Har du økonomiske og analytiske kompetencer, og kunne du tænke dig at arbejde med den grønne omstilling af landbrug- ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Fødevareministeriets departement søger dygtige akademikere, som brænder for at anvende den økonomiske værktøjskasse i praksis. Hos os vil du få betydningsfulde og afvekslende opgaver og mulighed for at omsætte din faglighed til oplæg til politiske beslutningsgrundlag.

I Fødevareministeriets departement vil du blive en del af en organisation, hvor du vil få mulighed for at bidrage til vigtige politiske beslutninger og arbejde med samfundsmæssige dagsordener, som har stor betydning for danskernes hverdag. Du vil komme tæt på Slotsholmens maskinrum og de politiske beslutningsprocesser. Og du vil blive en del af en organisation med stærk fokus på god og sikker forvaltning.

Hvem er vi?
De ledige stillinger er i departementets kontor for Klima og Analyse, hvor vi har brug for akademikere med solide analytiske og økonomiske kompetencer til udarbejdelse af samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vi udarbejder analyser og design af politiske initiativer på hele ministerområdet, f.eks. i relation til grøn skattereform, Grøn Trepart og genbesøget af landbrugsaftalen. Vi anvender økonomisk teori til at belyse problemstillinger inden for landbrug, fødevarer og fiskeri, og vi omsætter den teoretiske viden til oplæg til politiske løsninger, som fungerer ude i virkeligheden. Arbejdet gennemføres i samarbejde med vores styrelser samt andre ministerier, universiteter og interessenter.

Hos os kommer du til at bidrage til at skabe grundlag for beslutningstagerne, når der skal tages stilling til retningen for den fortsatte grønne udvikling og omstilling inden for fødevarer, landbrug og fiskeri. Du vil få indblik i arbejdsgangene i et departement og i de politiske beslutningsprocesser.
Kontoret består af 3 teams (Økonomisk Analyse, Forskning og Grøn Regulering), og vi søger medarbejdere til team Økonomisk Analyse.

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse (eller ph.d) eller tilsvarende, f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.oecon.agro. Måske er du nyuddannet, måske har du erfaring fra et andet ministerium eller lignende.

Derudover kigger vi især på følgende kompetencer:
  • Stærke økonomifaglige og analytiske evner – som kan omsættes i praksis
  • Særdeles gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • Veludviklede samarbejdsevner og evne til at skabe gode, tillidsfulde relationer
  • Engagement og dedikation i dit arbejde og lyst til at lære og udvikle dig fagligt
  • Selvstændig og initiativrig
  • Faglig viden om fødevarer, landbrug, fiskeri eller den grønne omstilling generelt er en fordel, men ikke et krav.


Fødevareministeriets departement er en spændende arbejdsplads
Vi er ca. 200 medarbejdere i departementet, som er centralt beliggende i København, tæt på metro og Christiansborg. Hver dag hjælper vi fødevareministeren med at administrere og udvikle områderne fødevarer, landbrug og fiskeri – ofte i vigtige sager med stor offentlig bevågenhed. Vi arbejder tæt sammen med vores styrelser: Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen, og vi er i alt ca. 3.500 medarbejdere i koncernen.
Vi har stor tillid og respekt for hinanden, er gode til at samarbejde, har det sjovt sammen, og vi har fokus på en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Vi har fokus på din faglige og personlige udvikling, og vi tilbyder gode muligheder for at udvikle dig med nye eller flere opgaver og stigende ansvar. Vi har bl.a. en intern rokeringsordning, som indebærer, at du efter en periode kan søge om at skifte kontor og/eller arbejdsområder, hvis du ønsker at prøve
kræfter med andre arbejdsopgaver.

Du kan se vores organisationsdiagram og vores forskellige kontorer her: organisationsdiagram

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på fuld tid, og indplacering sker som fuldmægtig eller konsulent i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Herudover kan der forhandles et individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner. Dit tjenestested bliver departementet, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Ønsker du mere viden om de ledige stillinger, kan du kontakte kontorchef Mark Olsen (24 75 18 61).
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Karina Christensen (tlf. 50 83 69 93) eller Anders Bo Hansen (tlf. 61 88 90 29).

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse
(eksamensbevis fra bachelor og kandidat), CV samt eventuelle referencer senest den 19. maj 2024.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Indkaldes du til samtale, vil du forinden skulle løse en opgave af en times varighed. Der kan blive anvendt test i forbindelse med ansættelsen.

Nogle af de ledige stillinger kan være forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Mandag den 20. maj 2024

Lignende jobs

  • RiskPoint søger Financial Controller

    Om jobbetFinansafdelingen spiller en central rolle i hele virksomheden og sikrer, at alt fungerer problemfrit fra et økonomisk perspektiv. Med en flad organisationsstruktur får alle medarbejdere .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomiprofil der trives med tætte kunderelationer

    Søger du nye udfordringer, har du regns[xxxxx]sforståelse, og motiveres du af at give god kundeservice? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, .
    • Økonom
    • København SV
    Få mere info
  • Tre praktikanter søges til Afdelingsøkonomi

    Ønsker du at prøve kræfter med den almene boligsektor? Så tilbyder Afdelingsøkonomi tre praktikstillinger, hvor du kan få prøvet din teori af i praksis. Er du klar til at prøve kræfter med at o..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Praktikant søges til Beboerøkonomi

    Kunne du tænke dig at bidrage til at der fortsat er boliger i Hovedstadsområdet, der er til at betale? Så tilbyder Beboerøkonomi nu en praktikstilling, hvor du kan få prøvet din teoretiske viden in..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København K over tid

Dato Alle jobs som økonomer
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0