Er du GEUS’ nye afdelingscontroller?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du mod på at arbejde med kompleks, forretningsunderstøttende økonomistyring i en forskningsinstitution i rivende udvikling? Er du analytisk stærk, skarp til formidling og god til at skære igennem? Og kan du se dig selv understøtte forskningen indenfor bl.a. klima og miljø? Så tilbyder vi en fagligt ambitiøs stilling, hvor du bliver udfordret og har mulighed for at få indflydelse på den fremadrettede økonomistyring. Stillingen ønskes besat per 1. august 2022.

Jobindhold
Vi søger en person, der kan indgå i vores team af controllere. Du vil som controller være økonomiansvarlig for de faglige afdelinger ”Geofysik og sedimentære bassiner” og ”Geoenergi og -lagring”. Afdelingerne arbejder bl.a. med vigtige klimadagsordener som CO2-lagring og Geotermi.

Som controller vil du skulle understøtte afdelingernes økonomistyring gennem budgettering, opfølgning og afrapportering på både projektniveau og for afdelingerne som helhed. Du vil også få ansvar for afrapportering til eksterne samarbejdspartnere. Du er også afdelingschefernes primære sparringsperson i økonomisk-administrative spørgsmål, herunder hvordan aktiviteter tilrettelægges økonomisk hensigtsmæssigt. Derudover indgår du i de tværgående analyse- eller udviklingsmæssige opgaver i Afdeling for Økonomi og Kontrakter.

Dine kvalifikationer
Du kan have forudgående erfaring eller være nyuddannet. Ved besættelsen lægges især vægt på, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse på mindst bachelorniveau, og at du har erfaring med eller en stærk interesse i økonomistyring. Du er desuden analytisk stærk og kan arbejde selvstændigt med komplicerede økonomiske dagsordener, ligesom du evner at formidle driftsøkonomi til ikke-økonomer. Der vil også blive lagt vægt på, at du som minimum taler, læser og skriver engelsk på forretningsniveau. Derudover sætter vi altid pris på godt humør og en indstilling, hvor man hjælper hinanden, når der er travlt.

Afdelingen
Afdeling for Økonomi og Kontrakter består af ca. 15 dygtige og engagerede medarbejdere, der står for den samlede økonomistyring af ca. 500 projekter og aktiviteter fordelt på 9 faglige og 4 administrative afdelinger og en økonomisk volumen på ca. 300 mio. kr. Vi understøtter effektiv ressourceanvendelse til gavn for geologisk forskning rettet mod bl.a. klima, miljø og viden om undergrunden. Nogle af de indsatser, vi pt. understøtter, omhandler fortsat sikring af rent drikkevand, lagring af CO2 i undergrunden, overvågning af indlandsisen i Grønland og rådgivning om sjældne mineralressourcer.

Vi tilbyder

  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder og adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation. Der er tale om en stilling som fuldmægtig. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Økonomi og Kontrakter Thomas Roed-Thorsen på tlf. 91 33 34 83, e-mail: [email protected]

Ansøgning
Ansøgningen skal være vedlagt et CV samt relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Ansøgning sendes via GEUS’ hjemmeside www.geus.dk under Job og Uddannelse og skal være GEUS i hænde senest fredag den 17. juni kl. 12.00.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Fredag den 17. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0