Økonomi- og lønmedarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Har du forståelse for de grundlæggende opgaver i en økonomifunktion samt lønbehandling? Trives du med veltilrettelagte rutiner, der krydres med løbende opgaver, der skal løses? Så er du måske vores nye økonomi- og lønmedarbejder. Du får ansvaret for det daglige bogholderi, samt at udarbejde og færdiggøre lønafregningen inden deadline, og sikrer korrekt udbetaling til timelønnede medarbejdere i afdelingen. Herudover vil du betjene vores medarbejdere og ledere med spørgsmål til løn, overenskomst, sygdom, time-sagsregistrering mv.

Du kommer til at arbejde i en landsdækkende virksomhed med et herligt sammenhold og ledelsesmæssigt fokus på udpræget selvstændighed og fleksibilitet i arbejdet.

Dine primære opgaver
  • Lønadministration (timelønnede) - Lessor
  • Bogholderi i almindelighed - NAV
  • Afstemning af kreditor
  • Fakturering/kreditering
  • Opfølgning debitorer
  • Dialog med medarbejdere og ledere om lønrelevante forhold
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata
  • Kursusadministration
  • Diverse ad hoc-opgaver - administrative og praktiske

Ovenstående er de primære opgaver, det er ting, der skal klares løbende, men stillingen er ikke en knas-tør-økonomi-bogholder-stilling, som (måske?) nemt kan findes andre steder. Her hos os bliver du den imødekommende og hjælpsomme go-to person på kontoret. Du bliver den, der holder styr på nærmest hele butikken. Du holder entrepriselederne lidt i ørene og hjælper vores timelønnede, når der er gået rod i iPad’en, eller der er brug for bolsjer til firmabilerne. Du ved hvem, der ved hvad, og hvornår det meste foregår. Du formår at møde mennesker i øjenhøjde og trives godt med frihed under ansvar for egne opgaver. Vigtigst af alt, driller du ikke din leder lige så meget, som dine kommende og yderst erfarne kolleger gør.

Vi forestiller os, at du
  • Har flair for IT-systemer og anvender det som en naturlig del af din hverdag.
  • Har et godt og smittende humør og god energi
  • Trives med en god balance mellem rutinearbejde og ad-hoc opgaver
  • Tager ejerskab, har et højt serviceniveau og brænder for det gode samarbejde
  • Har en god arbejdsmoral, ben i næsen og evner at bruge din sunde fornuft
  • Er fleksibel i forhold til opgaverne, der til tider varierer
  • Er hamrende dygtig til et eller andet spændende, der slet ikke har noget med jobbet at gøre

Du arbejder struktureret og systematisk, har øje for detaljerne, ligesom du motiveres af nye forskelligartede opgaver. Det falder dig naturligt at være hjælpsom overfor dine kolleger, for de er nemlig afhængige af din hjælp, ligesom du er afhængig af deres. Og vi kan love dig for, at vi nok skal hjælpe dig godt i gang. Vi introducerer og oplærer dig i vores systemer, struktur og arbejdsgange og forventer således ikke, at du kan alt fra starten. Det skal vi nok få dig lært på en god og sjov måde, for så kommer du nemlig også tættere på dine nye kolleger som glæder sig til at lære dig at kende.

Det er en fast stilling, hvor timeantallet kan tilpasses dine ønsker, og lønnen forhandles individuelt baseret på erfaring og kvalifikationer. Vi har netop bygget nyt stort hovedkontor i Fredericia, så der er for alvor mulighed for at sætte sit præg på de nye rammer, når vi flytter ind til november. Vi hygger os sammen og bruger generelt meget krudt på det sociale sammenhold, der sikrer, at det er sjovt at gå på arbejde med sine kolleger.

Lyder det interessant? Eller er du nysgerrig efter at høre mere, inden du ryger til tasterne med opdatering af CV og ansøgning, så giv Casper et kald.

Om Forstas Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi vil være den samarbejdspartner, som skaber størst værdi hos vores kunder. Derfor passer vi godt på vores medarbejdere.

Som medarbejder vil du opleve en stor grad af frihed og medbestemmelse i hverdagen. Vores afdelinger har en flad struktur. Den effektive struktur er en forudsætning for, at vi kan være handlekraftige og give både vores kunder og medarbejdere det, de forventer – og gerne mere til. Vores kerneforretning består af praktisk arbejde med aktiviteter indenfor pleje af udvendige grønne og grå arealer, vintertjeneste samt andre vedligeholdelses- og serviceopgaver. Vi er pt. ca. 230 mand fordelt på 4 afdelinger i landet, der alle har tilhørende lager og værkstedsfaciliteter. Foruden hovedkontoret i Fredericia er vores afdelinger placeret i Aarhus, Aalborg og Greve.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Fredericia
  • Søndag den 06. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som økonomer
28. december 2024 2
27. december 2024 3
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 3
17. december 2024 2
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1