Vi søger en naturfagskonsulent/naturvejleder til Hedensted Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Juelsminde

Om jobbet

Vi søger en naturfagskonsulent/naturvejleder til Hedensted Kommune.

Brænder du for formidling af naturen, og kan du skabe udvikling og følgeskab på det naturfaglige område?

Vi tilbyder en kombinationsstilling som naturvejleder og naturfagskonsulent.

Center for Pædagogisk Udvikling i Læring i Skolen søger en ny kollega, der brænder for natur og naturfagsformidling, og som har lyst til at udvikle arbejdet med naturfagene i vores skoler, så kommunens børn og unge udvikler stærke naturfaglige kompetencer.

Vi søger en ny kollega, som både skal varetage opgaven som naturfagskonsulent på kommunens skoler og være naturvejleder ude i de mange naturområder, vi har i kommunen.

Vi har tidligere haft et samarbejde med Skov og Naturstyrelsen om naturskole på hhv. Tønballegård og Koutrupgård. Men nu hvor denne aftale udløber, ønsker vi at flytte vores tilbud om naturvejledning ud i de enkelte skolers nærområder.

Det bliver således den største opgave for vores nye vejleder at opbygge en række undervisningsforløb, som kan afvikles i skolernes nærområder. Derfor er det vigtigt at du er både initiativrig og vedholdende.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med skolerne om udviklingen af den røde tråd i naturfagsundervisningen frem mod den fællesfaglige naturfagsprøve. Ligesom du også skal bidrage til at udvikle tilbud og aktiviteter på det naturfaglige område sammen andre eksterne samarbejdspartnere - herunder Glud Museum, hvor vi arbejder på et projekt med at udvikle det potentiale, der er i samspillet mellem natur, friluftsliv og kulturhistorie gennem efter-/videreuddannelse af vores lærere og pædagoger ude i praksis.

Naturvejlederfunktionens primære opgave vil være at udvikle, planlægge, gennemføre samt evaluere aktiviteter og læringsforløb med fokus på naturfaglighed for børn og unge i samarbejde med pædagoger og lærere. Vi forventer at ca. 2/3 af arbejdstiden tilbringes i ”marken” som naturskolelærer sammen med skoleklasser og personale.

Naturfagskonsulentfunktionens primære opgaver vil være at udvikle den naturfaglige kultur på skolerne og særligt understøtte forløb, der retter sig mod den fællesfaglige naturfagsprøve samt at tilrettelægge og facilitere processer, workshops, temadage og fagteamsamarbejder på vores skoler. Vi forventer, at ca. 1/3 af arbejdstiden anvendes på konsulentopgaver.

Derudover skal vores nye medarbejder bidrage til den varierede skoledag gennem udvikling af nye læringsformer og læringsforløb samt deltage i koordineringen af åben skole indsatsen.

Din profil

Vi søger ikke en bestemt faglig profil, måske er du læreruddannet med linjefag i et eller flere af naturfagene eller du har taget en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Måske har du en helt anden baggrund, men har suppleret med naturvejlederuddannelsen.

Men du skal:

  • Være en stærk naturformidler, som kan engagere både børn og voksne
  • Være bredt fagligt funderet inden for naturområdet
  • Have kendskab til skoleområdets faglige mål
  • Besidde gode samarbejdsevner og være god til at indgå i faglige og tværfaglige jobrelationer
  • Være en dygtig projektleder og facilitator
  • Have fokus på progression og udvikling af varierede læringsformer
  • Have viden om og gerne erfaring med at arbejde med aktionslæring

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads i et uformelt miljø.
  • Stor mulighed for at præge stillingens indhold.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En ledelse der vægter kommunens værdier ansvar, dialog og udvikling højt.
  • Dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk arbejdsmiljø med tæt faglig sparring og kollegialt sammenhold.
  • Du tilrettelægger i høj grad selv din arbejdsdag.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles funktions- og kvalifikationsløn.

Ansøgning

Ansættelsesprocedure:

For yderligere detaljer om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af CPU Søren Vig på tlf. 2034 6135.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt således:
1. samtale den 18. marts 2020
2. samtale den 26. marts 2020

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. maj 2020 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er den 6. marts 2020.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Naturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Juelsminde.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Naturmedarbejder
  • Juelsminde
  • Fredag den 06. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som naturmedarbejdere i Juelsminde

Herunder ser du udviklingen i udbudte naturmedarbejder i Juelsminde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal naturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte naturmedarbejdere i Juelsminde over tid

Dato Alle jobs som naturmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0