Projektøkonom til eksterne forskningsbevillinger i Region Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kan du bidrage med kompetent økonomistyring af komplekse forskningsprojekter? Så har du nu muligheden i Region Hovedstadens team for Projektøkonomi.

Forskning er en vigtig og integreret del af hverdagen på hospitalerne i Region Hovedstaden. Vi mangler en projektøkonom, der brænder for at hjælpe forskere i verdensklasse med at holde styr på økonomien i deres forskningsprojekter. Du vil sammen med teamets øvrige medarbejdere, være med til at understøtte forskerne i korrekt afrapportering i henhold til lovgivning og regler for de forskellige bevillingsprogrammer. Vores portefølje er en bred vifte af opgaver og omfatter løbende styring og tilsyn med projektmidler samt udfærdigelse af regnskaber inden for flere fondsprogrammer.

Du kan rådgive professionelt

Grundlæggende handler dit job om at understøtte driften af fondsprojekter. Du får selvstændigt ansvar for at administrere et antal eksterne bevillinger for forskere, hvilket indebærer en bred kontaktflade til regionens øvrige økonomifunktioner både på koncernniveau og lokalt på hospitalerne. Desuden vil du have ansvar for kontakten til eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde perioderegnskaber og slutregnskaber til revision.
  • Rådgive om projektbudgetter i relation til forskellige bevillingskrav og re-budgettering.
  • Rådgive om bevillingers rammer og sikre at udgifter på forskellige projekter anvendes efter reglerne.
  • Afholde opstartsmøder med projektejere ved nye bevillinger og gennemføre løbende møder for at sikre kvalitet i projektregnskaberne.
  • Bidrage til kvalitetssikring, udvikling af teamets arbejdsgange samt portefølje, driftsoptimering og servicetilbud.

Solid erfaring med økonomiadministration

Du trives i arbejdsrummet mellem forskellige fagligheder og en bred kontaktflade, hvor din evne til at indhente regnskabsmaterialet, herunder timesedler, lønudtræk, bilag mv. er afgørende for at overholde deadlines. Du skal kunne bevare overblikket og arbejde struktureret for manuelt at kunne sammensætte regnskaberne ud fra oplysninger fra flere forskellige systemer.

Derudover rummer dit CV:

  • En relevant økonomisk uddannelsesmæssig baggrund.
  • Dokumenteret erfaring med regnskab og økonomisk afrapportering af internationale og/eller nationale projekter.
  • Erfaring med forskermiljøer og rådgivning om budgetregler for komplekse bevillinger.
  • Evnen til at formidle din rådgivning til aftagere med forskellige kompetencer.
  • Sans for IT med fokus i Excel, og gerne erfaring med SAP og Silkeborg Data.

Projektøkonomi – dit nye team

Du bliver en del af teamet Projektøkonomi, som er en del af forskerstøtteorganisationen i Region Hovedstaden. Projektøkonomi er organisatorisk placeret i enheden Forskerstøtte Økonomi sammen med Finansieringsteamet, som der er et tæt samarbejde med. Du får 4 nye kollegaer i teamet, som du deler kontor med. Godt kollegaskab har høj værdi for os og vi værdsætter samarbejde, vidensdeling og fælles udvikling. I dagligdagen tager vi os tid til at hjælpe hinanden og vi arbejder løbende med at forbedre arbejdsgange og procesoptimere. Vi er fysisk placeret på Rigshospitalet og der er mulighed for at arbejde hjemmefra.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV og eksamensbeviser senest den 11. december 2022 via vores hjemmeside. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Enhedschef Christian Drabe Alminde på 40 23 66 91 eller projektøkonom Nini Winther på 20 49 55 37.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation.

Tjenestested; Region Hovedstaden, Rigshospitalet, Esther Møllers Vej 1, opgang 11, 2100 København Ø.

Vi glæder os til at høre fra dig og behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København Ø
  • Søndag den 11. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 6
18. december 2024 5
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 8
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 3
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 3
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 3
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 3