EVA søger en budget- og regnskabsekspert (controller)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

EVA søger en budget- og regnskabsekspert (controller)

Er du velbevandret i budget og regnskab med sans for detaljerne? Har du en stærk evne til at kommunikere kompliceret stof til ledelse og kollegaer på en tilgængelig måde? Og har du lyst til at bidrage til arbejdet med kvalitetsudvikling af dagtilbud og uddannelser?
Hvis svaret er JA, skal du kigge med her!

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, søger en controller til at understøtte direktionen og ledelsen samt vores projektledere med at holde styr på budgetterne og fungere som økonomisk sparringspartner - både i forbindelse med den overordnede drift af instituttet, men også de specifikke projekter, som medarbejderne i EVA til dagligt beskæftiger sig med.

Hvad regner vi med?

Som vores nye controller er du tryg ved at bevare det overordnede økonomiske overblik samtidig med, at du rådgiver om budgetlægning og regnskab på forskellige projekter. Vi forestiller os desuden, at du nikker genkendende til følgende:

  • Du excellerer i Excel, regnskab og regnskabsprogrammer:
    Det er ikke kun analysearbejdet i EVA, der baserer sig på tal – det gør driften også. I din rolle sætter du dig hurtigt ind i eksisterende regnskaber og trives med at arbejde selvstændigt og agere go-to person for resten af huset. Du vil bl.a. skulle assistere direktør, ledelse og din controller-kollega med regnskab på kvartals- og årsbasis, sparre med projektledere ift. projektøkonomi og på sigt være vores superbruger i Navision Stat. Endelig fungerer du som fagligt fyrtårn for økonomiteamet, og står for afholdelse af økonomimøder med deltagelse af økonomichefen, husets anden controller, to regnskabsmedarbejdere og HR/lønmedarbejderen.
  • Du trives med stort ansvar og at dygtiggøre dig:
    Hos EVA håndterer vi et samlet budget på 65-70 mio. kr., hvor indtægterne primært kommer tre steder fra; Finansloven, vores konsulentforretning, og som noget nyt får vi indtægter fra større danske fonde. Du vil selvfølgelig få en grundig oplæring i dette økonomiske landskab, og du vil også som vores nye controller løbende skulle sætte dig ind i nye regler og love samt nye systemer på forskellige områder.
  • Du kan agere controller i tæt dialog med dine kollegaer:
    Man kan nemt komme til at tænke rollen som controller, som en der blot kontrollerer. I EVA arbejder vi alle i fællesskab på konstant at blive klogere og udvikle os sammen, hvorfor vi håber at finde en controller, der ligeledes kan være med til at skabe gode processer og se nye løsninger på tværs af huset.

En ”uddannelseshub” i Holbæk

Vi er en selvstændig statslig institution under Børne- og undervisningsministeriet, som har til huse i de nyistandsatte lokaler, der tidligere husede Østre Skole i Holbæk. Her er vi centralt placeret blandt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Danida Fellowship Centre og Danmarks Akkrediteringsinstitution. Vi deler bl.a. kantineordning med de øvrige arbejdspladser i den tidligere skoles smukke gamle gymnastiksal. Udover at være en ”uddannelseshub” i Holbæk, tæt placeret på Holbæk Fjord og offentlig transport, tilbyder vi bl.a. muligheden for at arbejde under transporten til og fra arbejde.

Stemmer det med dig?

Lyder det som et job for dig, og matcher du profilen, så send os en ansøgning. Du søger stillingen ved at uploade et motiveret CV i HR Manager via vores hjemmeside www.eva.dk/om-eva/job-hos-eva.

Ansøgningsfristen er den 2. juni, og vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. september. Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 24 og anden runde samtaler i uge 25. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne dit CV hellere i dag end i morgen.

Dine løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 30 eller 37 timer/uge, og du vil blive indplaceret som senior- eller chefkonsulent alt efter dine kvalifikationer og erfaring.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathias Tolstrup Wester, økonomi- og administrationschef, på 35 25 56 75.

EVA er en fleksibel, ambitiøs og moderne arbejdsplads

EVA er en arbejdsplads, som har store ambitioner for den enkelte medarbejders faglighed og udvikling og for det fælles faglige og sociale liv. Vi har en flad struktur, og samarbejdet er præget af gensidig faglig respekt og anerkendelse. Vil du læse mere om vores konkrete arbejdsområder og retning, så tjek vores Handlingsplan 2022-24.

Det tager ca. 40 minutter med toget fra København til Holbæk station, og der er kort vej at gå fra stationen til EVA. Vi arbejder i udgangspunktet i Holbæk tre dage om ugen, mens arbejdet de øvrige to ugedage foregår hjemmefra, med eksterne møder, osv. Vi kan også friste med en god kantine og en flekstidsordning, som alle medarbejdere er omfattet af.

Du kan læse mere om EVA på www.eva.dk.

Danmarks Evalueringsinstitut opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Holbæk
  • Søndag den 02. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som økonomer
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
23. november 2024 1