Vi søger ny kollega med flair for controlling til regnskabsteamet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lemvig

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling som regnskabsmedarbejder ved Kystdirektoratet. Er du stærk på regnskab, og har du styr på korrekthed og fuldstændighed i de regnskabsmæssige registreringer samt flair for controlling? Og har du lyst til at arbejde sammen med gode og engagerede kolleger med forskellige faglige profiler? Så har vi måske jobbet til dig!

Om jobbet
Som medarbejder i Kystdirektoratet bliver du en del af en stor styrelse. Kystdirektoratet er statens kystenhed i Danmark og en del af Naturstyrelsen.
Du bliver ansat i enheden Økonomi, som er en del af Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Dit daglige arbejdssted bliver hos Kystdirektoratet i Lemvig. Dermed får du en central rolle i organisationen med samarbejdsflader til kolleger på tværs af kontorer og med mange forskellige fagligheder.

Enheden Økonomi løser administrative opgaver som økonomistyring, herunder udarbejdelse af og opfølgning på budgetter, bygherreopgaver, debitor- og kreditorhåndering, regnskabsaflæggelse og meget mere. Enheden består af en kontorchef og 37 medarbejdere fordelt på tre teams; Regnskab, Bygningscenter samt Handels- og budgetteamet. De tre teams ledes af hver en teamleder. Du bliver en del af Regnskabsteamet, der består af 3 medarbejdere i Lemvig og 14 medarbejdere på hovedkontoret i Randbøl. Der er tale om et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger, og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi søger en kollega med stærke regnskabsmæssige kompetencer, der skal være med til at understøtte de regnskabsmæssige opgaver for primært Kystdirektoratet, men også for Naturstyrelsen generelt. Det vil være både praktiske regnskabsopgaver og kvalitetssikring samt kontrol af de regnskabsmæssige registreringer og underliggende processer.

Dine opgaver vil som udgangspunkt være:
  • Håndtering af kreditorfakturaer.
  • Afregning og kontrol af rejseudlæg.
  • Opfølgning på månedsregnskab til Miljøministeriets departement.
  • Controlling af omkostninger.
  • Udkontering af løn og overhead mv.
  • Refordeling af moms.
  • Opgaver omkring udarbejdelsen af årsregnskabet.
  • Generel regnskabssupport til primært medarbejdere og ledere i Kystdirektoratet.


Derudover ser vi gerne, at du ved behov hjælper dine kolleger i teamet og bidrager til de ad hoc opgaver, der opstår.

Din profil
Vi har en forventning om, at du:
  • Har en relevant økonomisk uddannelse, og gerne flere års erfaring inden for bogholderi og regnskab og/eller revision. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med regnskabsaflæggelse og/eller økonomistyring i staten.
  • Har en solid regnskabsmæssig forståelse og overordnet kan gennemskue effekten af udviklingen i de enkelte poster, herunder evner at se detaljer og forholde dig kritisk til tallene.
  • Har flair for IT og erfaring med Navision og Excel på højt niveau.
  • Evner at arbejde struktureret og selvstændigt – og således at overblikket bevares - da du får din egen portefølje af opgaver, som du er ansvarlig for.
  • Har viljen og evnen til at sikre stor driftssikkerhed i det daglige arbejde, og at du også tager et medansvar for den samlede opgaveløsning.
  • Trives godt med at samarbejde med dine kolleger på tværs af kontorer og enheder.
  • Er konsultativ, samarbejdsvillig og udadvendt.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.

Du vil referere til teamlederen for Regnskabsteamet, der er en del af Økonomi i Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl.

Vi benytter onlinemøder, men du må også regne med enkelte dage med deltagelse i møder og arbejde ved Naturstyrelsen i Randbøl.

I forbindelse med ansættelsen skal der kunne fremvises straffeattest.

Forventet startdato er den 1. november 2021.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Kim Røjgaard, tlf. 9359 7146 eller Regnskabschef Anette Birk, tlf. 2096 7541.

Du kan læse mere om os på www.kyst.dk og www.nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. senest den 21. september 2021.
Samtaler forventes gennemført fredag den 24. september 2021.

Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Kystdirektoratet er statens myndighed på kystområdet. Vi tager vare på Danmarks kyster og søterritoriet, hvor vi med analyser sikrer den faglige viden om kysternes dynamik til brug ved kystbeskyttelse eller anlæg langs Danmarks over 7.300 km kyststrækning. Kystdirektoratet udvikler også nye risikoanalyser og metoder til kystbeskyttelse i forbindelse med klimaforandringer samt formidler viden og rådgivning til miljøministeren, andre myndigheder og borgere i Danmark.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Lemvig.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Lemvig
  • Tirsdag den 21. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Lemvig

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Lemvig over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Lemvig over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1