Forsyningstilsynet søger økonom til Center for Analyse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Vil du være med til at udarbejde og formidle analyser, der understøtter og udvikler et stærkt og effektivt tilsyn af naturlige monopoler i energisektoren? Så har du muligheden for at blive en del af en dynamisk organisation med alsidige opgaver, et højt fagligt niveau og gode kollegaer.

Spændende rolle i analyser og i reguleringen af energivirksomheder

Som økonom i Forsyningstilsynets Center for Analyse bliver din primære opgave at udarbejde analyser, der anvendes som fundament i udviklingen af reguleringen af energisektoren i Danmark – en regulering der bl.a. skal understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling. Målet er, at tilskynde energiforsyningerne til at levere høj forsyningssikkerhed samtidig med, at energiforsyningerne er effektive og sætter rimelige priser for forbrugerne.

Vi kan tilbyde en stilling med opgaver, der kræver et højt økonomfagligt niveau, og som giver indsigt i en bred vifte af økonomiske forhold omkring reguleringen af energisektoren. Som vores nye kollega vil du blive en del af et af de stærkeste faglige regulatoriske miljøer i Danmark, hvor vi sammen laver dybdegående analyser. I arbejdet kommer du til at anvende dine økonomfaglige kompetencer og bygge videre på din viden. Du vil få et stort ansvar og gode muligheder for kompetenceudvikling. Arbejdet skifter mellem opgaver med korte deadlines og større analyser, der løber over længere tid.

I Center for Analyse arbejder vi med forskelligartede analyser og overvågning af nøgletal. Det betyder, at der er stor variation i både arbejdsopgaver og de specifikke områder, som bliver undersøgt i vores analyser.

Fagligt stærk økonom

  • Du er uddannet cand.polit., cand.oecon., cand. scient. oecon. eller har en lignende samfundsfaglig uddannelse med stærke analysekompetencer.
  • Vi forestiller os at du har erfaring med udarbejdelse af analyser eller kendskab til energi- eller forsyningsbranchen. Nyuddannede eller kandidater med mindre erfaring kan dog komme i betragtning.
  • Du er en faglig stærk økonom, trives i et fagligt stærkt miljø og har interesse for energi og forsyning.
  • Du er analytisk tænkende, god til at samarbejde og er i stand til at se problemstillinger fra flere forskellige vinkler, ligesom du hurtigt formår at sætte dig ind i nye fagområder.
  • Du har gode formidlingskompetencer mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du trives med at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, jura, teknik og politik og med tæt kontakt til energisektoren og interesseorganisationer.
  • Som person er du i stand til at tænke analytisk og kritisk, have fokus på detaljen og bidrage med gode idéer, ligesom du evner at give de projekter du arbejder med fremdrift.
  • Det er vigtigt, at du er nysgerrig, udviser engagement og aktivt opsøger samarbejde med dine kollegaer.

Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling

I Forsyningstilsynet er vi ca. 125 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. Vi bor i en flot, ny-renoveret bygning i Frederiksværk med tilhørende have, der er indrettet til både faglige møder og en hyggelig frokost.

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Interesseret?

Har vi fanget din interesse, så tøv endelig ikke med at søge stillingen gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2021. Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der vil indgå test i rekrutteringsprocessen.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Frederik Roose Øvlisen på [email protected] eller på telefon 4171 5434.

Tiltrædelse snarest muligt. Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Frederiksværk
  • Søndag den 28. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Frederiksværk over tid

Dato Alle jobs som økonomer
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2