Konsulent til økonomistyring og analyser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du arbejde med økonomistyring af høj kvalitet på Københavns Professionshøjskole (KP) og samtidig bidrage til videreudvikling af værktøjer og styringsprincipper? Er du nyuddannet eller har du nogen års erfaring, og værdsætter du dygtige kollegaer, der prioriterer et godt arbejdsfællesskab og faglig udvikling? Så vil vi gerne have dig, som vores nye kollega.

I økonomiafdelingen har vi ansvaret for KP's samlede økonomistyring. Vi har de seneste år etableret en platform for sikker drift og styring af økonomien på KP og er nu klar til at tage fat på næste udviklingsfase. Vi søger 1-2 nye kollegaer, som kan hjælpe med at bidrage til denne udvikling. Du vil komme til at løse både drifts-, udviklings- og analyseopgaver i tæt samarbejde med kollegaer fra hele KP.

Om Jobbet
Du bliver en del af budgetenheden i økonomi – en enhed med højt til loftet, en god stemning og engagerede kolleger, hvor videndeling, høj faglighed og samarbejde er de bærende grundprincipper. Det er vores kerneopgave at sikre, at økonomistyringen skaber værdi for alle uddannelser og forskningsmiljøer på Københavns Professionshøjskole og samtidig understøtte en bæredygtig økonomi med rum til strategiske prioriteringer. Vi stræber mod transparens og proaktivitet i økonomistyringen og på at sikre gode beslutningsgrundlag til KP's ledelse og samarbejdsfora. Vi løser vores opgaver i dialog og samarbejde med hele KP.

Opgaverne i budgetenheden er varierede og spænder vidt - fra klassisk budgetarbejde til videreudvikling af styringsredskaber samt udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse.

Din rolle bliver, i samarbejde med de lokale ledere, at sikre stabil styring af økonomien på de områder, du bliver ansvarlig for. Afhængig af dine kompetencer kommer du til at løse opgaver inden for følgende områder:

  • Drive KP's budgetproces, herunder udarbejde indtægts- og omkostningsbudgetter for institutter og uddannelser
  • Følge op på budgetter og regnskabstal i samarbejde med institutchefer og uddannelsesledere
  • Udarbejde økonomiske analyser, businesscases og beslutningsoplæg til KP’s ledelse
  • Fungere som sparringspartner i økonomispørgsmål på alle niveauer i organisationen
  • Lede eller indgå i tværgående projekter og indsatser, som bidrager til KP's nye strategi ”fælles om fremragende fagprofessionelle, der lykkes i praksis"

Om dig
Du trives i et fagligt engageret miljø, hvor der er højt til loftet. Du sætter pris på at have ansvar for opgaverne fra start til slut og finder energi i at løse drift og udviklingsopgaver i en vekselvirkning.

Du har en relevant kandidatuddannelse (fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.scient.adm.) eller lignende relevante kompetencer, og du:

  • Kan arbejde systematisk med tal og data
  • Er analytisk skarp og kan hurtigt sætte dig ind i nye og komplekse områder
  • Er god til at præsentere komplekse problemstillinger i skrift og tale
  • Har lyst til eller erfaring med økonomistyring fra stat, kommuner eller undervisningssektoren.

Herudover er det en fordel, hvis du:

  • Er åben, nysgerrig og forstår værdien i at etablere gode professionelle relationer i organisationen på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • Kan trives i en varieret hverdag med både faste økonomistyringsopgaver og strategiske udviklingsprojekter
  • Har et godt overblik og vedholdende kan tilrettelægge komplekse og involverende processer
  • Har erfaring med at arbejde projektorienteret.

Din kommende arbejdsplads
Du vil blive ansat i økonomiafdelingen, der består af 35 medarbejdere, som sammen skaber et stærkt fundament for en sammenhængende økonomistyring, effektivt indkøb og et retvisende regnskab. Afdelingen fungerer som strategisk sparringspartner for ledelse og uddannelser på KP.

Du vil referere til budgetchefen og vil blive en del af budgetenhedens 10 dedikerede medarbejdere, som er en blanding af konsulenter og fuldmægtige, der både arbejder med egne ansvarsområder og indgår i teams og driver udviklingsprojekter på tværs af enheden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. august 2024 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du ansættes som enten fuldmægtig, specialkonsulent eller evt. chefkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer under overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V. S-toget standser lige ved din arbejdsplads. Carlsberg Station ligger 2 min. gang fra Campus Carlsberg, hvor økonomiafdelingen er placeret. Campus Carlsberg er en levende og moderne arbejdsplads, hvor mange studerende har deres daglige gang, som skaber liv og glæde. Udover et spændende miljø i uddannelsesverden har vi fleksible arbejdsvilkår, sociale arrangementer, fitnesscenter og meget mere.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte budgetchef Sara Johanne Husted på tlf.: +4521669547 eller budgetcontroller Jacob Naleye på tlf.: +4520462761 eller David Bitsch Kristoffersen på tlf.: +4541898650.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 19-06-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København V
  • Onsdag den 19. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København V over tid

Dato Alle jobs som økonomer
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1