Seniorøkonom til at understøtte [xxxxx]s sundhedspolitiske arbejde og presse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for at analysere sundhedspolitiske og samfundsøkonomiske problemstillinger? Er du idérig, når det kommer til politikudvikling og at sætte tal på ideerne? Og har du lysten til at bidrage til udvikling af Hjerteforeningens sundhedspolitiske arbejde? Så er du måske vores nye sundhedsøkonom.

Hjerteforeningen søger en idérig og erfaren sundhedsøkonom, der brænder for at levere nye analyser og politiske forslag, som kan anvendes i vores sundhedspolitiske arbejde og pressen, så Hjerteforeningen og vores mærkesager bliver sat endnu tydeligere på dagsordenen.

Om jobbet

Som økonom i Hjerteforeningen bliver du ansvarlig for at styrke Hjerteforeningens analytiske grundlag, herunder at gennemføre analyser inden for vores sundhedsvæsen samt patienter og pårørendes betydning for dansk økonomi.

Du bliver central i politikudviklingen og får ansvar for at trykprøve og konsekvensvurdere de samfundsmæssige og økonomiske effekter af vores forslag. Derfor er det afgørende, at du har en høj faglighed, og at du er god til at se nye vinkler og måder at gribe problemstillinger an på. Vi søger en kollega, der både kan gribe dagsordenen og understøtte med hurtige analyser og tal, men også understøtte foreningens politiske mærkesager med data.

Hjerteforeningen har i mange år arbejdet systematisk med videngenerering, herunder forskning og analyse, men du vil være den første seniorøkonom, så du skal også brænde for at opbygge et nyt fagområde i samarbejde med andre kollegaer.

Vi har en vision om at arbejde datadrevet, så en af dine opgaver bliver at udarbejde og opdatere centrale tal for hjerteområdet, som løbende kan anvendes pressemæssigt. Du vil også være bindeled til eksterne aktører i forbindelse med eventuelle større økonomiske analyser. Endvidere skal du kunne bearbejde og analysere data og statistik i forhold til eksempelvis indkomster og uddannelse.

Som sundhedsøkonom i foreningen vil du komme til at spille en central rolle på tværs, hvor du blandt andet skal være bindeled mellem foreningens viden og analyse-team, forskningschefen og public affairs og presse. Derfor vægter vi også stærke samarbejdsevner højt.

Om dig

  • Du er uddannet cand.polit., cand.oecon. eller lignende og har flair for tal og analyser. Du kan også have en samfundsfaglig uddannelse kombineret med matematik/statistik.
  • Du er analytisk og stærk på statistisk talbearbejdning samt har erfaring med at arbejde med og bearbejde store datasæt på nationalt niveau. Gerne erfaring med nationale registre inden for sundhed, demografi og samfundsvidenskab.
  • Du har kendskab til sundhedsvæsenet, relevante indikatorer og væsenets generelle udfordringer.
  • Du er interesseret i og følger med i samfundsdebatten og er god til at se de politiske vinkler i tal og analyser.
  • Du har erfaring med at udarbejde hurtige analyser, der kan understøtte politiske forslag til gavn for hjertepatienterne og de pårørende.
  • Du har erfaring med at formidle sundhedsøkonomiske beregninger til Slotsholmen og andre beslutningstagere.
  • Du er samarbejdsorienteret - også i forhold til personer, der har anden faglig og personlig baggrund.
  • Du er erfaren bruger af R, SAS og evt. andre statistiske analysesystemer.
  • Du har politisk forståelse og har erfaring fra f.eks. centraladministrationen, et politisk sekretariat, en interesseorganisation eller en tænketank.
  • Du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring.

Din nye hverdag

Du bliver del af et velfungerende team bestående af tre public affairs-konsulenter, to presserådgivere, en praktikant, en studentermedhjælper samt en leder. Der er et meget tæt samarbejde med forskningschefen og viden og analyse-teamet. Du kan se frem til at blive del af et meget åbent og imødekommende miljø, hvor tillid er et helt afgørende nøgleord.

Vi tilbyder

I Hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbeviste om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder også, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Du kan se frem til en lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, omsorgsdage, betalt frokostpause, rabataftaler med udvalgte restauranter og fitnesscentre, frugtordning m.m. Vi har selvfølgelig røg- og nikotinfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV senest den 29. maj 2023 via vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af public affairs og presse Signe Elkrog Friis på 22 36 61 00 eller [email protected].

I Hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.


Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 140 medarbejdere, godt 10.000 flittige frivillige, og vi har godt 115.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Mandag den 29. maj 2023

Statistik over udbudte jobs som økonomer

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
24. december 2024 308
23. december 2024 299
22. december 2024 296
21. december 2024 300
20. december 2024 293
19. december 2024 266
18. december 2024 237
17. december 2024 227
16. december 2024 216
15. december 2024 222
14. december 2024 215
13. december 2024 204
12. december 2024 204
11. december 2024 224
10. december 2024 223
9. december 2024 215
8. december 2024 223
7. december 2024 226
6. december 2024 230
5. december 2024 240
4. december 2024 241
3. december 2024 239
2. december 2024 246
1. december 2024 250
30. november 2024 257
29. november 2024 260
28. november 2024 258
27. november 2024 256
26. november 2024 256
25. november 2024 259
24. november 2024 281