Nyuddannede BI-kompetencer til økonomi- og HR-rapportering i Finansministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du nyuddannet eller har et par års erfaring med BI-rapportering? Er du ambitiøs og nørdet, og vil du være med til at videreudvikle noget af statens bedste ledelsesinformation på HR-området til ledere og direktioner? Så skal du søge jobbet i Finansministeriets interne data- og rapporteringsenhed, hvor vi lige nu søger to nye kollegaer.

Om jobbet I vores centrale rapporteringsenhed stræber vi efter at levere ledelsesinformation på HR- og økonomi i topklasse. Vi er allerede kommet langt i udviklingen af vores rapportering, herunder BI-rapportering, og vi vil fremadrettet have fokus på, hvordan vi kan anvende data endnu bedre til gavn for ledere og direktioner.

Stillingerne opslås i vores rapporteringsteam, der organisatorisk er forankret i Koncernøkonomi, hvor vi leverer data på både økonomi- og HR-området. I Finansministeriet har vi allerede udviklet en række solide rapporteringsformater, som vi fortsat ønsker at videreudvikle, formidle og tilrette til vores koncerns behov, der er i løbende udvikling.

I vores data- og rapporteringsenhed er vi i alt seks specialister, der arbejder i krydsfeltet mellem systemer og mennesker. Vi arbejder både med fællesstatslige, egenudviklede og indkøbte løsninger. Som medarbejder hos os vil du skulle drive egne projekter selvstændigt, ligesom du kommer til at indgå i en række tværgående samarbejder, herunder med direktionssekretariater, samt økonomi- og HR-kollegaer. Vi vægter samarbejde højt, og vi prioriterer at sparre med hinanden, så vi sammen kan finde de bedste løsninger på vores udfordringer.

Du kommer til at arbejde med forskelligartede opgaver, afhængig af dine kompetencer. Det kunne eksempelvis være:

  • Udvikling og drift af BI-afrapportering inden for HR eller økonomi
  • Øvrig rapportering herunder ad hoc data- og analyseopgaver
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelse og direktioner
  • Ad hoc data- og analyseopgaver
  • Øvrige opgaver inden for styring eller rapportering.

Om dig Det er ikke så vigtigt, at du har en bestemt uddannelsesmæssig profil, og dine kompetencer kan være både uddannelses- og erfaringsbaserede. Det centrale er, at du har viden om og evner inden for data og datafremstilling, og at du brænder for at arbejde med data og systemer.

Hvis du har en akademisk baggrund, kan relevante uddannelser fx være cand.oecon., cand.polit., cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm., HD-R eller lign. En uddannelse inden for fx dataanalyse eller statistik vil også være relevant.

Det vil være et plus, at du har erfaring med Statens BI - LDV, SharePoint, SQL, DAX og /eller webbaserede surveysystemer, men det er ikke et krav.

For den rette kandidat vil roller og ansvar kunne tilpasses.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • gode evner til at forstå datasæt og evnen til at koble disse på tværs
  • interesse for Power BI og Excel samt VBA
  • evne til at præsentere data i BI-rapporteringsformater
  • sans for struktur og er god til at planlægge, herunder at udarbejde tids- og procesplaner
  • indblik i eller forståelse for HR- eller økonomidata
  • evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt og er udpræget løsningsorienteret.

Endelig har du et naturligt overskud og drive, når mange opgaver skal planlægges og koordineres – og du yder gerne en ekstra indsats, når vi rammer en spidsbelastningsperiode.

Om os Finansministeriets Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen og varetager økonomi-, data- og rapporteringsopgaver for institutionerne i Finansministeriets koncern. Koncernøkonomi arbejder tæt sammen med Finansministeriets departement og de øvrige direktioner i koncernens fire institutioner.

Ledelsesgruppen består af én kontorchef, Peter Lawaetz Winkler og tre teamledere, hvor Anders Lindbo Steffen vil blive din kommende teamleder. Vi er ca. 30 medarbejdere, der spænder bredt i både alder, uddannelsesmæssig baggrund og faglige interesser, og vi er en del af et stærkt fagligt miljø i Finansministeriets koncerncenter. Vi er et socialt kontor, hvor der bl.a. afholdes brætspilsaften og vinsmagning, og hvor vi sammen deltager i de sociale arrangementer, der afholdes i Økonomistyrelsen.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort og systematisk fokus på såvel vores samlede som den enkeltes faglige udvikling og performance.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Lindbo Steffen på tlf. 41 78 24 11 eller e-mail [email protected].

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest fredag den 30. juli 2021.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

Dette opslag er et genopslag.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Fredag den 30. juli 2021

Lignende jobs

  • Økonom i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at sikre en effektiv og stabil drift af vores økonomisystemer og vil du være med til at sikre, at vi løbende adopterer nye teknologiske muligheder i fremtiden?
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Økonom i Kastrup

    Vi er på en større digitaliseringsrejse, og har mange spændende projekter internt i huset. I den forbindelse søger vi en kollega til en tidsbegrænset stilling, som kan være med til at understøtte d..
    • Økonom
    • Kastrup
    Få mere info
  • Økonom i København

    Om stillingen:Som Payroll Specialist i SAS vil du indgå i vores lønafdeling, hvor du bliver ansvarlig for en bred vifte af opgaver relateret til løn- og personaleadministration. Du vil sikre korr..
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonom i København

    Har du stor interesse for valutamarkeder, makroøkonomi og renter, og er du analytisk dygtig? Ser det måske dig, vi leder efter.Som økonom/strateg i Macro & Strategy bliver du en del af [xxxxx]
    • Økonom
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
27. juli 2024 0
26. juli 2024 0
25. juli 2024 0
24. juli 2024 0
23. juli 2024 0
22. juli 2024 0
21. juli 2024 0
20. juli 2024 0
19. juli 2024 0
18. juli 2024 0
17. juli 2024 0
16. juli 2024 0
15. juli 2024 0
14. juli 2024 0
13. juli 2024 0
12. juli 2024 0
11. juli 2024 0
10. juli 2024 0
9. juli 2024 0
8. juli 2024 0
7. juli 2024 0
6. juli 2024 0
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0