Synes du også at udvikling af samfundsøkonomiske analyser og strukturelle beregninger er det sjoveste i verden?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Så vil du stortrives i Transportministeriets Center for Klima og Analyse, hvor netop dét er vores kerneopgave!

Med en høj faglighed og den grønne omstilling i fokus udarbejder vi analyser, der skal sikre en fremtidig effektiv og bæredygtig mobilitet. Som økonom/analytiker hos os er du med til at udarbejde analyser og beregninger, der understøtter politikudviklingen af et grønnere Danmark.

Du løser morgendagens udfordringer med et skarpt og kritisk blik

I Center for Klima og Analyse understøtter vi hele ministerområdet, og opgaverne spænder vidt fra Lynetteholm til taksterne i den kollektive transport og regulering af ladestandermarkedet. Den grønne dagsorden er ofte omdrejningspunkt sammen med mobilitet og et skarp fokus på samfundsøkonomiske konsekvenser. Vi er ministeriets faglige fyrtårn i forhold til samfundsøkonomiske og strukturelle beregninger samt datadrevne analyser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • samarbejde på tværs af styrelser og interessenter om Den Grønne Mobilitetsmodel (Landstrafikmodellen)
  • analyser, der understøtter mobilitet og grøn omstilling hovedsageligt på baggrund af Den Grønne Mobilitetsmodel, men også data fra fx ministerieordningen og Transportvane­undersøgelsen kan være relevant
  • udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser og udvikling af metode
  • understøtte politikudvikling, herunder effektevalueringer og opgørelse af strukturvirkninger samt effekter ved politiske initiativer med stort fokus på klima og miljø
  • videreudvikling af et fagligt analysemiljø på tværs af ministeriets koncern

Du er analytiker med stort A

Vi forestiller os, at du har interesse for samfundsøkonomi og transportpolitiske problemstillinger samt en stærk faglighed indenfor mikroøkonomi, makroøkonomi og/eller økonometri. Du motiveres af at arbejde i fagligt højt miljø, hvor analyser og resultater bringes i spil i forhold til centrale politiske dagsordener. Du trives i et miljø, hvor kommandovejene er korte og tempoet højt. Du evner derfor hurtigt at sætte dig ind i nyt stof. Som person er du drevet af at skabe løsninger på samfundsaktuelle problemstillinger og få tingene til at hænge sammen i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Derudover forestiller vi os at du:

  • er cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.scient.pol. eller lignende
  • har erfaring med datadrevne analyser og har kendskab til samfundsøkonomiske konsekvensberegninger og økonometriske analyser
  • har stærke kommunikative kompetencer og analytisk sans

Kendskab til Den Grønne Mobilitetsmodel (Landstrafikmodellen) vil være en fordel, men ikke et krav. Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

I Center for Klima og Analyse får du 15 initiativrige kollegaer, der sammen med dig brænder for at skabe konkrete løsninger

Centeret består af to kontorchefer, ti akademikere samt tre studentermedhjælpere. Foruden analyseopgaver er centeret bl.a. ansvarlige for at koordinere ministerens deltagelse i det grønne udvalg (GU) og økonomiudvalget (ØU), national og EU-lovgivning på ladestanderområdet og strategi for drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Vi løser opgaver selvstændigt såvel som i teams og prioriterer at sparre med hinanden på tværs af opgaver. På den måde sikrer vi en løbende videndeling og optimering af arbejdsopgaver.

Hos os styrker du din faglighed gennem kompetent opgaveløsning og udviklende kurser

I Transportministeriet bliver du en del af en uformel arbejdsplads med ca. 170 medarbejdere, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund.

Vi har en flad struktur, hvor du følger dine opgaver fra start til slut.

Vi tilbyder et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer kompetenceudvikling højt – bl.a. gennem udviklingssamtaler, interne og eksterne kurser og karriereafklarende samtaler.

Vores kultur betegnes ved en høj grad af tillid og ansvar samt godt humør. Vi bestræber os på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår. Vores mobilitet på tværs af ministerområdet betyder, at vi kan rokere mellem kontorer og styrelser, hvilket skaber en unik arbejdsplads med mange karriereveje.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Lyder det spændende?
Så send dit CV og ansøgning samt kopi af eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatgrad senest onsdag d. 16. marts 2022. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til kontorchef Gyrithe Rosenlund. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom

Statistik over udbudte jobs som økonomer

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
4. februar 2025 246
3. februar 2025 246
2. februar 2025 234
1. februar 2025 241
31. januar 2025 231
30. januar 2025 224
29. januar 2025 216
28. januar 2025 212
27. januar 2025 208
26. januar 2025 210
25. januar 2025 210
24. januar 2025 210
23. januar 2025 209
22. januar 2025 214
21. januar 2025 209
20. januar 2025 220
19. januar 2025 240
18. januar 2025 242
17. januar 2025 246
16. januar 2025 247
15. januar 2025 261
14. januar 2025 260
13. januar 2025 260
12. januar 2025 274
11. januar 2025 276
10. januar 2025 278
9. januar 2025 284
8. januar 2025 294
7. januar 2025 282
6. januar 2025 291
5. januar 2025 305