Kan du binde forskning og økonomistyring sammen?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være bindeled mellem VIVEs forsknings- og analysechefer, den tværgående økonomistyring og de 4-500 projekter, vi altid har kørende på én gang? VIVE søger en frisk økonom med overblik og lyst til både tal og mennesker til nyoprettet stilling som controller.

VIVE er en projektstyret organisation, og vi gennemfører forsknings- og analyseprojekter på det velfærdspolitiske område. Mange opgaver gennemføres på markedsvilkår, og vi har en høj grad af ekstern finansiering. VIVEs samlede omsætning er på 200 mio. kr. om året, og vores økonomistyring understøttes af et moderne setup. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med medarbejdere og chefer i hele VIVE.

JOBBET
Du skal først og fremmest bistå VIVEs seks forsknings- og analysechefer og økonomichefen med at spotte problemer og muligheder i de omfattende projektporteføljer, så vi kan få projektlederne og dine kolleger i VIVEs økonomiafdeling på banen i tide. Du skal også identificere og producere relevant økonomisk analyse og rapportering til ledelse og medarbejdere og i det hele taget indgå i vores tværgående økonomistyring.

Stillingen som controller er nyoprettet og er en del af VIVEs økonomiafdeling. Din arbejdsdag kommer til at veksle mellem dataanalyse, dialog med VIVEs chefer og medarbejdere og sagsbehandling. Du skal være tunet ind på dine modtageres frekvenser, samtidig med at du skal holde din økonomi-faglige fane højt.

DIN PROFIL
Vi forventer, at du har en uddannelse som cand.polit., cand.oecon. eller cand.merc. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Endvidere ser vi gerne, at du kan sige ja til de fleste af disse punkter:

  • Er glad for at arbejde med mennesker og tal
  • Er en haj til Excel og gerne har erfaring med andre data-analyseværktøjer
  • hurtigt kan få overblik over økonomiske problemstillinger og processer uden at miste fokus på detaljen
  • Er en udpræget teamplayer og i stand til at skabe og vedligeholde gode relationer på kryds og tværs af organisationen
  • Har et personligt drive, der kommer til udtryk gennem en proaktiv indsats, hvor du formår at arbejde selvstændigt og altid kvalitetsbevidst

Derudover ønsker vi os en kollega, der:

  • Har ambitioner og tager ansvar for opgaveløsningen
  • Ser muligheder og løsninger i opgaveløsningen, også der hvor der ikke nødvendigvis findes en manual
  • Motiveres af at arbejde med økonomistyring, når det er superkomplekst i mødet med virkeligheden
  • Kan fungere godt i en hverdag med opgaveskift og skarpe deadlines
  • Sætter aftryk i et socialt og uformelt arbejdsmiljø

Hvad du måske ikke har af erfaring, kan du kompensere for med interesse og gåpåmod. Du vil modtage den nødvendige oplæring for at kunne løse dine opgaver.

VI TILBYDER
Du kan få et attraktivt og udviklende job med afveksling i opgaverne og bred kontaktflade til hele organisationen. Selvom din arbejdsdag indimellem vil være travl og uforudsigelig, går vi op i, at vi skal kunne balancere familieliv og arbejde. Derfor har du også mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Du bliver en del af en organisation med en uformel og respektfuld omgangsform og gode kolleger, der lægger vægt på samarbejde.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Sundhedsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er i København eller Aarhus. Du bedes angive i din ansøgning, hvor du vil foretrække at arbejde.

VIL DU VIDE MERE
Du kan finde yderligere oplysninger om VIVE på www.vive.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Magnus Myhre From (telefon 3348 0805 / mail [email protected]) eller ressourcedirektør Hanne Friis Kaas (telefon 2240 5363 / mail [email protected]).

ANSØGNING
Vi skal have modtaget din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest mandag den 21. august 2023 kl. 9. Vi forventer at holde første samtalerunde den 25. august 2023. Vi har brug for dig snarest og senest den 1. oktober 2023.

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem, som du finder her på siden under ”søg stilling” eller på vores hjemmeside www.vive.dk.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Mandag den 21. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0