Finansministeriets arbejdsmarkedskontor søger dygtig medarbejder med stort drive og politisk forståelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Finansministeriets arbejdsmarkedskontor søger dygtig medarbejder med stort drive og politisk forståelse.

Ansøgningsfrist: 16. september 2021.

Har du ambitioner for dig selv og det danske samfund, og interesserer du dig for beskæftigelsesområdet? Så er en stilling i Finansministeriets kontor for arbejdsmarkedspolitik og overførsler måske noget for dig.

Om stillingen Vi søger en medarbejder, der vil indtage en central rolle i arbejdet med at udvikle beskæftigelsesområdet og understøtte en god økonomistyring på området. Stillingen giver en unik mulighed for at være en del af de centrale processer på Slotsholmen og komme helt ind i kernen af finanslovsarbejdet.

Du vil agere som tovholder på en bred vifte af sager og får i samarbejde med en kollega ansvaret for finanslovsarbejdet på beskæftigelsesområdet i tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. Det daglige arbejde indebærer bl.a. udarbejdelse af budgetsager, finanslovsforslaget og beslutningsoplæg til regeringen om sager på området.

Du vil samtidig få ansvaret for dine egne policy-områder på arbejdsmarkedsområdet, hvor du bl.a. vil få stå for udarbejdelse af beslutningsoplæg og forberedelse af forhandlingsforløb. Det kan fx være tiltag vedr. arbejdsmiljø og social dumping. Din konkrete opgaveportefølje vil blive tilrettelagt i dialog med dig med blik for dine interesser, kompetencer og erfaring.

Om dig Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Er en faglig stærk profil inden for samfundsvidenskab, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc.pol., el.lign.
  • Har flair for tal og gode analytiske kompetencer og formår at anvende dem i praksis.
  • Er ambitiøs, målrettet og initiativrig og trives med en travl og afvekslende hverdag.
  • Har drive og gennemslagskraft til at varetage en udadvendt rolle.

Du kan være nyuddannet eller have nogle få års erfaring.

Om os Finansministeriets kontor for arbejdsmarkedspolitik og indkomstoverførsler (1.kontor) har ansvaret for opgaver inden for arbejdsmarkedspolitikken, arbejdsmiljøindsatsen, de store indkomstoverførselsområder på beskæftigelsesområdet, den aktive beskæftigelsespolitik samt integrationsområdet.

Opgaverne er alsidige og spænder fra minister- og regeringsbetjening til analyse- og udredningsarbejde. Vores hverdag byder derfor både på opgaver med korte frister og længerevarende projektarbejde. Kontoret analyserer og kommer med oplæg til konkret politikudvikling. Kontoret varetager desuden den overordnede udgiftspolitiske styring af beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med finansloven og analyser af udgiftsudviklingen på området.

Finansministeriet som arbejdsplads Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik.

Finansministeriet kan tilbyde et job, hvor du kommer tæt på den politiske beslutningsproces, hvor du har gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer, og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima.

Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet "FM KarriereStart". Hvert kontor og center er desuden organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og rådgivning fra din nærmeste chef.

Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Engelbrecht Jensen, [email protected], 33 92 40 14.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så send din ansøgning med CV og eksamenspapirer (både for bachelor- og kandidateksamen) via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen ’Søg stillingen’. Indsend din ansøgning senest torsdag d. 16. september 2021.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi forventer at holde samtaler løbende, dog primært i uge 38.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Torsdag den 16. september 2021

Lignende jobs

  • RiskPoint søger Financial Controller

    Om jobbetFinansafdelingen spiller en central rolle i hele virksomheden og sikrer, at alt fungerer problemfrit fra et økonomisk perspektiv. Med en flad organisationsstruktur får alle medarbejdere .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomiprofil der trives med tætte kunderelationer

    Søger du nye udfordringer, har du regns[xxxxx]sforståelse, og motiveres du af at give god kundeservice? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, .
    • Økonom
    • København SV
    Få mere info
  • Tre praktikanter søges til Afdelingsøkonomi

    Ønsker du at prøve kræfter med den almene boligsektor? Så tilbyder Afdelingsøkonomi tre praktikstillinger, hvor du kan få prøvet din teori af i praksis. Er du klar til at prøve kræfter med at o..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Praktikant søges til Beboerøkonomi

    Kunne du tænke dig at bidrage til at der fortsat er boliger i Hovedstadsområdet, der er til at betale? Så tilbyder Beboerøkonomi nu en praktikstilling, hvor du kan få prøvet din teoretiske viden in..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0