Økonomi-controller til Koncern IT, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Er du optaget af at give sparring om økonomiværktøjer og processer, og har du erfaring med at arbejde som økonomi-controller i et projektstyringskontor? Så har vi en spændende stilling til dig.

Vi har brug for dig til at være med til at udvikle PMO kontoret i Koncern IT, Region Sjælland. I Koncern IT arbejder vi med en bred vifte af it-projekter og programmer, der skal være med til at understøtte vores kollegaer på sygehusene, i psykiatrien og i administrationen. Hos os vil du få en varierende hverdag med mange forskellige opgaver og et stærkt teamfælleskab.

Vi vil kunne give dig en attraktiv og udviklende stilling som økonomi-controller i PMO’et i IT Projektledelse, hvor du kan være med til at være retningsgivende, og hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling. IT Projektledelse gennemfører alle it-projekter i hele Region Sjælland, hvorfor PMO’et og dennes servicefunktion spiller en vigtig rolle i understøttelse af både vores it-projektledere, men også resten af Koncern IT. I afdelingen går vi meget op i ’at spille hinanden gode’, både i form af buddyordninger og vidensdeling på tværs af områder Vi er i alt ca. 65. medarbejdere, og ca. 8 i teamet.

Du vil blive vores go-to-person i PMO’et, når det handler sparring på økonomi
Du vil, i din rolle, blive en central ressource i PMO teamet, der støtter projektlederne og it-ledelsen i forhold til projekterne og programmernes økonomiske del. Du vil både være med til at understøtte vores it-projekter og programmer med system- og procesbrug samt medvirke til, at vores projekter og programmer afvikles i overensstemmelse med Koncern IT’s projektmodel. Du vil ligeledes bidrage med at assistere PMO ledelsen med analyse, kapacitetsoverblik og sikring af, at vores datakvalitet er høj.

Vi søger en profil, som er rettet mod økonomiske PMO opgaver og de vil, udover ovenstående opgaver, også bestå af at:

  • Yde support og sparring til program- og projektledere omkring brug af økonomiværktøjer og -processer i Koncern IT, herunder undervise nye medarbejdere
  • Sikre løbende controlling ift. Regionens økonomisystem i samarbejde med områdets økonomiafdeling
  • Sikre overblik og vedligeholdelse af de økonomiske bevillinger i samarbejde med de budgetansvarlige i vores mange anlægsprojekter
  • Udarbejde regelmæssige økonomirapporter, indstillinger og planer og afstemme med relevante interessenter herunder dine kolleger i det centrale PMO
  • Kommunikere status og forandringer indenfor projektøkonomi til den primære interessentkreds.

Du er indstillet på at få en forskelligartet hverdag, hvor din kontakt- og samarbejdsflade er stor, og opgaverne varierer fra basisopgaver til nytænkning og implementering. Vi arbejder både med planlagte aktiviteter og også mange korte deadlines og ad-hoc opgaver, der kræver, at du kan holde mange bolde i luften på samme tid.

Motiveres du af økonomistyring og rådgivning?
Du har gerne erfaring fra en lignende stilling, og brænder for at bruge denne erfaring i forbindelse med at indgå i et PMO team. Derudover motiveres du af at arbejde med de økonomiske dele af projekter og programmer, der bl.a. har politisk fokus, mange interessenter og komplekse udfordringer.

Vi forestiller os, at du har erfaring med:

  • Økonomistyring
  • Projekt og/eller program understøttelse
  • Dataanalyse og struktur (god til Excel)
  • Du kan begå dig på mellem- og toplederniveau, både i tale og på skrift i en større offentlig organisation

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med projektorganisationer eller analyse og optimering af arbejdsgange. Det forventes, at du er god til Excel, kommunikation og er detaljeorienteret.

Præcision er lige dig

Som person ser vi gerne, at du er professionel og detaljeorienteret. Du beskrives ofte som serviceorienteret, og du er optaget af at levere god kvalitet.

Derudover forestiller vi os, at du er:

  • Ambitiøs og resultatorienteret
  • Overbevisende og respektfuld i din adfærd og har god gennemslagskraft
  • Opsøgende og finder det naturligt at følge arbejdsopgaver til dørs
  • Initiativrig og ønsker selv at sætte præg på løsninger
  • Fleksibel og samtidig i stand til at håndhæve gældende standarder og it-governance
  • Analytisk, velstruktureret og kan håndtere flere opgaver på en gang.

Sådan søger du

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV senest den 26. oktober 2022.

Der forventes afholdt samtaler i uge 44.

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Teamleder Karina Reimer Hansen på telefon 24 60 31 37 eller Funktionschef Ann Ilsøe Hvid 2545 4959.

Tiltrædelse ønskes den 1. januar 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid. Der vil være mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere.

Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Ringsted
  • Onsdag den 26. oktober 2022

Lignende jobs

  • Økonom på Midt-og Vestsjælland

    Vi søger en dedikeret og erfaren bogholder til at styrke en sund arbejdsplads. Er du den rette til jobbet, så får du muligheden for at have indflydelse på dine egne arbejdstider. Der lægges vægt på..
    • Økonom
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Økonom på Midt-og Vestsjælland

    Salgs- & personalekonsulent Ved at påtage dig ejerskab og tage styringen over din egen arbejdsdag, åbner du døren til at blive en integreret del af en virksomhed i vækst.Vi søger en relationsskaben..
    • Økonom
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Økonom i Sorø

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 4180 Sorø
    • Økonom
    • Sorø
    Få mere info
  • Økonom i Slagelse

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 4200 Slagelse
    • Økonom
    • Slagelse
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som økonomer
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1