Økonomichef til videreudvikling af stærkt brand i DK og USA

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Har du stærke kompetencer og forretningsforståelse for arbejdet med rapporteringssystemer, likviditetsstyring og ledelse? Er du vant til at være en stærk sparringspartner for den Administrerende Direktør og Bestyrelse? Og kan du fastholde fokus og retning samtidig med, at du igangsætter forretningsorienteret udvikling? Så er du Økonomichefen vi søger!

Paradis er det førende is-brand i Danmark og har fokus på kvalitet og udvikling. Paradis er på en udviklingsrejse af forretningen, og den kommende Økonomichef skal være med til at bygge brandet op og vækste i USA med den målsætning, at blive det største is-brand i Californien, samt have fokus på fastholdelse af positionen i DK og være med til at sikre Paradis som det førende is-brand i Danmark.

Stillingen
Som Økonomichef vil du indgå som en del af ledergruppen og blive en tæt rådgiver til den Administrerende Direktør og Bestyrelsen, og samtidig have det overordnede ansvar for at drive og udvikle økonomifunktionen sammen med dine 3 medarbejdere. Herunder etablering og vedligeholdelse af de finansielle rapporterings- og kontrolsystemer, likviditetsstyring samt dialog og rapportering til butikkerne.
Helt konkret kommer du overvejende til at sidde med:
  • Rapportering og servicering af Bestyrelse – herunder overblik over finansiel status samt analyser og anbefalinger til fremtidig handling
  • Forberedelse og deltagelse i interne ledergruppemøder samt bestyrelsesmøder
  • Budgettering og regnskabsopgaver – herunder klargøring til årsregnskab, likviditetsbudget, månedsrapportering, debitoropfølgning, mv.
  • Ansvarlig for dialogen med eksterne leverandører såsom driften af IT-systemer, ekstern advokatbistand, finansielle aktører, mv.
  • Overblik over kontrakter – herunder udarbejdelse, forlængelse og fornyelse af leje-, franchise- og ansættelseskontrakter i dialog med advokat mv.
  • Dialog og rapportering til Franchisetagerne – herunder analyser, budgetter og opfølgning
  • Tæt kontakt med kontoret i USA – herunder driftsopfølgning og indkøbsoptimering samt dialog omkring økonomiske, driftsmæssige og juridiske aspekter
  • Ledelsesansvar for 3 medarbejdere, hvoraf to er allokeret i København og en i Californien

Da du kommer helt tæt på koncernens økonomiske drift og er det essentielt, at du både kan arbejde på strategisk niveau og gå ned i detaljen efter behov. Derudover formår du at igangsætte forretningsunderstøttende udviklingsinitiativer, og du trives i et entreprenant miljø, hvor tempoet er lige så højt som engagementet. Det stiller store krav til bl.a. effektivitet, dynamik og gennemslagskraft, men det er lige så vigtigt, at du har næse for forretning og evner at se og udnytte muligheder.
Du vil få arbejdsplads i den smukke Axelborg i Københavns Centrum og kan forvente ca. 4 rejser årligt til USA.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse indenfor økonomi og regnskab, for eksempel cand.merc.aud., HD eller lignende, samt at du har kendskab til bogholderifunktionen, er solidt funderet i økonomistyring og ledelsesrapportering og har erfaring med ledelse af et mindre team.
Derudover vil det være et plus, hvis du kommer fra en lignende stilling fra detailbranchen og tager med dig en forståelse for den urgency i dagligdagsdriften og på opfølgning, som er gældende her.
Du behersker både dansk og engelsk på professionelt niveau, og arbejder til dagligt med Office pakken, særligt Excel og PowerPoint. Du er stærk i e-conomics og har et generelt kendskab til ERP-systemer.
Derudover kan du sætte hak ved de fleste af følgende karakteristika:
  • Du er passioneret omkring dit arbejde og involverer dig i din arbejdsplads og brandet
  • Du fastholder et positivt syn på arbejdet ved modgang og opretholder en rolig og rationel tilgang til udfordringer og travlhed
  • Du er ambitiøs, selvstartende og proaktiv
  • Du er grundig, har høje faglige standarder og sikrer dig at alt er i orden
  • Du er tilpas funderet og rolig med begge ben på jorden samtidig med, at du er deltagende og ekstrovert
  • Du har personlig tyngde til at kunne tage de svære samtaler med Franchisetagerne
  • Du føler dig på hjemmebane foran en stærk og garvet bestyrelse, og du indgyder tillid hos den Administrerende Direktør

Hvem er vi?
Den første Paradis butik blev åbnet i år 2000 i Århus på Nørregade. Ideen til Paradis kommer fra de italienske gelateriaer i Rom, hvor atmosfære, kvalitet og glæden for is går hånd i hånd.
I 2003 åbnede den første Paradis butik i København på Sankt Hans Torv. Der var ingen tvivl om, at der var plads til flere Paradis butikker og dette resulterede i åbningen af den første franchisebutik på Amager i 2005. Siden da er der åbnet nye butikker hvert år, og vi tæller i dag 47 butikker i Danmark.
Vores første udenlandske butik åbnede i Los Angeles i USA i efteråret 2009. Området tæller i dag 10 butikker og flere er på vej.
Hovedkontoret ligger i Københavns centrum, består i dag af 10 medarbejdere, og atmosfæren er professionel og afslappet.
Læs mere om Paradis Danmark A/S (https://www.paradis-is.dk)

Ansøgning
Vi ønsker at ansætte den rigtige kandidat hurtigst muligt, og indkomne ansøgninger behandles løbende. Send os derfor snarest en motiveret ansøgning med opdateret CV. Vi modtager kun ansøgninger ved at bruge linket. Ansøgninger sendt per e-mail vil ikke blive taget med i betragtning.
Rekrutteringsprocessen ved denne stilling varetages af ekstern konsulentfirma HR Pro. Spørgsmål til stillingen bedes derfor rettet til Lise Sustmann Allen [email protected], som må forventes besvaret med forsinkelse på grund af ferie.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Glostrup
  • Onsdag den 14. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som økonomer
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 2
28. november 2024 2