Afdeling for Ældresygdomme, Amager og Hvidovre Hospital, søger en økonom til økonomistyring samt administrative opgav...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Er du økonom og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en ny oprettet og ambitiøs afdeling for Ældresygdomme?

Har du lyst til at arbejde med mange forskellige opgaver, der spænder fra økonomistyring, økonomiplanlægning, aktivitetsopfølgning og andre opgaver? Har du en god økonomisk og strategisk forståelse og ønsker indblik i styring og udvikling af driften af en større og helt nyoprettet hospitalsafdeling, kan denne stilling være det, du leder efter.

Vi er en afdeling med tre store sengeafsnit, funktion i akutmodtagelserne med vagt, samt ambulatorier og fysisk placeret på to matrikler, Amager og Hvidovre.

Vi søger en økonom/controller til ansættelse hurtigst muligt. Du skal medvirke til at sikre en effektiv drift af afdelingen, med fokus på aktivitets- og økonomistyring samt løbende controlling i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

Dine opgaver:

  • Din hovedopgave er at sikre overblik over afdelingens økonomi, herunder overblik over aktiviteter og budget. Du vil få ansvar for den daglige økonomistyring og skal kunne dykke ned i data og analysere årsager til afvigelser samt komme med vurderinger af løsningsmuligheder på budgetoverskridelser samt have øje for afdelingens langsigtede økonomiske udvikling og strategiske muligheder. Du skal arbejde på højt niveau med controlling af data.
  • Herudover skal du kunne bruge din viden til at udarbejde beslutningsoplæg og præsentationer samt komme med input til økonomiske strategiske tiltag. Stillingen giver således gode muligheder for både at arbejde meget detaljeret med afdelingens drift og samtidig medvirke til at sikre overblik over hele afdelingen.
  • Du refererer til afdelingsledelsen, som du er en tæt sparringspartner for. Herudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med mellemlederne i afdelingen, som har brug for indføring og sparring i driftsøkonomien i de enkelte underafsnit og klinikker. På sigt ønskes også en forskningsenhed, hvor du skal styre økonomien med både interne og eksterne midler.
  • Der vil være behov for datatræk i afdelingens- og regionens systemer til at understøtte og kvalificere den økonomiske styring.

Arbejdsformen veksler mellem selvstændig opgavevaretagelse, ledelsesbetjening og ad-hoc opgaver. Opgaverne løses i tæt dialog med afdelingsledelsen, tværfaglige områdeledelser, hospitalets Økonomi -og Planlægningsafdeling og de øvrige økonomer på hospitalets afdelinger. Du vil referere til afdelingsledelsen, som består af cheflæge og chefsygeplejerske.
Du får et introduktionsprogram med fokus på de områder, som du har brug for at blive lært op i. Herudover vil du få en mentor i form af en økonom i en tilsvarende stilling, i en samarbejdende afdeling.

Din profil:

  • Du har en økonomisk uddannelse, og vi ser gerne, at du har flere års relevant erhvervserfaring, men ansøgere med kort anciennitet vil også kunne komme i betragtning.
  • Du skal have gode faglige kompetencer, være ambitiøs og kunne tackle kompleksitet.
  • Vi har brug for, at du er fleksibel og omstillingsparat, og proaktivt bidrager med ideer til optimering og forbedring.
  • Du prioriterer samarbejde og samarbejdsrelationer både indenfor og udenfor afdelingen samtidig med, at du evner at arbejde selvstændigt.
  • Du skal kunne indgå i tilrettelæggelse og koordination af processer samt kunne kommunikere mundtligt og skriftligt.
  • Erfaring fra sundhedsområdet vil være en fordel, men ikke et krav.

Yderligere oplysninger om stillingen:

Du er meget velkommen til at kontakte Cheflæge Martin Schultz eller Chefsygeplejerske Anja Sichmann, e-mail: [email protected] eller [email protected] hvis du har spørgsmål til stillingen.

Yderligere kan du kontakte afdelingsledelsessekretær Stine Krat Vand tlf. 38 62 84 41.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende Danske Regioners Aftaler. Stillingen er på 32-37 timer og ønskes besat pr. 1. marts 2023 eller hurtigst muligt.

Der forventes tilstedeværelse på begge matrikler, men der kan ønskes en ”primær matrikel”, hvor størstedelen af arbejdet foregår.

Ansøgningsfrist:

Send os din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via linket, senest søndag d. 18/1-24

Vi holder fysiske ansættelsessamtaler i uge 8.

Om os – Afdeling for Ældresygdomme

Den. 1. januar 2024 blev afdelingen oprettet, samlet af tre matrikler og nu fysisk beliggende på to: Amager og Hvidovre Hospital. Vi er en afdeling med stor lyst til udvikling og udvidelse af nye funktioner på tværs af sektorer og specialer. Vi er lige nu meget optaget af at involvere os i det nære sundhedsvæsen til gavn for vores tværsektorielle samarbejdspartnere, patienter og pårørende. Vores ambition er at være blandt Danmarks bedste afdelinger for ældremedicin.

På nuværende tidspunkt har vi tre sengeafsnit (normeret til hhv 19, 19 og 22 senge), to ambulatorier (varetager faldudredning, regionsfunktion, almen geriatrisk vurdering og subakut) og funktion i akutmodtagelsen. Vi har eget vagtlag med en geriatrisk bagvagt på og deltager i fællesbagvagten på Amager. Vi er 13 speciallæger og 25 yngre læger og varetager uddannelse af læger på alle uddannelsestrin.

Afdelingen har ca. 100 ansatte og et budget på ca. 90 millioner.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København S
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • RiskPoint søger Financial Controller

    Om jobbetFinansafdelingen spiller en central rolle i hele virksomheden og sikrer, at alt fungerer problemfrit fra et økonomisk perspektiv. Med en flad organisationsstruktur får alle medarbejdere .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomiprofil der trives med tætte kunderelationer

    Søger du nye udfordringer, har du regns[xxxxx]sforståelse, og motiveres du af at give god kundeservice? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, .
    • Økonom
    • København SV
    Få mere info
  • Tre praktikanter søges til Afdelingsøkonomi

    Ønsker du at prøve kræfter med den almene boligsektor? Så tilbyder Afdelingsøkonomi tre praktikstillinger, hvor du kan få prøvet din teori af i praksis. Er du klar til at prøve kræfter med at o..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Praktikant søges til Beboerøkonomi

    Kunne du tænke dig at bidrage til at der fortsat er boliger i Hovedstadsområdet, der er til at betale? Så tilbyder Beboerøkonomi nu en praktikstilling, hvor du kan få prøvet din teoretiske viden in..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København S over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 5
21. november 2024 6
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3