Rekrutteringsfirma

Økonomiassistent søges til Geoinfo A/S i Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Din mulighed for at blive en vigtig del af økonomiafdelingen i en spændende IT virksomhed, hvor vi understøtter forretningens vækst, arbejder digitalt og driver spændende projekter.

Geoinfo A/S er en af Danmarks bedste IT arbejdspladser ifølge ”Great Place to Work”. Geoinfo’s medarbejdere er deres vigtigste aktiv og er her for at sætte dig op til succes!

Geoinfo A/S søger en økonomiassistent med erfaring og flair for debet/kredit. Du brænder for de daglige opgaver, og ser muligheder i at være med til at udvikle og optimere økonomiafdelingen i en vækstorienteret software-distributør og konsulentvirksomhed.

Som økonomiassistent hos Geoinfo kan du se frem til en udviklende rejse, hvor du i tæt samarbejde med teamet i økonomi skal bidrage til at understøtte den fortsatte vækst i virksomhedens forretningsområder. Du får en alsidig stilling, hvor du selvstændigt kommer til at arbejde med et bredt spekter af spændende opgaver og får en bred kontaktflade i organisationen med god indsigt i forretningen.

Geoinfo A/S er den danske distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Vi sælger softwarelicenser, konsulentløsninger og underviser vores kunder i brugen af ArcGIS.

Jobbet:

Med reference til CFO kan du som økonomiassistent hos Geoinfo se frem til en hverdag, hvor du kan få et bredt ansvar for f.eks.:

  • Debitor- og kreditor bogholderi
  • Afstemninger – herunder bankafstemninger
  • Håndtering af personaleudlæg og kørselsgodtgørelse
  • Lønkørsel og lønbogføring
  • Momsopgørelse og -afregning
  • Anlægskartotek og afskrivninger
  • Analyse af historiske tal og/eller analyse af forecast mv
  • Deltage i månedsafslutning, herunder udarbejdelse af materiale i forbindelse med årsafslutning
  • Udarbejdelse/vedligeholdelse af arbejdsgangbeskrivelser og optimering af arbejdsprocesser
  • Administrative opgaver som f.eks. ansvarlig for administrative leverandøraftaler og telefoni

Vi leder efter den rette person, som ikke nødvendigvis har erfaring med alle ovenstående punkter, men som har flair for debet/kredit, er struktureret, kan lide at arbejde med tal og administrative opgaver, samt har lyst til at lære nyt og bidrage sammen med resten af økonomiteamet til Geoinfos vækstrejse.

Din baggrund og kvalifikationer:

Som person er du nysgerrig, og det falder dig naturligt at tage ansvar for dit arbejde. Du motiveres af faste opgaver og har lyst til at bidrage med input til at udvikle og automatisere/digitalisere arbejdsgangene, samt flowet i afdelingens arbejdsopgaver som helhed. Desuden arbejder du struktureret og systematisk, og trives med rutineopgaver.

Vi er allerede godt på vej med automatisering/digitalisering med basis i Business central 360, Invoice flow og expense management (Continia), men der er masser af muligheder – lad os udforske det sammen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet økonomiassistent og/eller har lignende faglig/praktisk baggrund
  • Er fortrolig med IT, og det er en fordel, hvis du har kendskab til Business Central eller Navision og gerne udlægshåndteringssystemer a la Continia
  • Er vant til at arbejde i Excel og gerne på et højt niveau
  • Er fleksibel og ser det som en fælles opgave for teamet at overholde deadlines, især ved månedsafslutning
  • Velformuleret i både skrift og tale på dansk, og kan begå dig på engelsk i såvel skrift som tale.

Geoinfo tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job, hvor dit bidrag er at være med til at sætte et præg på den fremtidige økonomifunktion i Geoinfo
  • Et moderne IT-setup i økonomifunktionen – Business Central, Invoice flow og Expense flow mv
  • Et godt arbejdsmiljø – det skal være sjovt at gå på arbejde og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser af Great Place to Work
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra, når det er aktuelt for dig
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, dels på hovedkontoret i Glostrup (tæt på Glostrup Station) og dels med kollegaerne i Kolding og Aalborg
  • Spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder
  • Ordnede forhold og en lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, fleksordning, bonusordning, kantineordning
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt.


Søg jobbet her Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Pedersen, People Company på telefon 9199 1975 eller mail [email protected]. Geoinfo A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Du er også velkommen til at kontakte Controller Anja Moeskjær, Geoinfo A/S på mobil 5339 5926 eller mail [email protected] .

Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er den danske distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo A/S leverer markedets bedste løsninger til digital transformation og effektivisering baseret på geografisk analyse, visualisering og optimering.

Geoinfo A/S er et konsulent- og softwarehus, der tilbyder software leverancer, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategier, rådgivning, systemudvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase, som bl.a. findes inden for forsvaret, statslige styrelser, kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber, transportsektoren samt rådgivende ingeniører. Geoinfo A/S samarbejder således med mere end halvdelen af de danske kommuner, de fleste statslige styrelser og en betydelig del af forsyningsselskaberne.

Virksomheden er grundlagt i 1993 og har mere end 60 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup. Læs mere om Geoinfo A/S på www.geoinfo.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom

Statistik over udbudte jobs som økonomer

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
12. januar 2025 274
11. januar 2025 276
10. januar 2025 278
9. januar 2025 284
8. januar 2025 294
7. januar 2025 282
6. januar 2025 291
5. januar 2025 305
4. januar 2025 304
3. januar 2025 306
2. januar 2025 299
1. januar 2025 296
31. december 2024 298
30. december 2024 304
29. december 2024 301
28. december 2024 297
27. december 2024 302
26. december 2024 300
25. december 2024 304
24. december 2024 308
23. december 2024 299
22. december 2024 296
21. december 2024 300
20. december 2024 293
19. december 2024 266
18. december 2024 237
17. december 2024 227
16. december 2024 216
15. december 2024 222
14. december 2024 215
13. december 2024 204