[xxxxx] søger finansbachelorer til praktik i august 2024

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Hele Danmark

Søger du en spændende og lærerig praktikplads, hvor du kan prøve dig selv af som rådgiver og samtidig bliver tilknyttet nærværende og kompetente mentorer? Hvis ja, så har du fundet det, du søger! Hos Spar Nord leder vi efter udadvendte og ambitiøse praktikanter til efteråret 2024, med gode muligheder for efterfølgende studiejob og traineestilling.

Om Spar Nord

Spar Nord har rødder helt tilbage til 1824 og er i dag Danmarks 5. største bank med +1.700 medarbejdere, vækst i forretningsomfang og kundetilgang samt høj kundetilfredshed.

Vores forretningsmodel indebærer, at vi er tætte på vores kunder, og vi prioriterer personlige og langvarige relationer med kunderne højt. Vi regner nemlig det personlige møde som et meget vigtigt element i den tillid, som opbygges imellem rådgiver og kunde.

Som arbejdsplads er vi gennemsyret af vores 4 værdier: Ordentlige, nærværende, ambitiøse og kompetente. Vores efterlevelse af værdierne samt vores store frihedsgrader til den enkelte medarbejder, er med til at fastholde en høj medarbejdertrivsel samt et image, som en af de førende finansielle arbejdspladser i Danmark.

Om praktikforløbet

I Spar Nord tilbyder vi et målrettet, nærværende og ambitiøst praktikforløb i en af vores lokale banker, hvor du får mulighed for at få masser af praktisk erfaring i alle aspekter af rollen som enten erhvervsrådgiver eller privatrådgiver.

I løbet af praktikforløbet følger du bankens erfarne medarbejdere, hvor du får indsigt i, hvad det vil sige at være rådgiver. Du er altså med i hele processen både før, under og efter et kundemøde.

Som praktikant i Spar Nord får du en praktikplan fra dag ét, og du vil blive tilknyttet en mentor i hele praktikforløbet. Din mentor vil give dig feedback og lytte til dine ønsker, så I sammen får tilrettelagt det mest optimale praktikforløb for dig.

Praktikken starter i august 2024 og har en varighed på 5 måneder. Hvis du efter endt praktikforløb er den rette kandidat for os og du fortsat ønsker at gøre karriere som bankrådgiver, venter der dig et studiejob efterfulgt af et struktureret traineeforløb. Sagt med andre ord, åbner praktikpladsen dørene for en masse interessante karrieremuligheder i Spar Nord.

Vi søger praktikanter til vores lokale banker fordelt i hele landet. Du kan her se, hvor I landet vi er repræsenteret.

Du kan her læse mere om, hvordan det er at være praktikant i Spar Nord.

Det søger vi

Vi søger udadvendte og ambitiøse praktikanter, der er gode til at tale med mennesker. Vores kommende praktikanter, er nysgerrige på kundens behov, selv de behov, kunden ikke vidste, at de havde.

Som person er du lærenem og god til at sætte dig ind i nye arbejdsgange og systemer, og du er interesseret i at lære nyt. Du arbejder struktureret og prioriterer løbende dine opgaver, så du når aftalte deadlines.

Du har naturligvis flair for tal, men vi vægter højere, at du også har flair for mennesker. Vi ser desuden positivt på, at du har erhvervserfaring og dermed allerede har fået en oplevelse af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads.

Vil du være vores kommende praktikant?

Vi håber, at vi har vakt din interesse og at du kan se dig selv som praktikant hos Spar Nord.

Send os din ansøgning, CV, karakterblad og evt. udtalelser inden d. 1. oktober 2023.

I din ansøgning bedes du fortælle hvem du er og hvor du kommer fra, og angive hvilken landsdel eller hvilke af vores lokale banker, du specifikt ønsker dit praktikophold hos.

Da vi håber på, at du efter endt praktikforløb fortsætter i en traineestilling i Spar Nord, bedes du kun skrive de lokale banker på, hvor du kan se dig selv arbejde på den lange bane. Du vil nemlig som udgangspunkt have studiejob samt traineeforløb i samme afdeling, som du har haft din praktikperiode.

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Mark Philip Fjelking på mail: [email protected] eller på telefon: 25270281.

Karrieremøde

Vi afholder d. 20. september kl. 15.00 – 16.00 et online karrieremøde, hvor du har mulighed for at høre mere om Spar Nord, praktik hos os samt dine karrieremuligheder som finansbachelor.

Tilmelding skal ske senest d. 18. september, hvorefter du vil modtage en invitation pr. mail.

Klik her for tilmelding.

Rekrutteringsforløbet

Ansøgningsperiode: 1. september – 1. oktober

Første samtaler med HR: 9. oktober – 20. oktober

Anden samtaler med Lokal Bank: 23. oktober – 5. november

Rekrutteringsforløbet strækker sig over en længere periode, da vi giver os god tid til at læse alle indkomne ansøgninger grundigt. Herefter vil der være en række første samtaler med HR og anden samtaler med en lokal Spar Nord bank. Vi opfordrer derfor til god tålmodighed i processen og skal nok give dig en tilbagemelding på din ansøgning, så snart det er muligt.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Søndag den 01. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som økonomer
22. januar 2025 214
21. januar 2025 209
20. januar 2025 220
19. januar 2025 240
18. januar 2025 242
17. januar 2025 246
16. januar 2025 247
15. januar 2025 261
14. januar 2025 260
13. januar 2025 260
12. januar 2025 273
11. januar 2025 275
10. januar 2025 277
9. januar 2025 283
8. januar 2025 293
7. januar 2025 281
6. januar 2025 290
5. januar 2025 304
4. januar 2025 303
3. januar 2025 305
2. januar 2025 298
1. januar 2025 295
31. december 2024 297
30. december 2024 303
29. december 2024 300
28. december 2024 296
27. december 2024 301
26. december 2024 299
25. december 2024 303
24. december 2024 307
23. december 2024 298