Driftsvagt til styrings- og overvågningsopgaver i Kontrolcenter Gas
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Driftsvagt til styrings- og overvågningsopgaver i Kontrolcenter Gas
Vær med til at varetage styring- og overvågning af det danske gastransmissionssystem og gasforsyningen i Danmark. Som driftsvagt i Systemdrift får du et alsidigt job med stor grad af ansvar og medindflydelse - og du bliver en del af et fagligt dygtigt team, der arbejder sammen om at opretholde en stabil og balanceret gasforsyning til danske og udenlandske kunder.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen - og du kan se frem til et job, hvor der er gode rammer og hvor du pga. skiftende arbejdstider har mulighed for at holde fri på hverdage. Din nye arbejdsplads bliver i vores kontrolrum, som ligger i Fredericia.
Styring og overvågning af gassystemet
Energinet har ansvaret for at styre og overvåge det danske gastransmissionssystem og gaslagrene, hvor kontrolcenteret spiller en central rolle. Som driftsvagt er du med til at håndhæve dette ansvar og sikre en stabil og balanceret styring af gassystemets hovedkomponenter. Arbejdet foregår fra vores døgnbemandede kontrolcenter, hvor du indgår i et godt og velfungerende team, der arbejder sammen om at løse opgaven. Arbejdet er tilrettelagt som skiftehold med tre skift (dag-, aften- og nathold). Du indgår samtidig i en tilkaldevagtordning.
Styrings- og overvågningsopgaven omfatter bl.a. udkald af teknisk assistance, kommunikation med kunder og interessenter, koordinering af gasflow med gaslager og kompressorstation samt igangsættelse af det operationelle beredskab. Ud over de primære opgaver indebærer jobbet også administrative opgaver, som understøtter drifts- og overvågningsopgaven. Du kan derfor forvente at blive inddraget i forskellige opgaver som fx opdatering af manualer og deltagelse i projekter, ligesom du indgår i forskellige øvelser omkring det danske gasberedskab.
Teknisk interesse og stort overblik
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse, fx maskinmester, eller har erfaring med drifts- og overvågningsopgaver fra anden forsyningsvirksomhed. Du har let ved at skabe dig et overblik over tekniske systemer, og du har måske også kendskab til at arbejde med krise- og beredskab. Jobbet byder på kontakt med flere forskellige aktører i Danmark såvel som i udlandet, så det er vigtigt, at du trives med en stor kontaktflade i jobbet og er god til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Som person er du stabil og i stand til at bevare overblikket i pressede situationer. Du har en metodisk tilgang til opgaverne og kan se sammenhænge i et større perspektiv.
Ansøgning og kontakt
Send dit cv og evt. andre relevante bilag via linket ” ansøg job”, så vi har den senest 26. juni 2022. Vi forventer at holde samtaler 6. juli 2022 i Fredericia. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Bent Myllerup på telefon 30 67 47 30. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. Det betyder, at du samt din ægtefælle/samlever ved ansættelse undersøges i Politiets registre.
Energinet Systemansvars kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.
Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Maskiningeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".
Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Maskiningeniør
- Søndag den 26. juni 2022
Statistik over udbudte jobs som maskiningeniør
Herunder ser du udviklingen i udbudte maskiningeniør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskiningeniør.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maskiningeniør over tid
Dato | Alle jobs som maskiningeniør |
---|---|
24. december 2024 | 37 |
23. december 2024 | 37 |
22. december 2024 | 37 |
21. december 2024 | 37 |
20. december 2024 | 40 |
19. december 2024 | 40 |
18. december 2024 | 41 |
17. december 2024 | 41 |
16. december 2024 | 40 |
15. december 2024 | 39 |
14. december 2024 | 39 |
13. december 2024 | 38 |
12. december 2024 | 40 |
11. december 2024 | 40 |
10. december 2024 | 39 |
9. december 2024 | 38 |
8. december 2024 | 37 |
7. december 2024 | 37 |
6. december 2024 | 38 |
5. december 2024 | 39 |
4. december 2024 | 40 |
3. december 2024 | 38 |
2. december 2024 | 38 |
1. december 2024 | 38 |
30. november 2024 | 39 |
29. november 2024 | 39 |
28. november 2024 | 45 |
27. november 2024 | 45 |
26. november 2024 | 45 |
25. november 2024 | 44 |
24. november 2024 | 45 |