Erhvervsministeriets departement søger økonomistuderende til økonomisk analyse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København K

Er du en fagligt stærk økonomistuderende? Har du inte­resse for virksomhedsdata, vækstanalyser og formidling af resultater?

Så søg job i område 1 i Erhvervs­ministe­riets departement – vi arbejder med samfundsøkonomi, konkurrenceevne og grøn omstilling i erhvervslivet.

Om jobbet

Dine ar­bejdsopgaver kan f.eks. bestå i at bidrage til deskriptive analyser, herunder til udarbejdelse af ministeriets rede­gørelser og i forbindelse med politiske beslutningsoplæg, ministerbetjening og pressehistorier. Opgaverne kan også bestå i at hjælpe med at kode i SAS, Stata og R til analyser i for­bindelse med belys­ning af rammevilkårene i det danske erhvervsliv. Ligeså kan det være research-opgaver, der eksempelvis vil indgå i udarbejdelsen af politiske beslutningsoplæg, ny politik­udvik­ling mv.

Arbejdsopgaverne er udfordrende og alsidige, da de til en vis grad afhænger af, hvad der rører sig på den politiske dags­orden. Du kommer til at indgå i et studenterteam på fire studenter. Med i bagagen får du erfaring med praktisk an­vendelse af øko­nomisk teori, databehandling og statistik, indblik i den politiske proces, samt et godt springbræt til et frem­tidigt job.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har:

  • stærke faglige kompetencer
  • interesse for og gerne kendskab til at arbejde med databehandling
  • gode evner til at formulere dig mundligt og skriftligt
  • lyst til at lære
  • gode samarbejdsevner.


Om os

I området for samfundsøkonomi, konkurrenceevne og digitalisering (område 1) arbejder vi bl.a. med at styrke danske virksomheders vækstvilkår. En central opgave er udarbejdelse af analyser knyttet til disse. Arbejdet spænder bredt: Fra betydningen af forsyningskæder og strategiske afhængigheder for dansk erhvervsliv til virksomheders rammevilkår inden for skat, arbejdsmarked og uddannelse. I området arbejder vi også med grøn omstilling, energipolitik og kritiske grønne afhængigheder af bl.a. råstoffer. Vi arbejder både med makrotal og registerdata på virksomheds- og individniveau, som vi bl.a. anvender til ana­ly­ser af virk­som­­­hedernes pro­duktivitet og investeringer, energiforbrug og meget andet. Endelig har vi også ansvar for et antal årlige rede­gø­rel­ser, eksempelvis om vækst og konkurrence­evne, erhvervsfremme og virksomhedernes grønne omstilling.

Vi er endvidere ansvarlig for ud­budsområdet og offentligt privat samarbejde. Ministerbetjeningen er en stor del af vores hverdag. Vi indgår i arbejdet med en lang række aktuelle politiske sager, forbereder sager til de centrale re­geringsudvalg og indgår i forberedelsen af mange af regeringens udspil. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de øvrige ministerier, virksomheder, branche­organisa­tioner og styrelser, bl.a. via arbejde med vækstteam, partnerskaber og paneler.

Området består af tre kontorer, og som student vil du opleve, at arbejdet foregår på tværs. Vi er godt 20 med­arbejdere, og vi prioriterer videndeling, samarbejde og højt humør i en ofte hektisk hverdag.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem HK-stat og Finans­ministeriet. Stillingen er på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest onsdag den 9. august 2023. Husk også at uploade dit CV, karakterudskrift med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler vil blive afholdt i uge 33, og vi ønsker tiltrædelse hurtigt efter.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Dorte Høeg Koch på 91 33 71 12 eller fuldmægtig Anna Guldborg Ølgaard på 91 33 71 38.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I departementet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og den teknologiske udvikling af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodelleret i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Onsdag den 09. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0