Skal du være med til at styre økonomien bag Danmarks stærkeste vidensfundament?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger en økonomikonsulent til staben for vicedirektørområdet Biblioteksservice og partnerskaber i Det Kgl. Bibliotek. Som vores økonomikonsulent får du ansvaret for områdets økonomistyring, og du skal producere ledelsesinformation og drive udviklingsprojekter inden for økonomiområdet med højt fagligt niveau.

Biblioteksservice og partnerskaber leverer biblioteksydelser til forskere, undervisere og studerende på bl.a. Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Hertil kommer strategisk udvikling af bibliotekssystemet og forvaltning og forhandling af digital adgang til biblioteksmaterialer til størstedelen af landets kultur-, uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Hvad bliver dine opgaver?

Som økonomikonsulent spiller du en nøglerolle i at sikre overblik og fremdrift på økonomiområdet og derigennem understøtte et vicedirektørområde med stort fokus på eksterne partnere og på at skabe samfundsværdi.

Du får en varieret hverdag med mange forskellige typer opgaver – nogle af dem ganske komplekse. Det gælder fx:

  • Udarbejdelse af budget i samarbejde med vicedirektør og Det Kgl. Biblioteks økonomichef.
  • Analyser og beregninger fx i forbindelse med forhandlinger om nye strategiske bibliotekssamarbejder.
  • Opfølgning på drifts- og projektbudgetter.
  • Styring og controlling af store udfaktureringer, samt udvikling af bagvedliggende setup.

Du bliver økonomisk sparringspartner og rådgiver for vicedirektøren og indgår samtidig i opgaver og projekter på tværs af staben. Dine styrker og præferencer er med til at definere stillingen.

Hvem er du?

Vi har høje ambitioner og vil i mål med strategisk vigtige opgaver for Det Kgl. Bibliotek og universiteterne. Derfor er det vigtigt at du:

  • Haren relevant uddannelse som fx HD, cand.merc., cand.oecon., cand.polit. eller tilsvarende kombineret med et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Har en stærk faglig profil inden for økonomi med analytiske kompetencer og kendskab til de statslige systemer på budget- og regnskabsområdet, herunder Navision.
  • Har erfaring med dataanalyse, ledelsesinformation og er god til at formidle komplicerede emner og er stærk i Excel og andre ledelsesinformationsværktøjer, fx Power BI.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et arbejdsfællesskab, hvor der er en høj grad af selvstændighed og plads til initiativ og udvikling.
  • Har gode samarbejdsevner og evner at skabe relationer på alle niveauer og på tværs af faggrupper.

Hvem er vi?

Staben består af en håndfuld kolleger med forskellige opgaver – fra kommunikation, fakturering og sekretærbistand til strategiudvikling samt portefølje- og ressourcestyring. Staben understøtter vicedirektøren og områdets ledelsesgruppe. Samtidig indgår vi i konkrete samarbejder på tværs af Det Kgl. Bibliotek. Arbejdskulturen i staben er præget af omstillingsparathed, engagement og ansvarsbevidsthed. I staben er der højt til loftet, stor selvstændighed og en uformel omgangstone.

Som medarbejder har du mulighed for at melde dig ind i Det Kgl. Biblioteks personaleforening og kunstforening. Der er desuden adgang til kantine og café. Der afholdes både jule- og sommerfest.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til relevant overenskomst med Skatteministeriet og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønniveau og stillingsbetegnelse modsvares af relevante kvalifikationer og erfaring.

Ansættelsesstedet er Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost.

Vi lægger vægt på at balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Din ansøgning skal være modtaget senest 17. marts 2024 kl. 23:59.

Vi forventer at afholde 1. samtaler 5. april og 2. samtaler 16. april 2024 med forventet tiltrædelse primo juni 2024.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til vicedirektør Kira Stine Hansen på [email protected].

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Søndag den 17. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0