Økonomi- og administrationschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Økonomi- og administrationschef


Til førende virksomhed inden for audiovisuelle og digitale kommunikationsløsninger

Som økonomi- og administrationschef er din vigtigste opgave at sikre direktionen og bestyrelsen et til enhver tid retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation – via ledelse af regnskabs- og økonomifunktionen. Du får derudover en nøglerolle i at støtte CEO’en i forhold til et kommende strategisk partnerskab, som vil give helt nye muligheder.

Udviklingen og digitaliseringen i markedet går hurtigt, og det er vigtigt at være agil, for at have succes. Virksomheden har igennem mange år haft nogle af markedets mest kompetente specialister, som er med til at fremtidssikre løsningerne. Balancen mellem hardware, software og serviceydelser i løsningerne ændres, og det betyder, at der skal være fokus på at overvåge udviklingen i dækningsgrader, kost- og salgspriser samt andre relevante målepunkter på projekterne. Derudover ligger ansvaret for HR og administrative opgaver også i økonomifunktionen: fx kontakt til bank, revision og forsikring.

Som en del af ledelsesteamet er du medansvarlig for organisationens videre udvikling, med fokus på økonomi- og administration, hvor du har to regnskabsmedarbejdere i afdelingen. Du varetager controlling / økonomistyring, analyser og andre klassiske økonomichef opgaver. Samtidig er du en væsentlig support for projektorganisationen i forbindelse med gennemførelse af væsentlige projekter i samarbejde med større kunder. Det gælder fx ved større tilbud og kontraktlige spørgsmål samt økonomisk opfølgning på projekternes tidsforbrug og fremdrift. Derfor er det vigtigt, at du er en god kommunikator og motivator, der kommer ud i organisationen og taler med folk. Du bidrager til ledermøder med oplæg, måneds- og kvartalsrapportering og analyser til bestyrelse og direktion samt styrer budgetprocessen og følger op med afdelingerne.

Videreudvikling af økonomi- og administrationsfunktionen og dens processer bliver et af dine succeskriterier. Der er for nyligt skiftet ERP-platform og business intelligence system, så man har i dag et godt datagrundlag. Dine to medarbejdere står for bogholderi, finans, kreditor, debitor og løn. I forbindelse med et kommende generationsskifte i afdelingen, vil det blive din opgave at se på sammensætning af kompetencerne, til at møde fremtidens behov.

Du får et tæt samarbejde med både CEO’en og resten af dine kolleger i lederteamet, som du supporterer med valide tal, opfølgning på fokusområder i forretningen, sparring på kommercielle, personalemæssige og juridiske spørgsmål, garantier, sikkerhed m.v.

Du kommer med en solid erfaring med de beskrevne økonomistyringsopgaver og har sandsynligvis allerede haft ansvaret for en økonomi- eller regnskabsfunktion, eller måske har du erfaring fra revision af projektvirksomhed. Du har godt styr på det regnskabsmæssige, men er mest interesseret i at bidrage til en bedre forretning hver dag. I en ledergruppe forstår du din rolle som teammedlem og som en støttefunktion, der både bidrager og udfordrer ud fra fakta og tal.

Uddannelsesmæssigt har du sikkert en videregående uddannelse inden for økonomistyring eller regnskab. Det kunne være en HD, en revisionsuddannelse eller en cand.merc. Det vil være en fordel for dig selv, hvis du er teknisk interesseret og forstår, hvordan digitalisering driver forretning. Du taler og skriver engelsk og har en over middel generel IT-forståelse og er på superbruger niveau vedr. ERP (Gerne BC 365), business intelligence (Power BI) og Excel. Du får base i Horsens, så du har bopæl i kørselsafstand derfra.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom

Statistik over udbudte jobs som økonomer

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
22. november 2024 269
21. november 2024 281
20. november 2024 272
19. november 2024 254
18. november 2024 261
17. november 2024 258
16. november 2024 256
15. november 2024 257
14. november 2024 252
13. november 2024 256
12. november 2024 244
11. november 2024 244
10. november 2024 237
9. november 2024 239
8. november 2024 221
7. november 2024 211
6. november 2024 212
5. november 2024 202
4. november 2024 198
3. november 2024 203
2. november 2024 203
1. november 2024 205
31. oktober 2024 205
30. oktober 2024 199
29. oktober 2024 195
28. oktober 2024 201
27. oktober 2024 217
26. oktober 2024 221
25. oktober 2024 172
24. oktober 2024 229
23. oktober 2024 235