Er du en af de bedste automatikteknikere i Region Syddanmark?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg N

Lægger du vægt på at blive holdt up-to-date med kurser hos førende udbydere af PLC løsninger? Er du den type automatiktekniker, som andre ser op til, eller vil du gerne blive det? Og er du en god kollega, der motiveres af både teamets og dine egne resultater – og vil belønnes for dem? Så er det måske noget for dig at blive automatiktekniker hos HS-Tec, som er en del af Holtec Automatic!

Vi tilbyder
Vi tilbyder ansættelse i en innovativ virksomhed i vækst, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og respektfuld kultur.

Hos os vil du opleve, at fællesskab og godt arbejdsmiljø har højeste prioritet – og det er ikke bare noget vi siger! Du vil få gode, dygtige og ansvarlige kolleger, hvor faglig sparring og et stærkt sammenhold er en indgroet del af vores DNA.

Løn forhandles efter kvalifikationer på et attraktivt niveau med gode muligheder for den rette person. Vi lægger vægt på at skabe resultater, og det bærer vores kultur præg af. Du vil derfor føle dig bedst tilpas i virksomheden, hvis du er en ambitiøs person.

Vi sørger naturligvis for en god onboarding og oplæring sammen med virksomhedens erfarne projektledere og teknikere, så du lærer kulturen at kende, og finder ind i jobbet hurtigt og sikkert.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være mange og forskelligartede, så du kan glæde dig til en afvekslende hverdag. Du vil komme på både mindre installationsopgaver og større ombygninger af eksisterende maskiner og anlæg, ligesom opbygning af styretavler vil være en fast del af jobbet.

Der vil være mulighed for rejsearbejde i perioder, når vi har opgaver i udlandet.

For den rette person, kan der være mulighed for at blive arbejdende teamleder i opbygningen af en fast lokation for HS-Tec i Kolding/Odense.

Om dig
Du er naturligvis uddannet automatiktekniker – og megadygtig, for det er dén slags, vi samler på. Har du erfaring med industri-/maskininstallationer og spjældarbejde, vil det være en fordel. Men har du ikke, så får du det hos os.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og at du har masser af drive, for vi har store ambitioner. Også på vores kunders vegne, så kvaliteten i arbejdet er altafgørende.

Interesseret?
Vil du med på et vinderhold, så kontakt afdelingsleder Simon Duesberg Jensen på +45 9189 0815 for en umiddelbar vurdering af din profil, eller søg herunder for at komme med på vinderholdet.

Alle henvendelser og ansøgninger behandles naturligvis 100% fortroligt!

Om virksomheden
HS-Tec ApS er en el-teknisk montage virksomhed. Vi udfører alle former for elektriske installationsopgaver på maskiner og i industrien. Vi er autoriseret el-installatør, og kan derfor udføre opgaver på både maskinanlæg og i den faste installation.

HS-Tec er en del af Holtec-gruppen, som er en vækstorienteret, veldrevet og konsolideret servicevirksomhed, der agerer som totalleverandør og delleverandør af industriel automation i form af el-tekniske/styringstekniske anlæg og ydelser. Koncernen er Siemens Solution Partner, Beckhoff Solution Partner og Lenze Partner. Der arbejdes også med Allen-Bradley og Omron i huset, og vi har forhandling af industrielle robotter. Det giver os en stærk position for at være vores kunders foretrukne partner.

Holtec-gruppen beskæftiger 135+ medarbejdere og kunderne er primært maskinfabrikker og OEM-fabrikanter, men virksomheden henvender sig også til ingeniørvirksomheder samt energi- og miljøsektoren hos offentlige og private virksomheder. Vi afvikler 1000+ projekter hvert år og er certificeret efter ISO9001:2015. Vi lægger vægt på at vores medarbejdere skal føle sig godt tilpas i virksomheden, og har derfor fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på den enkeltes udviklingsmuligheder og ambitioner.

Læs mere om HS-Tec på www.hs-tec.dk eller om Holtec Automatic på www.holtec.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskintekniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg N.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maskintekniker
  • Esbjerg N
  • Onsdag den 16. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som maskinteknikere i Esbjerg N

Herunder ser du udviklingen i udbudte maskintekniker i Esbjerg N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskinteknikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maskinteknikere i Esbjerg N over tid

Dato Alle jobs som maskinteknikere
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 1