3 Økonomikonsulenter februar 2022

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København

Vil du være med til at styrke økonomistyringen i Frederiksberg Kommune? Vil du arbejde for at sikre vores borgere gode tilbud og samtidig en god kommunal økonomi? Har du lyst til at deltage i at udvikle vores nye økonomiorganisering, hvor centrale og decentrale styringshensyn går hånd i hånd? Så er du måske en af vores kommende kollegaer i Økonomi og Udbud.

Frederiksberg Kommune er kendt for en stærk økonomistyring, hvor der både er plads til nytænkning og nærværende understøttelse af vores institutioner og fagafdelinger. Eksempelvis arbejder vi med toårige budgetter/aftaler og prioriterer faste kontaktpersoner til vores institutioner.

Vi har også samlet vores økonomifunktioner i én og samme afdeling fra 1. januar 2022. Det gør vi, fordi vi ønsker at videreudvikle vores økonomistyring til i endnu højere grad at favne en tværgående og helhedsorienteret styring, samtidig med at understøttelsen af vores institutioner og fagafdelinger styrkes, så de fuldt ud kan koncentrere sig om at levere velfærd til kommunens 103.500 borgere. Denne rejse igangsætter vi for alvor nu, og vi har brug for alle gode kræfter til at løse opgaven. Mener du, at du har noget at byde ind med og har lyst til at deltage på rejsen, så er du sikkert én af vores tre nye kollegaer.

Vi søger 3 økonomikonsulenter indenfor:
  1. Ældre- og socialområdet med fokus på plejeboliger, digitalisering og velfærdsteknologi
  2. Miljø og mobilitet med fokus på klimatilpasning, byens rum og grønne områder
  3. Kultur og fritid med fokus på understøttelse af kommunens kulturtilbud og idræts- og fritidsliv

A. Ældre- og socialområdet med fokus på plejeboliger, digitalisering og velfærdsteknologi
Ældreområdet er et helt centralt udviklingsområde i Frederiksberg Kommune. I de kommende år vil antallet af ældre stige. Samtidig er der både lokalt og nationalt et øget politisk fokus på værdighed i ældreplejen. Dette skaber et udgiftspres, som kalder på nytænkning og omstilling, når fremtidens ældrepleje skal skabes. Vi opruster derfor på plejeboligområdet og søger en økonomikonsulent, der vil deltage i dette arbejde og være med til at sikre de bedste rammer til nogle af de svageste ældre borgere.

En central del af udviklingen på ældreområdet handler om velfærdsteknologi og digitaliseringsprojekter. Det er forventningen, at nye former for velfærdsteknologi og digitalisering skal løfte ældreplejen til nye tider. Det gælder også på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Allerede i dag har Frederiksberg Kommune en stor indsats på områderne. Det handler fx om nye platforme til dialog med borgere og pårørende, nye it-systemer, telemedicin og digital understøttelse af genoptræning. Kravene til økonomistyringen er vokset i takt med antallet og kompleksiteten af indsatser og projekter. Med denne stilling ønskes økonomistyringen derfor oprustet på det velfærdsteknologiske og digitale område

Stillingen er oplagt for dig, som brænder for økonomistyring på et område med stort politisk fokus, har interesse for digitalisering og teknologiske muligheder, og som trives med mange eksterne kontakter.

B. Miljø og mobilitet med fokus på klimatilpasning, byens rum og grønne områder
Samspillet imellem by, miljø og grønne områder er en vigtig del af Frederiksbergs DNA. Samtidig er det et område, som har stor politisk bevågenhed. Derfor er der oprettet et nyt politisk udvalg, der netop skal styrke denne dagsorden. Styringsmæssigt går området en fremtid i møde med markante investeringer i klimatilpasning og ændringer i de måder, som borgerne bruger byens rum i form af veje, parker og parkeringspladser. Alt sammen noget der stiller krav til både styring og økonomi på området. Vi søger derfor en kompetent medarbejder, der kan understøtte det nye udvalg.

Stillingen er for dig, som brænder for byens udvikling og fysik, og som med en stærk økonomifaglighed kan understøtte en grøn udvikling.

C. Kultur og fritid med fokus på understøttelse af kommunens kulturtilbud, idræts- og fritidsliv
Frederiksberg har en bred vifte af kulturtilbud, der spænder fra velrenommerede teatre til det nyere kultur- og bevægelseshus KU.BE. På idrætsområdet er vores faciliteter flittigt benyttet. Kommunens lille geografi og store befolkningstætning stiller store krav til udnyttelse af al den kapacitet, vi har.
Vi søger en kollega til at holde styr på økonomien i en velfungerende Kultur- og Fritidsafdeling samt holde styr på de mange tilskud, som kommunen yder til kulturinstitutioner og foreninger. Der er derfor rig mulighed for at stifte bekendtskab med en lang række styringslogikker.

Stillingen er for dig, som brænder for kultur- og fritidslivet, og som kan være brobygger imellem behovet for økonomisk styring og forudsigelighed på den ene side, og på den anden side kan skabe rum for kunstnerisk frihed og ildsjæle i kultur- og foreningslivet.

For alle stillinger gælder, at der skal løses opgaver, der vedrører budgetlægning, økonomistyring, ledelsesrapportering, prognoseberegninger og økonomiske analyser.

Om dig
Vi søger engagerede kollegaer med en samfundsvidenskabelig eller økonomisk baggrund. Du kan både være nyuddannet eller have relevant erfaring. Opgaveporteføljen kan justeres efter kandidaten.
Vi forventer, at du:
  • har en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse på kandidatniveau eller anden relevant økonomifaglig uddannelse
  • er analytisk stærk og kan arbejde med store mængder af data via Excel
  • kan begå dig i en politisk styret organisation
  • er nysgerrig, grundig og sætter pris på, at der er mulighed for at gå i dybden med dine opgaver
  • behersker Officepakken og kan arbejde med Excel som dit primære redskab.
  • er god til at samarbejde og indgå i projekt- og samarbejdsfællesskaber
  • har erfaring med, eller er interesseret i at lære om og dygtiggøre dig inden for kommunaløkonomi og styring


Om os
Økonomi og Udbud er Frederiksberg Kommunes samlede økonomiafdeling. Vi sikrer overblik over kommunens økonomi til direktion og politikere og hjælper kommunens dygtige ledere med styring af deres økonomi, så de kan fokusere kræfterne på byens borgere.

1. januar 2022 blev økonomifunktionerne samlet på Frederiksberg. Målet med sammenlægningen er at styrke en helhedsorienteret og tværgående økonomistyring. Samtidig skal den solide understøttelse af ledere overalt i kommunen fastholdes og udvikles. Vi har til opgave både at understøtte de gode borger- og brugertilbud samt at sikre en god kommuneøkonomi.

Hos os får du ca. 100 engagerede kollegaer, og du vil arbejde sammen med specialister inden for alle dele af kommunal økonomi. Vores nye organisation betyder, at vi kan tilbyde stærke økonomifaglige miljøer med gode muligheder for faglig udvikling, sparring og videndeling. Karrieremæssigt giver organisationen desuden muligheder for at avancere eller få nye udfordringer.

Som ny samlet afdeling har vi særligt fokus på samarbejde. Vi arbejder ud fra, at ingen kan eller skal vide alt - det er derfor en forudsætning, at vi hjælper hinanden; både sidemanden, på tværs af afdelingen og de fagområder, vi understøtter. Vores hverdag er præget af en uformel tone og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst og forhandling mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om varige stillinger på 37 timer ugentligt. Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent alt efter kvalifikationer og erfaring.

Du bedes i din ansøgning angive hvilke af stillingerne, du er interesseret i. Du er velkommen til at angive flere.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 15. februar. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8, tirsdag og torsdag. Der vil være tale om 2 samtalerunder, og der kan forekomme opgaver.

Forventet start senest 1. april 2022.

Vil du høre mere om stilling under ældre- og socialområdet, så kontakt leder Rune Hagel Andersen på tlf. 2898 0333 eller faglig koordinator Anne Østerby på tlf. 2898 3051.

Vil du høre mere om stillingerne vedrørende miljø og mobilitet og kultur og fritid, så kontakt leder Jens Thygesen på 2898 0022 eller faglig koordinator Jakob Johansson Jørgensen på tlf. 2898 4020

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 1.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København
  • Tirsdag den 15. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København over tid

Dato Alle jobs som økonomer
27. december 2024 80
26. december 2024 80
25. december 2024 83
24. december 2024 81
23. december 2024 80
22. december 2024 81
21. december 2024 78
20. december 2024 77
19. december 2024 75
18. december 2024 59
17. december 2024 63
16. december 2024 60
15. december 2024 61
14. december 2024 59
13. december 2024 56
12. december 2024 50
11. december 2024 59
10. december 2024 59
9. december 2024 56
8. december 2024 56
7. december 2024 56
6. december 2024 54
5. december 2024 62
4. december 2024 62
3. december 2024 61
2. december 2024 63
1. december 2024 62
30. november 2024 60
29. november 2024 56
28. november 2024 53
27. november 2024 53

Værd at vide når du søger job som økonom i København

Har du også drømt om at bo og arbejde i de charmerende gader i København? Så er du ikke alene! Men drømmene bliver sjældent til virkelighed uden lidt hårdt arbejde.

Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.

Bydele i København

København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:

Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.

Find ledige jobs i Indre By

Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.

Find ledige jobs i Østerbro

Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.

Find ledige jobs i Nørrebro

Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.

Find ledige jobs i Vesterbro

Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.

Find ledige jobs i Valby

Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.

Find ledige jobs på Amager

Mere information om København

Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer