Talstærk konsulent til økonomistyring og analyseopgaver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Er du motiveret af at arbejde i en Skoleafdeling, hvor vi brænder for skoleudvikling, har fokus på solid økonomistyring og brug af data til at kvalificere prioriteringer og beslutninger? Har du selv en stærk analytisk profil med flair for tal? Er du samarbejdsorienteret, og formår du at tænke i helheder i en politisk styret organisation? Hvis ja, så kan vi tilbyde dig en spændende og attraktiv stilling som konsulent i Skoleafdelingen.

Vi understøtter skoleudvikling


I Skoleafdelingen arbejder vi målrettet med at understøtte både skolerne og det politiske niveau med at sikre den bedst mulige skoleudvikling. På det pædagogiske og didaktiske område har vi høje ambitioner og en række indsatser, for at gøre folkeskolen mere attraktiv og sikre, at vores skoler er det naturlige førstevalg for kommunens forældre.

Vi arbejder ligeledes målrettet med sikker økonomistyring i forvaltningen og på skoler og institutioner. Du vil blive en del af vores fortsatte indsats ift. solid økonomistyring og arbejde med nøgletal og data til at træffe informerede beslutninger.

Jobbet som konsulent


Som konsulent i Skoleafdelingen skal du kunne indgå som kompetent holdspiller og sparringspartner i den fortsatte udvikling af skolevæsenet med særligt fokus på økonomiske, administrative og analytiske forhold. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og udvikles over tid med udgangspunkt i dine kompetencer og vil både bestå af driftsopgaver og opgaver med et strategisk sigte. Du vil i tæt samarbejde med vores dygtige konsulent med ansvar for bl.a. økonomi skulle betjene politikere, skoler og forvaltningsledelse.

Vi forestiller os, dine opgaver bl.a. vil omfatte
  • økonomi-controlling og produktion af ledelsesinformation ift. økonomi
  • ledelsesbetjening og politisk betjening af Børn, Familie og Ungeudvalget bl.a. igennem udarbejdelse af sagsfremstillinger
  • deltagelse i budgetlægningsprocessen, budgetopfølgning på området samt arbejde med økonomisk dokumentation
  • deltagelse i arbejdet med udarbejdelsen af elevtalsprognoser og sikring af kapacitet på skoleområdet
  • sikre gennemførsel af skolernes elevtrivselsundersøgelse
  • udarbejde ledelsesinformation og notater, herunder arbejde med FLIS, LIS og andre databaser / fagsystemer
  • løbende større og mindre analyseopgaver
  • en række ad hoc opgaver, som kan spænde vidt og vare ganske kort tid eller adskillige timer

Dine kompetencer


Vi har ingen forventninger om, at du skal kunne det hele, men det har betydning for os, hvis du
  • har interesse for skoleområdet
  • har evner og interesse indenfor økonomistyring
  • har stærke excelkompetencer eller stor motivation for at oparbejde dette
  • kan overskue store datamængder og gennemskue sammenhængene i data
  • trives med at være involveret i mange typer af opgaver, og hvor opgaverne hurtigt kan skifte
  • er analytisk skarp og arbejder struktureret
  • kan samarbejde konstruktivt med andre faggrupper inkl. ledere, som ikke har økonomi og analyse som primæropgave
  • sætter fokus på samarbejde og fælles løsninger og ser helheder i en kompleks og politisk ledet organisation
  • har fokus på både processer og resultater
  • er en sikker formidler – mundtligt og skriftligt, såvel prosa som fx økonomioversigter
  • tager initiativ og er ansvarlig i opgaveløsningen

Din baggrund


Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse til at kunne varetage arbejdsopgaverne. Det vil samtidig være en fordel, hvis du har erfaring fra forvaltningsarbejde herunder arbejde med økonomi i kommune eller stat, men det er ikke et krav.

Om Skoleafdelingen


I Skoleafdelingen er vi tre administrative medarbejdere, syv konsulenter, en sektionsleder og skolechefen, der alle brænder for skole- og fritidsområdet. Derudover har vi et DSA- og basissupportteam, et kommunalt ressourceteam og fagkoordinatorer med varierende timetal. Vi har ansvaret for at drive og udvikle kommunens syv distriktsskoler, HFO´er, 10. klasseskolen, to specialskoler, Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vi er ambitiøse, arbejdstempoet er højt, og vi sætter en ære i at levere høj faglig kvalitet.
Samtidig er det vigtigt for os, at der er plads til humor og en uformel omgangstone og vi lægger vægt på at være gode kolleger, der hjælper hinanden. Desuden går vi snart i gang med et udviklingsforløb for konsulentgruppen i Skoleafdelingen.

Ansættelsesvilkår


Arbejdsstedet er Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, og vi forventer at ansætte fra 1. august 2022.
Stillingen er på 37 timer/uge med fleksibel arbejdstid, og du aflønnes i henhold til gældende overenskomst med pågældende faglige organisation.

Relevante datoer


Ansøgningsfristen er søndag den 12. juni 2022, og ansøgningen inklusive relevante bilag indsendes på nedenstående link ”Ansøg stilling”.

Vi forventer at gennemføre den første samtalerunde torsdag den 16. juni 2022 og mandag den 20 juni samt den anden samtalerunde onsdag den 22. juni 2022.

Vil du vide mere?


Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Nordsjælland
  • Søndag den 12. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som økonomer
24. december 2024 32
23. december 2024 30
22. december 2024 27
21. december 2024 25
20. december 2024 24
19. december 2024 18
18. december 2024 17
17. december 2024 16
16. december 2024 17
15. december 2024 13
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 17
10. december 2024 15
9. december 2024 15
8. december 2024 15
7. december 2024 15
6. december 2024 15
5. december 2024 15
4. december 2024 15
3. december 2024 14
2. december 2024 16
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 18
27. november 2024 19
26. november 2024 19
25. november 2024 21
24. november 2024 21