Værkmester til Planlægningselementet i Aalborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Er du en erfaren flymekaniker, med interesse i at specialisere dig yderligere? Så har vi brug for dig, til vores Planlægningselement ved Vedligeholdelsesområde Aalborg.

Om os

Vedligeholdelsesområde Aalborg omfatter ca. 330 medarbejdere fordelt på 7 specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion. Vores primære opgave er at vedligeholde og modificere Forsvarets F-16 kampfly, EH-101 og Seahawk helikoptere samt tilhørende mekaniske og elektroniske systemer og komponenter.

Den ledige stilling er placeret i Planlægningselementet, som er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg. Sektionen består af i alt 20 medarbejdere, der er fordelt i tre teams.

Om stillingen

Stillingen er en del af team Kampfly, hvis primære opgave er at udføre produktionsplanlægning for F-16 og yde produktionsteknisk støtte til vores værksteder,

Som værkmester er dine primære opgaver at udføre produktionsteknisk sagsbehandling relateret til flykomponenter og -struktur. En væsentlig del af funktionen består i at udarbejde arbejdsanvisninger til brug i produktionen.

Du kan forvente at få en central rolle i færdiggørelsen af det aktuelle SLSP modifikationsprogram og i den kommende udfasning af F-16 flyene. Du vil primært blive beskæftiget med opgaver relateret til F16, men du skal også være parat til at støtte med opgaver relateret til helikoptertyperne EH-101 og MH-60.

Du vil komme til at fungere som faglig sparringspartner og specialist inden for det flytekniske område. Du skal desuden medvirke til løbende ressourceoptimering, hvor Lean vil indgå som et naturligt redskab inden for dit område.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser og møder vil forekomme.

Om dig

Du er uddannet flymekaniker og har adskillige års erfaring med flyvedligeholdelse. Det vil være en fordel, at du har tidligere erfaring med F-16 vedligehold, og at du har et godt kendskab til produktionsplanlægning i SAP PM.
Du har gode sproglige evner i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og på et højt teknisk niveau.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde.

Du har evnen og viljen til at arbejde med komplekse opgaver inden for et smalt og højt specialiseret fagområde, hvor vi også vil give dig mulighed for løbende uddannelse relateret til dine arbejdsopgaver.

Du får en travl hverdag, hvor du i høj grad har en koordinerende og instruerende rolle i at skabe sammenhæng mellem kundens behov og arbejdet på værkstederne. Du skal arbejde systematisk og være bevidst om de ressourcer du har til rådighed, så de nyttiggøres optimalt. Det er desuden vigtigt at du kan motivere og skabe positive rammer for samarbejde.

Du har sandsynligvis gennemført akademiuddannelsen eller har anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau. Såfremt du ikke allerede har uddannelsen, skal du være indstillet på at gennemføre denne inden for en periode på 3 år.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som værkmester på tjenestemandslignende vilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralorganisationen af 2010 og Centralforeningen for Stampersonel om nye lønsystemer for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde. Basislønnen udgør kr. 29.494,43 kr. pr. måned. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos overværkmester Henning Batsberg, [email protected] 25552790, eller Planlægningschef Major Torben Madsen, [email protected] 41161834. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2021, og samtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Mekaniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Mekaniker
  • Nørresundby
  • Mandag den 15. marts 2021

Lignende jobs

  • Mekaniker søges til [xxxxx], Aalborg City

    Vi oplever en stor tilstrømning af nye kunder, men vi mangler dig, så vi kan opretholde den gode service.Du bliver en del af et velfungerende team i Aalborg City, hvor ingen er for fin til at tage .
    • Mekaniker
    • Aalborg
    Få mere info
  • Varebilsmekanikerlærling

    Vi søger en dygtig varebilsmekanikerlærling til vores afdeling i Hjørring, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz person-, vare- og lastbiler samt Renault og Dacia person- og v..
    • Mekaniker
    • Hjørring
    Få mere info
  • Værkstedschef Nørresundby

    Hos Quickpoint er vores ambition at være Danmarks førende værksted, og lige nu mangler vi en værkstedschef til Quickpoint i Nørresundby, som har evnen og energien til at sikre, at Quickpoint bliver..
    • Mekaniker
    • Nørresundby
    Få mere info
  • Værkstedschef

    Har du et skarpt overblik, gode lederevner og er du klar til at sætte din gode kundeservice og dit stærke samarbejde i spil?Så har du her muligheden for at blive en del af en eksklusiv BMW & MI..
    • Mekaniker
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som mekanikere i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte mekaniker i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal mekanikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte mekanikere i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som mekanikere
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 4
28. november 2024 6
27. november 2024 6