Controller til Danmarks største SOSU-skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Er du den erfarne og skarpe controller, der kan være nøglemedarbejder i udviklingen og struktureringen af processerne i vores økonomiafdeling? Og vil du trives i rollen som sparingspartner – både generelt i organisationen og internt i afdelingen?

Så er du måske vores nye kollega i SOSU H’s økonomiafdeling.

Kom og sæt dit præg!

Din fornemmeste opgave bliver at udvikle og strukturere økonomiafdelingens processer og arbejdsgange, i tæt samarbejde med resursechefen.

Sammen med dine kolleger skal du bidrage til, at vores økonomiafdeling kan levere controlling og analyser, der kan benyttes i budgettering og understøttelse af strategiske beslutninger. Du skal derfor fungere som sparringspartner både for dine kolleger i SOSU Hs resursecenter og for budgetansvarlige i hele organisationen.

”Vi er gode til at sparre og hjælpe hinanden i afdelingen. Vi har tit travlt, men med godt samarbejde og udviklende arbejdsopgaver går dagen hurtigt, og vi når i mål med vores opgaver.”

(Henrik, Økonomiafdelingen)

Opgaverne i økonomiafdelingen er mange og varierede, men følgende opgaver vil du blive involveret i, eller direkte ansvarlig for:
Udarbejdelse af budgetter og løbende opfølgning med budgetansvarlige

  • Udarbejdelse af års- og kvartalsrapportering
  • Økonomiopfølgning på projekter og IDV; herunder udarbejdelse projektregnskaber
  • Løbende controlling, analyser og udarbejdelse af økonomistyringsværktøjer og ledelsesinformation
  • Indberetning og afstemning af taxametertilskud
  • og mange flere spændende opgaver

Hvad forventer vi?

Du har mindst 2 års erfaring med ovenstående og en videregående uddannelse indenfor økonomistyring, ex. finansiel controller, HD, cand.merc, cand.merc.aud. eller tilsvarende.

Tilgangen til dit arbejde er analytisk og systematisk, og du har en god forståelse for komplekse systemsammenhænge, men værdsætter også at deltage i den daglige drift og fx bogføre et bilag eller to. Samtidig kan du trække på gode erfaringer med at optimere processer og værdsætter at udvikle og implementere effektive arbejdsgange i samarbejde med dine kolleger.

Som person er du udadvendt med gode kommunikations- og samarbejdsevner, og er ikke bange for at sætte din viden og erfaring i spil i samarbejdet med dine kolleger. Du værdsætter et arbejdsmiljø, hvor læring og udvikling er en naturlig del af den daglige opgaveløsning.

Derudover ser vi det som en fordel, at du:

  • Har erfaring fra erhvervsskoleverdenen el. lign. uddannelsesinstitution
  • Har kendskab til økonomistyring i staten
  • Har erfaring med Navision Stat og/eller LDV
  • Er Excel superbruger og interesseret i at lære Power BI

Det får du

Spændende og alsidige opgaver med gode muligheder for at sætte dit præg på løsning af opgaverne og udvikle dig og dine kompetencer.

En arbejdsplads, hvor tingene ikke står stille, og hvor der er plads til initiativ og kreativitet.

Et arbejdsfællesskab hvor der er dygtige kolleger, fleksibilitet og plads til forskellighed.

Økonomiafdelingen er en del af SOSU Hs tværgående resursecenter, der også omfatter indkøb, IT, HR og bygningsdrift. Vi er seks økonomi- og regnskabsmedarbejdere, fire HR og lønmedarbejdere samt en konsulent, der i dagligdagen samarbejder omkring løsning af opgaverne. Selv om vi primært har vores egne selvstændige ansvarsområder, lægger vi stor vægt på, at det er et fælles ansvar at kvalitetssikre vores opgaver og arbejdsgange gennem sparring og konstruktiv feedback.

På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse efter kvalifikationer og overenskomst mellem Finansministeriet og de faglige organisationer.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Da SOSU H har mange adresser, skal du være fleksibel i forhold til arbejdssted. Primær arbejdsplads aftales ved ansættelsen.

Interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte resursechef Kenneth Michael Hansen på tlf. 42641093.

Ansøgningsfrist og proces
Ansøgningen skal være os i hænde senest 30. september 2021. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og vil tillade os at afkorte processen, hvis den rigtige kandidat dukker op.
Ansøgning med bilag sendes elektronisk via link.

Om SOSU H
På SOSU H uddanner vi fremtidens velfærdshelte - med dygtige hænder, hjertet på plads og hjernen fyldt med den nyeste viden. Elever og kursister på SOSU H er parate til at yde en livsvigtig og professionel forskel for Danmarks syge, svage, børn, unge og ældre. På SOSU H bygger vi broer mellem mennesker. Mellem teori og praksis. Og mellem uddannelse og job. Sådan sikrer vi, at vores elever møder arbejdsmarkedet som vidende og empatiske fagprofessionelle. Hos os er der rum til forskellighed. Vi er dygtige til at imødekomme og uddanne elever og kursister med vidt forskellige aldre, kulturer og sociale baggrunde. Sammen skaber vi plads til at være, lære og levere velfærdsydelser af højeste kvalitet.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole med otte afdelinger fordelt over Storkøbenhavn og Nordsjælland. Og vores størrelse forpligter: Med vores fagligt dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere vil vi sammen sætte nye, høje standarder på vores uddannelsesområde og i den nationale udvikling af fagene. Vi skal være en af de toneangivende stemmer i debatten og arbejde for, at stadig flere vælger vores SOSU-skoler til. Sådan skaber vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuh.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København V
  • Torsdag den 30. september 2021

Lignende jobs

  • Økonom (studiejob) i København

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonom i København

    Kelly Finance har specialiseret sig i rekruttering af profiler inden for økonomi, regnskab, revision og finans. [xxxxx] er en del af Kelly Services, som er en af verdens største..
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonom (vikar) i København

    Vil du have mere tid til børnebørnene eller til at spille golf ved at arbejde i kortere eller længere perioder med mulighed for lange ferier? Så er vikariater en oplagt mulighed for dig!Kelly F..
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonom i København

    [xxxxx] søger Økonomimedarbejder (deltid) Vil du arbejde med regnskab i en international organisation, der hve..
    • Økonom
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København V over tid

Dato Alle jobs som økonomer
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 2
6. juni 2024 2
5. juni 2024 2
4. juni 2024 2
3. juni 2024 3
2. juni 2024 3