Rekrutteringsfirma
Teamleder til Økonomirådgivning i Nykøbing Falster

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Teamleder til Økonomirådgivning i Nykøbing Falster



VKST



Vi ønsker at styrke økonomirådgivningen i VKST´s Nykøbing afdeling. Til dette har vi brug for en teamleder i vores ledelsesteam i økonomirådgivningen i VKST.

VKST er en af landets bedste rådgivningsvirksomheder indenfor landbrugssektoren, hvor vi rådgiver og servicerer mere end 7.000 kunder indenfor bl.a. regnskab, økonomi, finansiering og strategi. Motiveres du af rådgivning og ledelse indenfor økonomiområdet, så har du her muligheden for at blive en del af en dynamisk virksomhed med ambitioner.

Om stillingen


Som teamleder i VKST får du direkte reference til afdelingslederen for økonomirådgivningen. Du skal sammen med afdelingslederen bidrage til at skabe en effektiv, moderne og god arbejdsplads med revision, skatterådgivning og økonomirådgivning som omdrejningspunkt.

Regnskabs- og økonomirådgivningen i VKST er omorganiseret, og du kommer derfor til at spille en vigtig rolle, sammen med de øvrige ledere, i forhold til implementeringen af den nye organisering. Økonomirådgivningen består af godt 30 økonomirådgivere fordelt med 10 i Nykøbing og 20 i Sorø.

Som teamleder vil du få det daglige ansvar for økonomirådgiverne og deres udvikling i Nykøbing samt videreudviklingen af vores forretningsmæssige fundament på Sydhavsøerne. Arbejdsstedet er Nykøbing, men der skal forventes mødedage i Sorø efter behov, ca. 2-4 dage månedligt.

Du vil med støtte og reference til afdelingsleder Mie Nøhr Andersen få ansvaret for 10 medarbejdere i Nykøbing. Det forventes at 50% af tiden bruges på ledelse og udvikling og 50% på kundeopgaver.

Som teamleder vil dine primære opgaver være:

  • God ledelse der sikrer, du og dit team løser de opgaver som kunderne efterspørger
  • Dialog om forbedring og optimering af arbejdsgange i hele afdelingen
  • Hvordan vi rådgiver i VKST, herunder vores kommunikation med og om vores kunder
  • Kundekontakt i forbindelse med opgaver og forventningsafstemning mellem kunderne og rådgiverne
  • Deltage i kundeopgaver og sparring
  • Integration af de to adresser i samarbejde med de øvrige ledere, så økonomirådgivningen fungerer og opleves som et hold

Øvrige opgaver er afhængige af dine kompetencer og den erfaring du spiller ind med. Mulighederne kan være mange, det kunne f.eks. være, du har erfaring med kundehåndtering og motiveres af daglig kundekontakt eller, at du har erfaring med at få det tværfaglige samarbejde sat på dagsorden, så det bliver en naturlig del for økonomirådgiverne, at rækker ud efter kolleger på tværs af vores lokationer.

Om dig


Vi lægger vægt på anerkendende og inddragende ledelse, hvor du skal være tæt på dine medarbejdere og gennem løbende dialog skabe udvikling. Du tager lederskabet på dig i alle situationer og kan lede, så andre følger dig. Du har erfaring med at lede medarbejdere med høj faglighed.

Vi forventer desuden at:

  • Du er troværdig, lyttende og tydelig
  • Du ser mulighederne i dine medarbejdere
  • Du er vedholdende og kan skabe forandringer gennem motivation
  • Du viser vejen og går forrest
  • Du har økonomisk indsigt og en grundlæggende viden om økonomi og rådgivning – dette er ikke et krav men en stor fordel

Det vil være en fordel, hvis du har en vis faglig indsigt indenfor økonomirådgivning samt kendskab til landbrug – ingen af delene er dog et krav. Har du kendskab til lokalområdet er det et plus.

Som teamleder får du mulighed for at være med til at præge fremtidens økonomirådgivning i VKST.

VKST som arbejdsplads


I VKST vil du opleve kolleger med høj faglighed, og du får et stærkt bagland med ca. 280 dygtige kolleger. Arbejdspladsen er præget af en vi kultur med frihed under ansvar og fleksibilitet samt fokus på udvikling. Har stillingen vakt din interesse så ser vi frem til en ansøgning fra dig. Læs mere om os her: www.vkst.dk

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Nykøbing Falster
Reference: 2320.163
Virksomhed: VKST


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Nykøbing Falster

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Nykøbing Falster over tid

Dato Alle jobs som økonomer
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1