Erfaren Contract Manager til et af de største it-transformationsprogrammer i Danmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at styre nogle af Danmarks største og mest komplekse it-kontrakter i land?

Du bliver tilknyttet Toldprogrammet (EUTK-programmet) i Udviklings og Forenklingsstyrelsen, som i samarbejde med Toldstyrelsen gennemfører et af de største it- og transformationsprogrammer i Danmark. Et program, som blandt andet drejer sig om rigets sikkerhed og smidig handel. Vi samarbejder på tværs af styrelser, men også med erhvervslivet, hvilket er afgørende for, at vi kan skabe velfungerende it-systemer.

Hele toldområdet i EU skal digitaliseres og harmoniseres. Det skal det ifølge EU’s toldkodeks (forkortes EUTK). Formålet er at øge kvaliteten af vores toldbehandling og toldkontrol i EU og gøre den så ens, at vi kan lette handlen og forbedre sikkerheden ved EU’s ydre grænser. I Danmark betyder det, at hovedparten af de danske it-systemer for toldområdet i løbet af en årrække skal udskiftes. En række it-systemer udvikler Danmark selv, mens andre udvikles i EU-regi og er fælles for alle EU-lande. Og vi er i fuld gang.

EUTK-programmet er organiseret efter et agilt set-up med agile release trains (ART’er), der forestår udskiftningen af forskellige systemområder. For hvert område er der indgået kontrakter med leverandører, som konfigurerer og implementerer standardsystemer. EUTK-programmet er derfor kendetegnet ved et multi-leverandør set-up, hvor der udover styring af komplekse kontrakter også skal sikres et konstruktivt samspil på tværs af en leverandørerne. Toldlovgivningen har fastlagt fælles europæiske milepæle for implementeringen af de nye systemer, hvilket betyder at styringen i forhold til programmets milepæle er en central opgave.

For at styrke leverandørstyringen i EUTK-programmet er alle kompetencer indenfor Contract Management pr. 1. november 2021 samlet i et fælles kontor. Kontoret består pt af 7 medarbejdere, men vi har brug for flere kolleger. Da kontoret er under opbygning, er dette en unik mulighed for at komme til at deltage i fasen, hvor vi i fællesskab definerer og eksekverer på bedste praksis indenfor leverandørstyring.

Om stillingen
Du får til opgave at styre kontrakter, leverancer og økonomi i Toldprogrammet. Dette sker i tæt samspil mellem ART-ledelserne, programledelsen og leverandørerne. Du forventes at bringe din viden om offentlige kontrakter, overblik over leverancer, scope og ændringsstyring i spil i dette samarbejde.

Det forventes, at du altid har overblikket over kommende leverancer, status for godkendelser, behov for ændringer og er en konstruktiv sparringspartner for ART-ledelserne i det løbende samarbejde. Du vil indgå i forhandlingsforløb fx i forhold til større ændringer og håndtering af tvister. Endvidere vil du indgå i den formelle governance omkring kontrakterne i form af planlægning og gennemførelse af styrekomite møder og formelle godkendelser. Godkendelsesforløbene i EUTK- programmet følger en fastlagt agil kadence.

Dine ansvarsområder omfatter:

  • At være SPOC på kontrakten og sørge for at alt går rigtigt til i aftaleforholdet, at kontrakten overholdes og holdes levende samt at risici minimeres og rapporteres rettidigt til programmets ledelse.
  • At have det fornødne overblik over leverandørsamarbejdet og kontrakten til løbende at kunne sparre med interessenterne
  • At sikre overholdelse af alle administrative processer rundt om kontrakten, herunder at frister iagttages og logs vedligeholdes
  • At udarbejde udbudsmateriale på skatteministeriets rammeaftale, under SKI og ved direkte tildeling
  • At medvirke til at modne kontorets politikker for leveranceopfølgning og leverandørstyring, herunder procedurer, processer og værktøjer

Om dig
Du har en kandidatgrad indenfor fx økonomi, jura eller forvaltning, gerne suppleret med nyeste viden om og erfaring med agile it-kontrakter samt dokumenteret erfaring fra lignende stillinger i en stor offentlig eller privat organisation.

Du mestrer engelsk på forhandlingsniveau, og du har kendskab til generelle it-juridiske elementer, herunder GDPR og it-sikkerhed. Du skal være en dygtig forhandler, der kan håndtere store danske og internationale it-leverandører.

Som person er du systematisk, struktureret og analytisk, og du er i stand til at skabe overblik og koordinere komplekse opgaver. Dine personlige egenskaber tæller evnen til at begå sig i komplekse sammenhænge på tværs af organisationer, at kunne gå forrest selv om du ikke har en formel lederrolle, og du skal kunne trives i et miljø hvor deadlines tages meget alvorligt.

Toldprogrammet
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere, medarbejdere fra Toldstyrelsen og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god imellem os, og vi har en let og uformel omgangstone. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Ansøgning og kontakt
Du bedes sende din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 17. februar 2022. Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og vi holder samtaler løbende.

Vi gør opmærksom på, at dette er et genopslag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Ria Andersen Frejlev på 72 37 55 12 efter d. 13. februar.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Frederiksberg
  • Torsdag den 17. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som økonomer
9. november 2024 3
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 6
23. oktober 2024 5
22. oktober 2024 5
21. oktober 2024 5
20. oktober 2024 6
19. oktober 2024 6
18. oktober 2024 6
17. oktober 2024 6
16. oktober 2024 6
15. oktober 2024 8
14. oktober 2024 7
13. oktober 2024 7
12. oktober 2024 6
11. oktober 2024 8
10. oktober 2024 8