VIA søger en dygtig og forretningsorienteret chefkonsulent til økonomiteam Forskning og udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Har du erfaring med økonomistyring og faglig koordinering især inden for håndtering af forskningsbevillinger og eksternt finansierede projekter, og er du vant til at have styr på dine processer og tal? Så er det måske dig, vi har brug for i et spændende job i VIA Økonomi, idet vi søger en chefkonsulent til vores økonomiteam, som håndterer økonomistøtte til vores Forsknings- og udviklingscentre hurtigst muligt og senest den 1. februar 2021.

Faglig koordinatorrolle med stort ansvar
Du skal være fagligt koordinerende i Budgetafdelingens team, der støtter VIAs forskningsaktiviteter og tæller seks dygtige og veluddannede medarbejdere – inklusive dig. Teamet arbejder som forretnings- og økonomipartnere for VIAs Forsknings- og Udviklingscentre, The Animation Workshop og de fleste af VIAs eksternt finansierede projekter.
Ud over at være den fagligt koordinerende for økonomiteamet, skal du også fungere som økonomipartner for rektor og indgå i tæt samarbejde med ledelsen i økonomiafdelingen, Forskningschefgruppen, dine kolleger i Økonomi, Projektstøtteafdelingen i VIA og andre nøglepersoner i og omkring forskningsmiljøet. Der vil desuden være et tæt samarbejde med VIAs revision.

Du koordinerer i samarbejdet fx budgetlægning, budgetopfølgning samt regnskabsaflæggelse indenfor området, og du får ansvaret for at videreudvikle fælles processer og vil indgå i arbejdet med at videreudvikle Økonomis ydelser og performance fremadrettet.

Økonomiteamets vigtigste ansvarsområder:

  • Økonomisk ledelsesstøtte til områdets chefer og ledere.
  • Etablering af modeller for den daglige økonomistyring, controlling og budgetlægning.
  • Udvikling af samarbejdet med VIAs funding og projektstøtteafdelingen og den fælles opgave omkring styring af VIAs mange projekter.
  • Budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse.
  • Støtte til den økonomiske styring af eksternt finansierede projekter, hvor der kan være specielle regler for bogføring, regnskabsopfølgning og revision af projekterne.
  • At indgå i partnerskaber med andre områder i VIA fx med henblik på at udvikle en fælles projektmodel og bevillingsdatabase.

Du får reference til afdelingslederen for Budgetafdelingen, som er en del af Økonomi.

Personlige og faglige kompetencer:
Når du sender din ansøgning, vil vi særligt lægge vægt på følgende:
  • Solide erfaringer fra en økonomiafdeling i en offentlig organisation gerne med eksternt finansierede projekter og projektøkonomi.
  • Kan arbejde selvstændigt og med overblik i en stor organisation.
  • Er systematisk i din arbejdsform og tør tage ansvar.
  • Kan arbejde tillidsbaseret og involverende og kan træde i karakter over for samarbejdspartnere så der skabes overblik, sikkerhed og troværdighed i økonomistyringen.
  • Har relevant faglig uddannelse (en akademisk uddannelse som cand.oecon., cand.merc., cand. scient.pol., HD eller tilsvarende).
  • Kan agere i en kompleks, politisk styret organisation.
  • Har et digitalt mindset og anvender fx Navision Stat, budgetsystemer og Excel som naturlige arbejdsredskaber i dagligdagen og har lyst og evner til at arbejde med digitalisering af processer og arbejdsgange.

Eksempler på særlige opgaver i den kommende tid
VIA overgår fra starten af 2021 til et digitalt budgetsystem, hvilket kommer til at præge hele 2021. Desuden implementerer VIA en ny registreringsramme (kontoplan) pr. 1. januar 2021, hvilket også kommer til at have meget stor indflydelse på vores tænkning om økonomistyring fremover.
VIA har en målsætning om at arbejde mere digitalt. Der skal i den kommende periode arbejdes med at udvikle ny ledelsesinformation til støtte for Økonomis samarbejdspartnere. Det er forventningen, at du tager aktivt del i den opgave og bidrager med din viden i udviklingsarbejdet.
Endelig skal det igangsatte arbejde med udvikling af fælles processer i tæt samarbejde med øvrige aktører på projektområdet bringes til et nyt niveau.

Lidt om VIA Økonomi
VIA Økonomis overordnede formål er at sikre, at VIAs midler anvendes effektivt og forsvarligt og i overensstemmelse med VIAs formål, interne regler og retningslinjer samt lovgivningen på området. Økonomi støtter VIAs forretning bl.a. med specialiseret økonomistøtte (fx projektregnskaber og økonomistyring) samt ved udarbejdelse af konkrete analyser med fokus på ressourceudnyttelse og effektiv drift.
Det betyder for Økonomi at vi skal være en afdeling, der er kendetegnet ved:
  • Høj faglighed og effektivitet
  • En serviceminded tilgang og engagement med fokus på opgavevaretagelsen
  • Gennemsigtighed og fleksibilitet
  • Nytænkning og udvikling af fagligheden

I alt er der ansat 53 medarbejdere i Økonomi.

Løn og ansættelsesform:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftaler og overenskomster. Stillingen forventes besat efter AC-overenskomstens regler om ansættelse af chefkonsulenter eller - afhængigt af den rette ansøgers baggrund - alternativt som specialkonsulent.
Du vil få tætte samarbejdsrelationer og kolleger både i VIA Campus Nord (Skejby) og VIA Campus Horsens, og der må påregnes opgaver og arbejdsdage begge steder. Desuden indebærer VIAs geografiske udstrækning, at møder vil skulle holdes i hele region Midtjylland. Dit hovedarbejdssted vil blive fastlagt i forbindelse med ansættelsen. Du forventes at have egen bil til rådighed, som du kan benytte i arbejdet.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Budget Pia Danielsen tlf. 8755 1967.
Du søger stillingen via vores online rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er den 13. december 2020 kl. 24.
Der afholdes indledende samtaler den 17. december, og der gennemføres 2. samtaler den 22. december. Kandidater, der går videre til anden runde, skal gennemgå testforløb hos VIA HR.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FN’s verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.




Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Århus N

Lignende jobs

  • Økonomi- og administrativ medarbejder, Det Kærlige...

    Har du lyst til at være en del af en meningsfuld organisation, så Det Kærlige Måltid fortsat kan ekspandere og hjælpe endnu flere sygdomsramte familier? Så er det måske lige dig, de leder efter!  .
    • Økonom
    • Århus
    Få mere info
  • Elev med speciale i økonomi til [xxxxx] - Aarhus

    Har du gå-på-mod og interesse for regnskab og økonomi? Søger du en elevplads med gode muligheder for udvikling og ansvar i en spændende koncern i bilbranchen? Så er du måske lige den økono..
    • Økonom
    • Højbjerg
    Få mere info
  • Finans

    I [xxxxx] arbejder vi for at gøre tingene lidt bedre hver dag til gavn for vores kunder og det samfund vi er en del af. Skal du med på rejsen? Er du på udkig efter et studiejob, hvor d..
    • Økonom
    • Brabrand
    Få mere info
  • Økonomimedarbejder søges til administrativ underst...

    Har du flair for tal og regnskab, og vil du være en del af et økonomiteam, hvor vi løfter i flok? Vi søger en økonomimedarbejder til en fast stilling på 30 timer. Du bliver en del af økonomiteamet,.
    • Økonom
    • Viby J
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Århus N over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 1
24. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2