Udviklingsingeniør, Energi, Hartmann Technology
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Udviklingsingeniør, Energi – ”Hardware/Stærkstrøm”
Ønsker du at arbejde med alsidige projekter, som udvikles til unikke kunder over hele verdenen? Har du ambitioner om at være med til at præge den globale klimaindsats gennem tekniske løsninger indenfor emballage industriens globale påvirkning, ved at være aktivt med til at nedbringe energiforbruget og CO2e-udledningen på fabrikker rundt om i verden? Har du kendskab til design og dimensionering af tunge energianlæg med primær fokus på tørreteknik og produktionslinjer? Så kan den nyoprettede stilling som Udviklingsingeniør, Energi – Hardware/Stærkstrøm hos Hartmann Technology være noget for dig.
Stillingen:
Som Udviklingsingeniør, Energi – Hardware/Stærkstrøm bliver du en del af en helt ny energifokuseret udviklingsafdeling i Kolding. Samtidigt har du et sparringsnetværk bestående af en lang række af kolleger i Tønder som beskæftiger sig med udvikling og projektering af proces- og produktionsanlæg. ”Din” nye afdeling skal fokusere på teknologiske energireduktioner gennem udviklingsprojekter på ”state-of-the-art” produktionsudstyr til emballagefremstilling. Disse skal sidenhen bruges på nedbringelse af energiforbruget på Hartmann Gruppens fabrikker rundt om i verdenen. I rollen som Udviklingsingeniør, Energi – Hardware/Stærkstrøm får du dermed mulighed for at opleve hele processen; fra design, dimensionering, projektering til produktion og installation på fabrikkerne.
Dine primære opgaver og roller vil være:
- Idégenerering og design af styring og kontrolsystemer til maskine & proces udstyr til næste generation af tung tørreteknik, herunder udvikling og programmering af PLC-løsninger
- Beskrive, kostberegne og udvikle prototypeløsninger frem til afsluttede og evaluerede test i Brdr. Hartmanns produktionsanlæg. Primære fokus er ovnløsninger med kontinuert flow af produkter – inklusive energitilførslen til tørreprocessen. Endvidere vil der også være projekter med design og beregninger af elektriske systemer, herunder varmepumpe-, elvarmelegeme- og elektriske motorløsninger
- Etablering af prototyper eller dele heraf samt gennemførelse og dokumentation af test gennem ”best practice” test setup og prototypeudvikling
- Design af dataopsamlingsløsning, kvalitetssikring og databehandling, på både prototyper og eksisterende produktionslinjer
Din fleksibilitet og evne til at lære nyt vil være central i samspillet med de andre fagområder som: maskiner, procesanlæg samt eksisterende automatisering, styring og regulering heraf. Du vil således blive en central del af en helt ny energiteknologisk udviklingsafdeling i Hartmann Technology samt være medspiller til at præge retningen for den nye lokation i Kolding.
Faglige kvalifikationer:
Vi ønsker en person, som er kompetent og nysgerrig på at lære nyt samt tidligere har prøvet at arbejde med design af styring og kontrolsystem til mekanisk-elektrisk udvikling af maskiner og anlæg, herunder gerne erfaring med udvikling og industriel automatisering af tørretekniske løsninger. Du er uddannet Hardware/ Stærkstrøm ingeniør eller lignende på enten bachelor- eller kandidatniveau.
Hartmann Gruppen har en lang række fabrikker med 60 produktionslinjer over det meste af verdenen, og du skal derfor også have en fleksibilitet og interesse i at besøge disse – typisk ca. 30 dage om året. Sidst, men ikke mindst er det nødvendigt at du kan begå dig problemfrit på engelsk i både skrift og tale.
Personlige kvalifikationer:
Som udviklingsingeniør er du dygtig og respekteret for din faglighed. Som person er du helt grundlæggende nysgerrig, opsøgende på nye ideer og helt naturligt fordyber du dig i komplekse emner, når det kræves. Du er entreprenant og systematisk i dit ”mind-set”, dvs. du har det fint med at fejle, men du sørger for at undgå at gentage fejl. Sidst – men ikke mindst – er du ambitiøs mht. løsningsmuligheder, men også bevidst om, at tålmodig er en dyd, hvad de rigtige løsninger angår. Det falder dig helt naturligt at afprøve grænserne for, hvor innovative produkter og løsninger, det er muligt at lave. Slutteligt er du en god kollega og du vil se frem til at være medspiller til at starte et nyt team og kontor op i Kolding med fokus på at skabe et stærkt og sammenhængende innovationsmiljø.
Du tilbydes:
Indtræden i en virksomhed med høje forventninger til fremtidig vækst pga. generel udfasning af plastemballage i verdenen samt en virksomhed med strategisk fokus på reduktion af CO2e-emissioner og energiforbrug. Drivkraften i dagligdagen er udvikling, produktion og salg af verdens bedste maskiner og anlæg til produktion af bæredygtig emballage. Hos Hartmann Technology får du en dagligdag i uformelt arbejdsmiljø med stor frihed under ansvar for den enkelte medarbejder i en flad organisationsstruktur.
Om Hartmann Technology:
Brødrene Hartmann A/S har et mål om at reducere sin CO2e-udledning med min. 50% senest i 2030. Hartmann Technology er det globale teknologicenter for Brødrene Hartmann A/S. Ud fra to lokationer i Tønder og Kolding udvikles maskiner, procesanlæg og hele produktionslinjer til støbning af æggebakker og frugtemballage, både til egne fabrikker og til eksterne kunder på det globale marked. Brødrene Hartmann A/S oplever stor succes, og er en virksomhed i konstant udvikling med flere udfordrende projekter undervejs, hvor netop Hartmann Technology´s evne til at forsat at levere den rette innovation og løsninger til projekterne er afgørende for den fremtidige succes. Alt i alt arbejder der ca. 60 personer hos Hartmann Technology.
Hartmann Technology er markedsledende i verden på sit område og leverer størsteparten af de maskiner og anlæg, der globalt bruges til æggebakkefremstilling.
Om rekrutteringsprocessen:
Rekrutteringsprocessen foregår i tæt samarbejde med Brinch & Partners ved Partner Peter Bjerring som efter mange års samarbejde har god indsigt i virksomheden. Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til Peter på mobil 23 277 287 eller på mail [email protected]
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Maskiningeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".
Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Maskiningeniør
Statistik over udbudte jobs som maskiningeniør
Herunder ser du udviklingen i udbudte maskiningeniør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskiningeniør.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maskiningeniør over tid
Dato | Alle jobs som maskiningeniør |
---|---|
25. december 2024 | 36 |
24. december 2024 | 37 |
23. december 2024 | 37 |
22. december 2024 | 37 |
21. december 2024 | 37 |
20. december 2024 | 40 |
19. december 2024 | 40 |
18. december 2024 | 41 |
17. december 2024 | 41 |
16. december 2024 | 40 |
15. december 2024 | 39 |
14. december 2024 | 39 |
13. december 2024 | 38 |
12. december 2024 | 40 |
11. december 2024 | 40 |
10. december 2024 | 39 |
9. december 2024 | 38 |
8. december 2024 | 37 |
7. december 2024 | 37 |
6. december 2024 | 38 |
5. december 2024 | 39 |
4. december 2024 | 40 |
3. december 2024 | 38 |
2. december 2024 | 38 |
1. december 2024 | 38 |
30. november 2024 | 39 |
29. november 2024 | 39 |
28. november 2024 | 45 |
27. november 2024 | 45 |
26. november 2024 | 45 |
25. november 2024 | 44 |