Handelselev salg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Allerød

Handelselev (salg) – vil du være med til at gøre en forskel for miljøet?

Drømmer du om at uddanne dig til handelsassistent (salg) i en bæredygtig international virksomhed med dygtige kollegaer?

Om os

Hos Tier1 er det ikke kun vores produkter, der er af høj kvalitet – det er vores service også.

Som handelselev hos os får du et spændende toårig uddannelsesforløb. Du bliver en del af et ungt team, som arbejder med kundeservice, salgssupport, backoffice-opgaver og logistik.

Vi har sælgere i Danmark, Storbritannien og Tyskland og din base vil være på salgskontoret i Allerød, hvor du vil referere til vores Head of Backoffice.

Om stillingen

Du vil få indsigt i alt, der sker i en travl salgsorganisation med højt fagligt niveau. Du bliver en del at et ungt team, hvor vi har det sjovt og støtter hinanden.

Du bliver introduceret til vores teams, dine kollegaer og mange spændende opgaver som bl.a.:

  • Kunderådgivning via telefon og mail
  • Ordrehåndtering og daglig opfølgning af ordre
  • Håndtering af reklamationer og ombytning
  • Support til salgsteamet
  • Vedligeholdelse af kundedatabase
  • Generel kundeservice
  • Backoffice-opgaver
  • Indkøbsfunktioner og leverandørkontakt
  • Logistik og varehåndtering

Vi giver dig en grundig oplæring i vores processer og systemer, og med tiden vil dine ansvarsområder vokse. Da vi er en international virksomhed, får du kontakt med kunder i hele Europa.

Den ideelle kandidat

Du brænder for salg og kundeservice og er imødekommende, udadvendt og serviceminded. Man kan høre dit smil i telefonen, og du glæder dig til at tale med mange forskellige kunder, som du yder den bedste kundeservice til.

Du er ansvarsfuld, struktureret og sætter en ære i at finde løsninger og tage ejerskab.

Forstyrrelser og nye prioriteringer af opgaver slår dig ikke ud, og du har et godt overblik over dine opgaver, som du arbejder selvstændigt med.

Du har fremragende kommunikationsevner og er stærk i skrift og tale i både dansk og engelsk.

Vi forventer, at du gennem dit studie har fået erfaring med IT (særligt excel) og har flair for tal.

Det er et krav, at du har gennemført en adgangsgivende grunduddannelse som f.eks. EUX, EUD, HHX (direkte adgang) eller STX, HF, HTX (og taget 5 ugers grundforløb).

Vi tilbyder

Du får en spændende elevplads med alsidige arbejdsdage, hvor du lærer en masse af erfarne kollegaer. Du har gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en international organisation. Vi hjælper dig i gang med dine opgaver, og giver dig en grundig introduktion til vores organisation, produkter, kunder, afdelinger og medarbejdere. Du bliver en del af en flad organisation, hvor ideer er velkomne og beslutninger tages hurtigt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen på vores adresse i Allerød.

Din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt Head of Backoffice Alexander Saxe Christensen på tlf. 6325 2555. Skynd dig at send dit CV, motiveret ansøgning samt kopi af karakterblad eller eksamensbevis til Malene Magelund på mail: [email protected]. Vi afholder samtaler løbende og ansætter vores elev, så snart vi har fundet den rette. Ansøgningsfristen er 15. januar 2021. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på vores hjemmeside: https://tier1asset.com/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/tier1-asset-a-s/

Tier1 Asset er Europas førende it-refurbisher, der er specialiseret i renovering af it-udstyr.

Vores formål er at øge levetiden for brugt IT og reducere elektronisk spild. Tier1 Asset har altid fokuseret på bæredygtighed og at gøre en forskel for miljøet.

Tier1 Asset er en global virksomhed, der blev grundlagt i 1999 og sælger mere end 250.000 forskelligt itudstyr om året. Tier1 Asset køber brugt it-udstyr og sælger renoveret it-udstyr fra kendte mærker som Lenovo, Dell, HP og Fujitsu Siemens. Vi har salgskontorer i Danmark, Storbritannien og Tyskland og planlægger at vokse i andre lande de næste par år.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Allerød
  • Fredag den 15. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Allerød over tid

Dato Alle jobs som økonomer
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1