Specialist med god regnskabsforståelse til Skattestyrelsens kontrolindsats mod international skattesvig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Højbjerg

Har du lyst til at arbejde med målrettede indsatser mod grænseoverskridende skattesvig? Vil du være med til at løfte en samfundsmæssig opgave ved afdækning af personers og selskabers svigstendenser og -mønstre i en globaliseret verden?

Det er ikke enkelt at optrevle personer og selskaber, der unddrager sig betaling af skat på tværs af landegrænser og samtidig gennemskue komplekse konstruktioner. Derfor søger vi lige nu en medarbejder, der vil bidrage til Skattestyrelsens indsats mod international skattesvig. Har du viden om regnskab, revision, skat eller lignende økonomiske discipliner, og har du modet til at give dig i kast med udfordrende og komplekse kontrolsager? Så er det dig, vi har brug for!

Find din svigsnæse frem hos Center for Skattely
Som vores nye medarbejder bliver du en del af Center for Skattely. Centret har til formål at sætte målrettet fokus på international skattesvig af mere systematisk og organiseret karakter, herunder også alvorlig skatteøkonomisk kriminalitet. Vi håndterer særligt komplekse sager, hvor der kræves en dybdegående kontrolbehandling for både at afdække nye tendenser og svigsmønstre samt for at finde de fysiske og juridiske personer, der på tværs af en eller flere landegrænser bevidst søger at undgå dansk eller udenlandsk beskatning.

Som person skal du derfor være nysgerrig og have mod på at stille udfordrende spørgsmål, som skaber refleksion i enheden. Du er ikke bange for at finde luppen frem og dykke ned iuregelmæssighederne i de data, du har til rådighed. Har du derudover kompetencerne til at gennemskue komplekse virksomheds- eller selskabskonstruktioner og transaktionsmønstre, som skal afdækkes i forbindelse med kontrollen, er det et plus.

Stærk faglighed med erfaring fra revisions- og skatteområdet
Du kommer til at arbejde med et område, der har en høj grad af politisk og offentlig bevågenhed, og dit arbejde kommer til at gøre en reel forskel.

Din primære arbejdsopgave vil derfor være sagsbehandling af konkrete kontrolsager, hvor du indhenter og undersøger diverse materiale og træffer afgørelse om ændring af skatteansættelsen.

Herunder bliver din opgave at afdække eventuel svig i de ofte komplekse sagskonstruktioner. Det kan fx være sager om fraflytterbeskatning af personer med unoterede aktier og anparter, sager om gevinster på aktiver og selskaber der er gemt i udlandet eller analyse af selskabsretlige konstruktioner for at forstå pengestrømme og værdiskabelse og dermed kunne belyse, om der er sket korrekt beskatning.

Sagerne modtages både fra Skattestyrelsens øvrige enheder, men er også sager vi selv udsøger. Du har derfor fingeren på pulsen i forhold til, hvilke sager der skal i kontrol.

”Arbejdet i Center for Skattely er spændende og afvekslende, fordi vi hele tiden skal opdage og afdække nye tendenser inden for international skattesvig. Vi får lov til at undre os og dykke ned i meget komplekse sager, hvor vi analyserer og kommer i dybden med bestemte områder. Derudover har vi en unik mulighed for at påvirke, hvilke sager og projekter vi arbejder med.” fortæller din nye kollega Anders.

Projekterne og fokusområderne i Center for Skattely ændres løbende i takt med, at viden, risikobilleder og ressourcer til opgaven ændrer sig. Dette giver løbende faglige udfordringer, men også spidsbelastningsperioder.

”Vi er alle drevet af den fælles opgave om at komme frem til de korrekte resultater. Vores enheder i Center for Skattely er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hvor vi hjælper hinanden med de komplekse sager og med at spotte skattesvig. Vi er i konstant udvikling og bliver mere og mere datadrevne, hvilket gør, at vi bedre finder de rigtige sager og kan analysere på skattesvig.” fortæller en af lederne i Center for Skattely, Jesper.

Din profil
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som skatterevisor, cand.merc.aud., HD-R, cand.merc.jur., cand.jur. professionsbachelor fx i skat, eller en diplomuddannelse i skat. Derudover har du erfaring inden for et eller flere af de faglige områder; kontrol, regnskabsaflæggelse, revision, juridisk sagsbehandling og/eller selskabsskatteforhold. Har du viden og erfaring med forvaltningsloven, sagsbehandlingsregler generelt eller dataforståelse, er det et plus, men ikke et krav.

For at lykkedes i stillingen er det desuden vigtigt, at du:

  • har en forståelse af skatteret og procesforståelse. Du arbejder analytisk og tænker logisk. Dette kan bidrage aktivt til at udvikle nye arbejdsmetoder, som gør os mere effektive og skarpere til at finde og løse de relevante kontrolsager/områder.
  • har personlig og faglig gennemslagskraft, så du kan håndtere tilspidsede situationer.
  • har gode skriftlige kompetencer, idet du skal kunne formidle komplekse problemstillinger på en enkel måde. Du formår også at skabe en faglig og professionel dialog med borgere og samarbejdspartnere, som til enhver tid skal føle sig behandlet professionelt.
  • er resultatorienteret og kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er kompleks og omfattende.
  • arbejder selvstændig og er ansvarsbevidst i forhold til dine arbejdsopgaver.
  • er god til at samarbejde og har øje for at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af enheder og projekter.

Engageret team med brede faglige kompetencer
Vores enhed består i dag af 13 kolleger, som er delt på to projekter. I Center for Skattely er vi ca. 135 kollegaer med vidt forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde som fx skatterevisor, cand.merc.aud, cand.merc.jur, cand.jur, HD, etc. Kollegaerne i Center for Skattely sparrer med hinanden, og når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil, giver det et højt fagligt niveau på tværs af projekterne.

Som en del af vores enhed får du mulighed for selv at påvirke din arbejdsdag i et miljø, der er præget af høj faglighed og engagement samt har en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os både fagligt og menneskeligt. Derved løser vi vores opgaver effektivt samtidig med, at den gode trivsel opretholdes. Vi er fleksible og har fokus på god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest onsdag den 9. marts 2022. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Jesper Vestergaard på telefon 72 38 31 86.

Vi forventer at holde samtaler løbende samt uge 14. Forventet ansættelse pr. 1.4.2022 eller 1.5.2022.

Der kan forekomme en case, en logisk test og/eller en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Højbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Højbjerg
  • Onsdag den 09. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Højbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Højbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Højbjerg over tid

Dato Alle jobs som økonomer
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2