Finansiel business partner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Finansiel business partner


Vil du have et udadvendt job med selvstændige økonomi- og optimeringsopgaver, hvor du kan sætte dit præg på økonomistyringen i Energinets største datterselskab, Energinet Eltransmission A/S? Og evner du i kraft af din faglighed og personlighed at opbygge den tillid og de relationer, det kræver at være betroet økonomisk sparringspartner for ledere, hvor din fornemmeste opgave er at understøtte og udfordre dem på økonomiområdet? Som finansiel business-partner for Eltransmission bliver du den bærende kraft i at etablere forretningsorienterede og værdiskabende økonomiløsninger sammen med selskabets øverste ledelse. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision


Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Fokus på værdiskabelse og ledelsesstøtte


Du bliver en del af Eltransmissions stabsenhed Ledelsesstøtte, der supporterer selskabets ledelse inden for økonomi, indtægtsrammeregulering, strategikoordinering og asset management - og dermed skaber det overblik og de produkter, som ledelsen skal bruge for at optimere selskabets drift. Afdelingen Ledelsesstøtte består af otte andre dygtige vidensmedarbejdere, hvoraf fire af medarbejderne beskæftiger sig med økonomi og indtægtsrammeregulering.

Som finansiel business-partner er du en betroet sparringspartner for selskabets ledelse på økonomiområdet og en væsentlig medspiller i at udvikle Eltransmission på økonomiområdet. Du er samtidig garant for, at opgaverne løses til tiden i rette kvalitet.

De konkrete opgaver er at udarbejde rapportering, budgetter og prognoser samt controlling af selskabets driftsøkonomi. Du bliver løbende inddraget i forskelligartede analyser, som naturligt lander på dit bord. Du har et tæt samspil med de andre forretningsenheder i Energinet på økonomiområdet, samtidig med at du har et tæt samarbejde med vores koncernøkonomifunktion, som varetager Energinets overordnede økonomistyring. Ligeledes har du et tæt samarbejde med afdelingens anden finansielle business partner og driftscontroller for at sikre den bedst mulige økonomiske support til ledelsen.

Du kan se frem til et job, hvor du som proaktiv sparringspartner for Eltransmission får en bred kontaktflade med store dele af koncernen. Da vi er en koncern, der i høj grad er præget af den rivende energipolitiske udvikling med den grønne omstilling som omdrejningspunkt, opstår der løbende nye opgaver, hvilket bidrager til at holde fokus på effektiv opgaveløsning og supplerer med spændende udviklingsopgaver.

Økonom med gennemslagskraft og flair for samarbejde


Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse, fx cand.merc. eller cand.oecon. Derudover har du minimum 5 års erfaring med økonomistyring, gerne fra et lignende job. Det er desuden et krav, at du har stærke Excel-kompetencer, ligesom kendskab til SAP er en stor fordel, da vi anvender en SAP HANA-platform. Sidst men ikke mindst er det en fordel, hvis du har kendskab til drift af et selskab, der er styret af en indtægtsrammeregulering, da Energinet bliver indtægtsrammereguleret fra 2023.

Som person kan du arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan kommunikere og samarbejde på tværs af teamet og med forretningen som helhed. Din tilgang til opgaveløsningen er analytisk og målrettet, og du formår med din faglige ballast og personlige gennemslagskraft at udfordre beslutningstagere på en konstruktiv måde. Derfor er det også vigtigt, at du har en solid forretningsforståelse, så du nemt kan sætte dig ind i de vilkår, som Eltransmission opererer. Endeligt trives du godt i et fagligt stærkt miljø, hvor der er mange udfordrende opgaver og stramme deadlines.

Ansøgning og kontakt


Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker når vi har fundet den rette kandidat. Vi forventer, at der vil være to samtaler. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Schak Barsøe på telefon 51 67 78 55 Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Fredericia
  • Torsdag den 21. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som økonomer
28. december 2024 2
27. december 2024 3
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 3
17. december 2024 2
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1