrauliske systemer er et ønske.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk.

Din menneskelige profil


Din menneskelige tilgang til kunder og kolleger er utrolig vigtig for vores fælles succes, og vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende: Du har gode samarbejdsevner og formår at skabe gode relationer til andre mennesker. Du er god til at lytte og til at forstå kundens behov. Du trives med tværfaglige og nære samarbejder, hvor det handler om at lykkes sammen, samtidigt med at du tilfører værdifuld sparring i processen. Du arbejder struktureret, grundigt og kvalitetsbevidst og trives med at løse forskelligartede problemstillinger. Du vægter videndeling højt og finder glæde ved at lære fra dig.

Hvad kan du forvente af os?


Du bliver del af et veletableret konsulenthus med +20 år i markedet. Du kan se frem til en afvekslende hverdag i et innovativt og højteknologisk miljø, hvor tonen er uformel, og hvor vi lægger vægt på, at arbejdsliv og privatliv skal hænge fornuftigt sammen. Udgangspunktet er 37 timer om ugen, men der kan opstå situationer, hvor der er behov for, at du bliver et par timer ekstra, som så kan afspadseres på et andet tidspunkt. Det handler om ordentlighed og gennemsigtighed i vores relation. Du kan forvente en grundig on-boarding, hvor vi får afstemt fælles forventninger og retning for dit arbejdsliv.

Er du vores nye kollega?


Vi ønsker at sikre det rigtige match mellem dig og os, og det rigtige match går som bekendt begge veje. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

COO, Torben Riise, på +45 41 81 31 41

CEO Lennart Keglberg, på +45 60 40 48 97


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskiningeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maskiningeniør

Statistik over udbudte jobs som maskiningeniør

Herunder ser du udviklingen i udbudte maskiningeniør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskiningeniør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maskiningeniør over tid

Dato Alle jobs som maskiningeniør
25. december 2024 36
24. december 2024 37
23. december 2024 37
22. december 2024 37
21. december 2024 37
20. december 2024 40
19. december 2024 40
18. december 2024 41
17. december 2024 41
16. december 2024 40
15. december 2024 39
14. december 2024 39
13. december 2024 38
12. december 2024 40
11. december 2024 40
10. december 2024 39
9. december 2024 38
8. december 2024 37
7. december 2024 37
6. december 2024 38
5. december 2024 39
4. december 2024 40
3. december 2024 38
2. december 2024 38
1. december 2024 38
30. november 2024 39
29. november 2024 39
28. november 2024 45
27. november 2024 45
26. november 2024 45
25. november 2024 44