Økonomer med interesse for boligøkonomi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen søger fagligt stærke økonomer med interesse for boligøkonomi, boligfinansiering og registeranalyse. Som følge af resortændringer og intern omstrukturering er der tre nye stillinger, som forventes besat på fuldmægtigniveau, og en stilling på chefkonsulentniveau.

I Kontor for Boligøkonomi og Effektivisering beskæftiger vi os med konsekvensberegninger, statistik, analyser og benchmarking på boligområdet. Opgaverne vedrører specielt den almene boligsektor, private lejeboliger, andelsboliger og byfornyelse, men vedrører også boligmarkedet som sådan.

Kontoret har ansvaret for boligområdets finanslovsarbejde og deltager i ministerbetjening vedr. boligspørgsmål. Vi har i efteråret været sekretariat for ekspertgruppen vedr. boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og arbejder lige nu med den politiske opfølgning på rapporten. Vi har beregnet ghettokriterier pr. 1. dec. 2019, og følger i øvrigt udviklingen i beboersammensætningen og flyttemønstrene i den almene boligsektor og boligsektoren generelt. I det nye år skal vi blandt andet regne på en ny boligaftale, renoveringsbehovet og energiforbruget i den almene boligsektor.

Vi udarbejder notater og analyser, der blandt andet belyser:

  • Finansiering og støtte til nybyggeri og renovering af almene boliger
  • Boligforbrug, boligbehov samt bygge- og boligomkostninger
  • Huslejen i de private og almene lejeboliger
  • Andelsboligernes værdiansættelse og finansiering
  • Beboersammensætningen i udsatte boligområder og andre dele af boligmassen
  • Handicaptilgængelighed, energiforbrug og andre kvalitetsindikatorer for boligbestanden
  • Effektivisering af opførelse og drift af almene boliger, bl.a. benchmarkinganalyser (DEA) af den almene sektors driftsudgifter

Til løsningen af kontorets opgaver anvender vi Forsker- og Ministerieordningen på Danmarks Statistik, BBR, CPR, Huslejeregisteret for almene boliger, Regnskabsdatabasen for den almene sektor, og en række andre registre vedrørende den almene sektor, byfornyelsen og boligmarkedet i det hele taget.

Opgaverne varetages i samarbejde med de tre andre kontorer i afdelingen for bolig, byggeri, plan og klima, departementet, andre ministerier og relevante interesseorganisationer.

I kontoret tilbydes desuden gode muligheder for at udvikle sine kompetencer ved kurser internt og eksternt, fleksible arbejdstider med plads til fritid og familieliv, et stærkt fagligt fællesskab og sociale arrangementer i kollegialt regi.

De nyoprettede stillinger
Som økonom i Boligøkonomi og Effektivisering arbejder du med analyser, registerdata og ministerbetjening på boligområdet. Du vil få arbejdsopgaver relateret til et specifikt område, for eksempel statistik og analyse vedrørende den almene boligsektor, private udlejningsboliger eller andelsboliger. Du vil herudover skulle deltage bredt i kontorets øvrige arbejde. De konkrete arbejdsopgaver vil blive afpasset dine kvalifikationer, men vi forestiller os, at du i samarbejde med kolleger vil skulle arbejde med en eller flere af følgende opgaver:

  • Huslejeniveauet i private og almene lejeboliger og mobiliteten på boligmarkedet
  • Udarbejdelse af parallelsamfundsredegørelse i relation til ministeriets lister over udsatte områder
  • Effektivisering af driften i den almene boligsektor
  • Boligmarkedet i udkantsområder og i de store byer
  • Kapaciteten og behovet for almene plejeboliger og ældreboliger samt almene ungdomsboliger/studieboliger
  • Andelsboliger
  • Finansiering af den almene boligsektor og analyse af nybyggeri

Det er væsentligt, at chefkonsulenten også vil være villig til at aflaste kontorchefen.

Din profil
Du har en relevant økonomisk uddannelse som cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon. eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med analyser fra den offentlige sektor eller konsulentbranchen. Er du nyuddannet kandidat, gerne med relevant erfaring fra studiejob og lignende, hører vi også gerne fra dig.

Du bliver en del af et kontor præget af solid faglighed, og som arbejder med spændende og afvekslende opgaver. Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Er samarbejdsvillig, tager initiativ og er resultatorienteret
  • Er omhyggelig og ansvarsbevidst – også mht. tidsfrister
  • Kan formulere dig præcist og forståeligt skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med analyser på store datamængder og eksempelvis SAS-programmering eller andre programmeringssprog
  • Erfaring indenfor boligfinansiering eller finansiering generelt vil være en fordel, men er ingen betingelse
  • Erfaring med benchmarkinganalyser vil være en fordel, men er ingen betingelse

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter kvalifikationer og ansættelse efter gældende overenskomst. Alle stillingerne er på 37 timer ugentligt og til besættelse snarest muligt. Der vil være perioder med højere arbejdsbelastning, men arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel og giver god plads til fritid og familieliv.

Om Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingerne hos kontorchef Lise Heinesen på tlf. 41 71 78 01 eller chefkonsulent Martin Ino Hansen på telefon 41 71 78 03.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk senest søndag d. 19. januar 2020.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 4.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København V
  • Søndag den 19. januar 2020

Lignende jobs

  • SERVICEØKONOM PRAKTIKANT

    Vi søger en praktikant, der har viljen og lysten til at skabe gode kundeoplevelser. Læser du service- og oplevelsesøkonom eller anden relevant uddannelse og søger et praktiksted, hører vi meget ger..
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Praktik for serviceøkonomer sommerstart 2025

    [xxxxx] søger engagerede Service og Oplevelsesøkonom praktikanter Vi søger løbende praktikanter til forskellige afdelinger. Som service og oplevelsesøkonom praktikant får du hos .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Vi søger en bæredygtighedsøkonom eller investering...

    Vil du være en del af en bank, der gør en forskel for klimaet og tager socialt ansvar? Vi søger en bæredygtighedsansvarlig på investeringsområdet, som kan holde vores medarbejdere opdateret på de .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomipartner

    Er du stærk i at arbejde med analyser, som kobler data, økonomi og faglighed og har du tæft for at understøtte ledelse og det politiske niveau? Og har du lyst til at arbejde i en mindre kommune, hv..
    • Økonom
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København V over tid

Dato Alle jobs som økonomer
16. januar 2025 1
15. januar 2025 1
14. januar 2025 1
13. januar 2025 1
12. januar 2025 1
11. januar 2025 1
10. januar 2025 1
9. januar 2025 1
8. januar 2025 1
7. januar 2025 1
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 1
3. januar 2025 1
2. januar 2025 1
1. januar 2025 1
31. december 2024 1