Flymekaniker søges til T17 værkstedet, Vedligeholdelsesområde Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du flymekaniker? Vil du være med til at gøre en forskel, og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Så er du måske vores kommende medarbejder på T17 værkstedet

Om os

Vedligeholdelsesområde Karups nære samarbejdspartner er Helicopter Wing Karup, og i samspil hermed indsætter vi helikoptere og opgaveløsning i både nationale og internationale kontekster. Vi støtter Flyvevåbnets kapaciteter og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Vi støtter: Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste både ude og hjemme. Vedligeholdelsesområde Karup understøtter grunduddannelse til flymekaniker ved at forestå praktikperioder for elever.

Vedligeholdelsesområde Karup består af op imod 290 stillinger, fordelt på et planlægningselement, logistikelement til støtte for al planlægning og udførsel af vores samlede aktiviteter, dokke til eftersyn af AS550, MH60R, T17 og EH101, jordudstyrsværksteder, køretøjsværksteder, våbenværksted mm., udgør en enhed med stor berøringsflade.

Den ledige stilling er placeret på T17 værkstedet, som organisatorisk hører under Vedligeholdelsesområde Karup. Værkstedet består p.t. af 9 medarbejdere.

Vi er god blanding af erfarne og unge medarbejdere. Vekslende med linearbejde og større vedligeholdelsesarbejder.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

Som flymekaniker er din primære opgave at fungere som T17 klarmelder. Desuden varetager du mekanikerfaglige opgaver i forbindelse med inspektion og reparation af flystel, vinger og flykomponenter samt udførelse af alle relevante eftersyn og udskiftninger på fly.

I forbindelse med din ansættelse ved Vedligeholdelsesområde Karup vil du modtage relevant flyteknisk uddannelse på typen T17.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser kan forekomme.

Om dig

Du er uddannet flymekaniker med indgående kendskab til flyvedligeholdelse og interesse for små fly. Du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk, i skrift og tale, på et relevant fagligt niveau. Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende PC-kendskab.

Følgende personlige kompetencer vurderes afgørende for succes i stillingen:

• Kvalitetsorientering og professionalisme.
• Fleksibilitet og samarbejde.

Du får en travl hverdag med muligheder for sparring og udvikling i et nært samarbejde med dine erfarne kolleger. Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevante kurser.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Basislønnen er 25.750,17 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Søren Peder Morthorst Jensen på telefon 20 64 48 66.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anette Sveidahl på tlf. telefonnr. 7281 9125 i uge 27 og 31. i uge 28, 29 og 30 kan HR-konsulent Dorthe Rasmussen kontaktes på telefonnr. 7281 9169.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2021. Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Mekaniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Mekaniker
  • Karup J
  • Mandag den 09. august 2021

Lignende jobs

  • Mekaniker i Holstebro

    Mekaniker/Tekniker søges til vores værksted i HolstebroBliv en del af en koncern i rivende udviklingVi har forrygende travlt i vores afdeling i Holstebro og søger derfor en mekaniker/tekniker, .
    • Mekaniker
    • Holstebro
    Få mere info
  • Mekaniker i Brande

    It takes the brightest minds to be a technology leader. It takes imagination to create green energy for the generations to come. At [xxxxx] we make real what matters, join our global team..
    • Mekaniker
    • Brande
    Få mere info
  • Mekaniker i Holstebro

    Vil du være en del af vores team i Holstebro med et godt arbejdsmiljø og højt til loftet? Vi har travlt - og søger derfor endnu en montørkollega med start hurtigst muligt. Vi glæder os..
    • Mekaniker
    • Holstebro
    Få mere info
  • Mekaniker i Holstebro

    Er du uddannet mekaniker? Har du arbejdet med Ford, eller har du lyst til det? Så er det nu, du skal søge stillingen som automekaniker / Ford-tekniker til vores store Ford-bilhus i Holstebro.Vi søg..
    • Mekaniker
    • Holstebro
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som mekanikere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte mekaniker i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal mekanikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte mekanikere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som mekanikere
5. juli 2024 2
4. juli 2024 2
3. juli 2024 1
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1