Enhedsleder søges til Økonomienhed i [xxxxx] Område Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Banker dit hjerte for Økonomistyring og har du lyst til at stå i spidsen for et team bestående af dygtige regnskabs- og budgetmedarbejdere, der løser en bred vifte af økonomiopgaver i tæt samarbejde med Område Øst institutioner? Så har du nu chancen for at blive en del af det nye område Øst i Kriminalforsorgen.

Du bliver daglig og faglig leder af regnskabs- og budgetteam. I daglig tale kaldet økonomiteamet. Teamet varetager regnskabs- og budgetmæssige arbejdsopgaver, der understøtter Områdets 8 institutioner og områdekontor. Teamet er en del af økonomi-enheden, der ud over økonomiteamet også består af en tjenestelisteenhed samt et byggeteknisk team.

Dit ansvar og rolle indeholder bl.a. opgaver som:

  • Faglig og personaleledelse af 14 dygtige medarbejdere.
  • Sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen.
  • Ensretning af praksis og arbejdsgange, herunder løbende udvikling af driften.
  • Følge op på fremdrift og resultater – driftsstyring af opgaverne.
  • Implementering af koncernfælles standarder og opfølgning på revisioner.

Om dig
Du er stærk i krydsfeltet mellem praksis og embedsmandsrollen, og har god organisatorisk, politisk og strategisk forståelse. Du er vant til at agere på flere niveauer og forventes at have evnerne personligt såvel som fagligt til at implementere og følge op på de udmeldinger, der kommer fra politisk og administrativt hold. Du er god til at skabe tillidsfulde relationer i dit team samt mellem forskellige fagligheder.

Vi ser gerne, at du fagligt har:

  • en videregående økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse (f.eks. cand.oecon, cand.merc. cand.scient.pol, eller cand. polit.
  • kompetencer, viden og erhvervserfaring inden for Økonomistyring
  • erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • gode analytiske evner
  • særdeles gode færdigheder inden for kommunikation og formidling – både mundtligt og skriftligt.

Vi ser gerne, at du som person:

  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt
  • er kvalitetsbevidst
  • kan tænke på tværs i organisationen
  • kan arbejde sammen med mange forskellige faggrupper
  • er proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder
  • er struktureret og har et godt overblik over dine opgaver.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et tværfagligt stærkt miljø i Områdekontoret. Dine kolleger i hele Økonomienheden er engagerede medarbejdere med høj faglighed og kompetencer inden for deres felt. Enhedslederne i Økonomienheden i Områdekontoret indgår i et fælles ledelseskollegie sammen med Område Økonomichefen. Ledelsesgruppen fungerer som et sparringsrum, hvor vi tager fælles ansvar for Økonomienhedens drift og udvikling. Som enhedsleder i Kriminalforsorgen vil du i høj grad få mulighed for faglig, ledelsesmæssig og personlig udvikling.

Opgaveporteføljen er bred og der er aldrig to dage, der er ens. Du vil komme til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og du vil derudover få tætte samarbejdspartnere i både direktoratet og i Område Vest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Du vil have din daglige gang på vores kontorer på hhv. Østerbro og i Ringsted. Du skal derfor være indstillet på at møde fysisk ind på begge lokationer. I løbet af 2024 forventes det, at Økonomifunktionen og resten af områdekontoret flytter til lokaler i københavnsområdet.

Stillingen er uden højeste arbejdstid, men den ugentlige arbejdstid vil være 37 timer i gennemsnit. Du har pligt til at påtage dig merarbejde. Stillingen er til besættelse snarest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse skal være modtaget senest 9. februar 2024.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billede-identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Økonomi, Maria Charlotte Bjaaland Larsen på telefon 7255 6894.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der ud over vores Områdekontor Øst består af:

Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.

De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungeKriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden http://www.Kriminalforsorgen.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København Ø
  • Fredag den 09. februar 2024

Lignende jobs

  • RiskPoint søger Financial Controller

    Om jobbetFinansafdelingen spiller en central rolle i hele virksomheden og sikrer, at alt fungerer problemfrit fra et økonomisk perspektiv. Med en flad organisationsstruktur får alle medarbejdere .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomiprofil der trives med tætte kunderelationer

    Søger du nye udfordringer, har du regns[xxxxx]sforståelse, og motiveres du af at give god kundeservice? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, .
    • Økonom
    • København SV
    Få mere info
  • Tre praktikanter søges til Afdelingsøkonomi

    Ønsker du at prøve kræfter med den almene boligsektor? Så tilbyder Afdelingsøkonomi tre praktikstillinger, hvor du kan få prøvet din teori af i praksis. Er du klar til at prøve kræfter med at o..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Praktikant søges til Beboerøkonomi

    Kunne du tænke dig at bidrage til at der fortsat er boliger i Hovedstadsområdet, der er til at betale? Så tilbyder Beboerøkonomi nu en praktikstilling, hvor du kan få prøvet din teoretiske viden in..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som økonomer
26. november 2024 2
25. november 2024 3
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 7
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 5