Fagligt stærk medarbejder til Koncern Økonomi i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Trives du i en dynamisk organisation med stor politisk bevågenhed? Er du engageret og selvstændig og vil du være med til at drive og styrke den fremtidige økonomistyring af fængsler og arresthuse mv. samt prøve kræfter med spændende og vigtige projekter på et af statens største driftsområder?

Så er du måske den nye fuldmægtig, vi søger til budgetenheden i Koncern Økonomi i kriminalforsorgen. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Dine opgaver
kriminalforsorgen står aktuelt over for en grundlæggende driftsudfordring med et historisk højt belæg, stor mangel på fængselsbetjente og for få fængsels- og arrestpladser. Antallet af indsatte i kriminalforsorgens institutioner er steget markant de seneste år, og belægget har ikke været højere siden årene umiddelbart efter 2. verdenskrig. I Koncern Økonomi arbejder vi målrettet med at løse kriminalforsorgens driftsudfordringer. Du vil med udgangspunkt i budgetenheden skulle bidrage til, at dette sker inden for rammerne af den økonomiske ramme, som kriminalforsorgen netop har fået bevilget i en ny økonomisk flerårsaftale.

Konkret vil du skulle arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver, der skal understøtte en forbedret økonomistyring og prioritering af kriminalforsorgens ressourcer, så der sikres en transparent og effektiv ressourceanvendelse, der understøtter en målrettet varetagelse af kerneopgaven.

Du vil få nogle faste og tilbagevendende opgaver, som du er ansvarlig for. Det kunne fx være økonomipartner for et center i direktoratet, hvor du bl.a. skal lægge budgetter og følge op herpå månedligt i samarbejde med bl.a. fagkontorer, den relevante centerdirektør samt dine kollegaer i budgetenheden. Det kan også være koordinator for et af de regionale kriminalforsorgsområder. Her udarbejder området selv budgetter og opfølgning. Dine opgaver vil derfor være bl.a. controlling og sparring med henblik at understøtte den videre udvikling af økonomistyringen. For begge typer opgaver er der dele, der er fast definerede og til at gå til, men også fortsatte udviklingspotentialer både ift. produkter og processer. Enheden arbejder mod at være mindre reaktiv og konstaterende og mere proaktiv og analytisk. Du skal derfor have lyst til at være med til at udvikle vores driftsopgaver til mere målrettet ledelsesinformation af højere kvalitet.

Du vil desuden skulle bidrage til store og små driftsudviklingsopgaver og forretningsanalyser, herunder implementering af nye styringskoncepter, styrket ledelsesinformation, økonomiske konsekvensberegninger, budgetanalyser, analyser af forretningsområder eller -emner mv.

Endvidere vil du skulle løse en række forskelligartede og ofte tværgående opgaver, der medfører, at du vil skulle samle trådene på tværs af kriminalforsorgen og orientere dig mod både dine kollegaer i Direktoratet for kriminalforsorgen, i kriminalforsorgsområderne rundt i landet og i Justitsministeriets departement. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og skabe relationer.

Hvem er du?
Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Vi lægger blandt andet vægt på, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse,
  • tager ansvar for dine opgaver og deres fremdrift samt for at foreslå løsninger, der kan afslutte dem,
  • har interesse for og lyst til at arbejde med både tal og processer, dvs. at du er hverken bange for at ”dykke” ned i data eller systemer eller for at lave procesplaner og skarpe notater,
  • både kan arbejde selvstændigt og i små og store grupper,
  • trives med en blanding af tilbagevendende driftsopgaver og løbende nye opgaver,
  • har analytisk sans, faglig nysgerrighed og gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner eller mod på at udvikle disse yderligere,
  • er god til at samarbejde, er fleksibel og at du sætter pris på et godt socialt liv i arbejdet.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til økonomistyring, men det er ikke afgørende. Vi sørger for en grundig oplæring i vores systemer, processer og produkter.

Vi tilbyder
Udfordrende og varierende arbejdsopgaver, som indebærer en bred berøringsflade i organisationen, hvor ansvar og kompetencer følges ad.

  • Et stærkt fagligt miljø med kvalificerede og tværfagligt orienterede kollegaer.
  • En uformel omgangstone med et åbent og trygt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Søndag den 20. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0