OVERVÆRKMESTER TIL FORSVARETS CONTAINERBASEREDE SPECIALKAPACITETER

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Overværkmester-1 til sektionen for Lejr- og Sanitetsmateriel ved Forsvareministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vil du arbejde med udvikling, modifikation og drift af Forsvarets specialcontainere?
Og er du en ressourcestærk uddannet mekaniker eller har anden relevant teknisk uddannelse?

Så har vi en spændende og udfordrende stilling som teknisk sagsbehandler med gode kollegaer og mulighed for indflydelse på egen hverdag.

Om os

Kapacitetscenter Lejr- og Sanitetsmateriel beskæftiger 16 medarbejdere både militære og civile. Sektionen består af en chef, souschef og 14 tekniske sagsbehandlere. Vi mangler endnu en kollega til en nyoprettet stilling, hvor der vil være fokus på driften af Forsvarets containere.

Vi har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser og modifikationsopgaver inden for materiel området, ligesom vi efterfølgende er systemansvarlige for drift og vedligehold af materielsystemerne, samt bortskaffelse. Det er os der har ansvaret fra ”vugge til grav”, alt sammen i samarbejde med vores brugere og kunder i hele Forsvaret.

Vores samlede kapacitetsansvar i sektionen omfatter: Telte, Containere, Klimaudstyr, Mobilt tank- og brændstofmateriel, Feltkost, Generatorer, vandrens og opbevaring samt Sanitetsmateriel.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på 6 medarbejdere, der alle har modifikation, anskaffelse, drift og udfasning af containere og containermateriel som fællesnævner.
Containerne er i vid udstrækning specialcontainere, som skræddersyes til Forsvarets enheders behov.

Her skal du udarbejde løsninger til materieltekniske ny fremstillinger af containere, sætte materiellet i drift, løse problemstillinger ved eksisterende containertyper, samt kunne rådgive kunder/brugere på det tekniske niveau inden for containerområdet.

Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt.
Dine primære opgaver bliver følgende:
• Løbende udvikle og (drifts)optimere containerområdet.
• Ansvarlig for egne containermaterielsystemer fra ’vugge til grav’.
• Deltage i implementering af nye rammeaftaler mhp. overtagelse af drift.
• Udarbejde kravspecifikationer mhp. mindre anskaffelse af skræddersyede løsninger.
• Leverandørkontakt/samarbejde med danske og udenlandske leverandører.
• Kundekontakt. Tæt dialog med Forsvarets enheder, både ifm. anskaffelse og drift af materielsystemer.
• Deltage i controlling og opfølgning på driften af eksisterende materielsystemer.

Kompetenceudvikling vil ske ved sidemandsoplæring fra de andre medarbejdere i sektionen samt ved efteruddannelse.

Du får en stor kontaktflade internt i Forsvaret og vil blandt andet skulle samarbejde og koordinere med andre tekniske specialister, operative enheder ved HRN, FLV og SVN, værksteder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale som en naturlig del af din opgaveløsning.

Der er rejseaktivitet forbundet ved stillingen og kørekort til personbil er påkrævet. Der vil både være tale om indenrigsrejser til Forsvarets øvrige etablissementer og udlandsrejser i forbindelse med leverandørbesøg.

Om dig

Du er uddannet mekaniker eller anden relevant teknisk uddannelse inden for området - gerne med erfaring inden for mekanik, konstruktion, energi/indeklima, arbejdsmiljø, statik og el.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Du kan både indgå i et effektivt teamwork med andre kollegaer, men også selvstændigt løse forskelligartede opgaver og sikre, at de bliver fulgt til dørs.

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel.

Viden og færdigheder inden for udvikling og produktion af specialcontainere eller tilsvarende vil blive vægtet særligt positivt.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår i henhold til gældende organisationsaftale mellem CO10, Centralforeningen for Stampersonel CIV og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til CH MJ Kristensen, Anders Givskud på tlf. +45 2516 4241 eller på e-mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på tlf. +45 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2022, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler ugerne derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen bedes du vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær venligst opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoens underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Mekaniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Mekaniker
  • Ballerup
  • Søndag den 05. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som mekanikere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte mekaniker i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal mekanikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte mekanikere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som mekanikere
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 10
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 10
28. november 2024 10
27. november 2024 10
26. november 2024 11
25. november 2024 10
24. november 2024 9