Hjemrejsestyrelsen søger fuldmægtig eller konsulent til kontrakt- og udbudsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Har du lyst til at arbejde med kontrakter og udbud på et spændende område med stor politisk bevågenhed? Kan du drive og udvikle indkøbsprocesser, gennemføre EU-udbud samt forhandle kontrakter? Så kan det være dig, vi søger til Økonomikontoret.

Lidt om alt det vi tilbyder

Hjemrejsestyrelsen er en ny styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet med hovedfokus på opgaver relateret til understøttelse af, at afviste asylansøgere m.fl. uden lovligt ophold i Danmark udrejser af landet i overensstemmelse med deres pligt hertil.

Hjemrejsestyrelsen har samarbejde med mange eksterne aktører med forskellige kontraktlige forpligtigelser. Det er derfor nødvendigt, at der er styr på kontrakter og udbud. Kontrakterne med eksterne aktører spænder vidt og drejer sig eksempelvis om lejemål, Covid 19-testning i forbindelse med hjemsendelser og rådgivning af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Du bliver en central og vigtig medarbejder i forhold til dette arbejde.

Stillingen er organisatorisk placeret i styrelsens Økonomikontor. Økonomikontoret har ansvaret for Hjemrejsestyrelsens samlede økonomi og herunder kontrakter på området. Kontorets fælles opgave er at understøtte, udvikle og optimere Hjemrejsestyrelsen med analyse og konkrete løsninger, som kan biddrage til, at styrelsens øvrige kontorer kan levere på deres faglige kerneopgave.

Du får en stilling med meget ansvar, når du bl.a. skal planlægge og prioritere indkøb, forhandle med leverandører, udarbejde kontrakter og sikre løbende opfølgning. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer med relevant efteruddannelse og kommer til at samarbejde på tværs med interne og eksterne aktører på udlændingeområdet.

Dine ansvarsområder bliver mere konkret:

  • indgåelse af kontrakter og dialog med eksterne aktører herom
  • sparring med Hjemrejsestyrelsens faglige enheder omkring indkøb og udbud
  • ansvarlig for Hjemrejsestyrelsens overholdelse af de statslige regler for indkøb og udbud
  • gennemførelse af EU-udbud
  • udvikling af udbuds- og indkøbsprocesserne i en strategisk retning

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer høj kvalitet i opgavevaretagelsen, et godt samarbejde og god dialog samt arbejdsglæde i hverdagen. Hjemrejsestyrelsen er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du vil få gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Du får i kontoret 10 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor- eller kandidatniveau, men du kan også have opnået dine kompetencer på anden vis. Du har mindst 2-3 års erfaring med udbud, indkøb og kontrakter gennem job som eksempelvis udbudskonsulent eller strategisk indkøber.

Derudover forventer vi, at du:

  • er fagligt dygtig og har lyst til at arbejde i et politisk og fagligt udviklende miljø, hvor der ofte er korte deadlines
  • har gå-på-mod i forhold til selv at opsøge ny viden og løsninger
  • er effektiv, resultatorienteret og kvalitetsbevidst i dit arbejde med grundig sans for detaljen
  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • er udadvendt og kan samarbejde med forskellige faggrupper

Yderligere information

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Du ansættes som fuldmægtig eller konsulent, afhængigt af din erfaring og dine kompetencer. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Hjemrejsestyrelsen har primær lokation i Birkerød, hvor du vil få arbejdssted.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte økonomichef Rasmus Friis Bendtsen på telefonnummer 30 65 77 68 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag den 9. juni 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Birkerød
  • Onsdag den 09. juni 2021

Lignende jobs

  • Driftsøkonom med interesse for landbrug (Hillerød)

    body { height: 100%; width: 100%; overflow: hidden; margin: 0; background-color: rgb(82, 86, 89); }
    • Økonom
    • Hillerød
    Få mere info
  • Finansbachelor-praktikant

    Er du en proaktiv og energisk Finansbachelor-studerende, der er klar til at dykke ned i den finansielle sektor med et personligt touch? Har du mod på at tage ansvar for din egen udvikling og tør .
    • Økonom
    • Hillerød
    Få mere info
  • Finance Business Partner

    Er du motiveret af at have et formål, forstå forretningen? Er du drevet af at være finansiel samarbejdspartner til vores hospitalschefer, og ønsker du at blive en del af et team i højt gear? Så læs..
    • Økonom
    • Gentofte
    Få mere info
  • Finans controller

    Er du vores nye Finans Controller?Om jobbetVi søger en dygtig og engageret Finans Controller til vores Finansafdeling. I denne stilling vil du spille en central rolle i at understøtte forre..
    • Økonom
    • Fredensborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som økonomer
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0
9. oktober 2024 0
8. oktober 2024 0