Finanstilsynet søger økonom eller erhvervsjurist til kontoret for investorbeskyttelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

De finansielle virksomheder skal kun sælge investeringsprodukter til forbrugere og investorer, der er transparente, pålidelige og tilpasset deres risikovillighed, indsigt og økonomiske forhold. For at sikre dette analyserer vi investeringsprodukterne i Danmark og vurderer virksomhedernes forretningsmodeller. Vi analyserer og vurderer udviklingen på markedet for investeringsprodukter i Danmark, så det finansielle tilsyn kan være på forkant. Vi skal bruge en fagligt funderet økonom eller erhvervsjurist til vores tilsyns- og analyseteam.

Hvad bliver du en del af?
Vi har ansvaret for tilsynet med bankerne og en række specialiserede virksomheder som fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvalterere af alternative investeringsfonde samt danske og udenlandske investeringsfonde på investeringsområdet. Vi analyserer markedsudviklingen og følger de nyeste trends. Desuden deltager vi i det internationale arbejde i særligt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og i forhandlinger i EU, og vi har det faglige ansvar for lovgivningen på området.

Vi spænder fagligt over mange sager, virksomhedstyper og højaktuelle emner. Vi arbejder til tider i et højt tempo, hvor du vil kunne bidrage med din faglighed og eventuelle tidligere erfaring fra en finansiel virksomhed eller fra en offentlig myndighed med analyse og sagsbehandling.

Hvilke opgaver skal du især løse?
Du vil få selvstændigt ansvar for egne opgaver, men du vil også indgå i teambaseret opgaveløsning i et kontor med både jurister og økonomer. Sammen fører vi tilsyn med investorbeskyttelse bl.a. baseret på dataovervågning, økonomiske analyser samt inspektioner i virksomhederne.

Kan du se dig selv i følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du trives med at have ansvar og indflydelse
Du skal være med til at fastlægge rammerne for investorbeskyttelsen i Danmark, og du vil være tæt på cen-trale beslutningsprocesser på området i Danmark og internationalt. Det kan være en fordel, at du har erfaring fra arbejde i centraladministrationen – enten fra en offentlig styrelse eller fra et ministerium. Det kan også være en fordel med erfaring fra den finansielle sektor.

2. Du har interesse for arbejdet i krydsfeltet mellem økonomi og jura
Der er ofte tale om komplicerede økonomiske og juridiske problemstillinger af stor betydning for både investorer og virksomheder. Du skal derfor have mod på at blive kastet ud i nye og komplicerede opgaver på områder, som kan have stor bevågenhed. Både i sagsbehandlingen, i analyserne og på inspektioner er vores arbejde baseret på et juridisk grundlag, den finansielle regulering, som forudsætter økonomisk forståelse for at blive anvendt korrekt.

3. Du er god til at skabe relationer
Som led i tilsynsarbejdet vil med sparring fra dine kolleger - varetage kontakten til virksomheder, og du vil få en bred berøringsflade med virksomheder og andre myndigheder. Du skal derfor være god til at tilpasse dig nye situationer samt til at indgå i samarbejde med forskellige interessenter.

4. Du er fleksibel
I din hverdag vil du ofte møde problemstillinger, som er komplicerede og går på tværs af fagområder. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til et job, hvor problemstillingerne sjældent er snævre, og hvor der ofte er snitflader til større perspektiver.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening, diverse sportsklubber, og i det hele taget prioriterer vi at have et godt socialt miljø på tværs af huset.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på www.finanstilsynet.dk senest den 18. juni 2021. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Sean Hove på 33 55 82 79 eller vicekontorchef Tanja Asskildt på 33 55 82 14.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Simon Scott Hansen på tlf. 91 33 70 24.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København Ø
  • Fredag den 18. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som økonomer
15. september 2024 3
14. september 2024 3
13. september 2024 3
12. september 2024 4
11. september 2024 4
10. september 2024 4
9. september 2024 4
8. september 2024 5
7. september 2024 5
6. september 2024 5
5. september 2024 5
4. september 2024 7
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 6
31. august 2024 6
30. august 2024 6
29. august 2024 6
28. august 2024 6
27. august 2024 6
26. august 2024 6
25. august 2024 5
24. august 2024 5
23. august 2024 5
22. august 2024 5
21. august 2024 4
20. august 2024 5
19. august 2024 5
18. august 2024 5
17. august 2024 5
16. august 2024 5