To økonomimedarbejdere til Kriminalforsorgen, lokalkontoret i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Risskov

Har du lyst til at blive en del af et team, der har som vigtigste opgave at understøtte områdets økonomi og økonomiprocesser i Kriminalforsorgen Vestdanmark? Trives du i en rolle, hvor tal og god service er overskriften for arbejdet? Og har du stærke bogholderi- og regnskabskompetencer - herunder evnen til at holde et skarpt overblik over vores mange regnskabsprocesser? Så kan du være vores nye kollega.

Kriminalforsorgen Vestdanmark omfatter ét områdekontor og 10 institutioner, bestående af 3 lukkede fængsler, 6 åbne fængsler hvoraf 4 har et lukket afsnit, 20 arresthuse, 7 KIF afdelinger, Ungekriminal­forsorgen, samt 3 udslusningsfængsler. Område Vestdanmarks samlede budget udgør ca. 1,6 mia. kr. og der er ca. 2.000 fuldtidsstillinger.
Stillingerne som økonomimedarbejdere er tilknyttet områdekontoret i Aarhus der samlet har ca. 125 medarbejdere. Områdekontorets opgaver er sparring, styring, controlling og kvalitetssikring i forhold til områdets institutioner, samt bistand til løsning af bl.a. klientnære opgaver.
Du vil blive en del af en stærkt team på 9 økonomimedarbejdere i en økonomiafdeling på ca. 35 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på, at alle byder ind med deres kompetencer i den fælles opgaveløsning. Dagligdagen er åben, humoristisk og uhøjtidelig.

Dine opgaver
Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Økonomi- og regnskabsadministration for områdekontoret og områdets institutioner
  • Fakturahåndtering (Indfak2)
  • Opfølgning på beholdningskonti
  • Afstemning/kontrol af kasse- og bankindbetalinger
  • Regnskabsinstruks og rettighedssikring
  • Diverse administrative opgaver
  • En del af opgaverne får du tildelt for en bestemt gruppe matrikler og andre opgaver løses i teams for hele Kriminalforsorgen Vestdanmark.

Hvem er du
Du skal som vores nye økonomimedarbejder være optaget af at levere et højt serviceniveau og kvalitet i opgaveløsningen. Dit talent for bogholderi, samarbejde og service betyder også, at du hurtigt skaber et godt samarbejde med budgetansvarlige og administrative medarbejdere i Område Vestdanmarks institutioner samt med medarbejdere i Koncern Regnskab.

Vi forventer, at du

  • Har en administrativ uddannelse
  • Har solid praktisk erfaring med bogholderiopgaver
  • Gerne kendskab til Navision og Indfak2
  • Har en god regnskabsmæssig indsigt og gerne forståelse for statens regler på området
  • Arbejder struktureret og analytisk samt har et højt serviceniveau
  • Har en positiv tilgang til jobbet og er god til at opbygge relationer
  • Trives med såvel rutineopgaver som ad-hoc opgaver med korte tidsfrister

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en afvekslende hverdag, præget af en meget selvstændig og fleksibel arbejdstilrettelæggelse og relevante udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et tværfagligt spændende miljø i Områdekontoret med tæt kontakt til områdets institutioner og samarbejdspartnere. Vi er en arbejdsplads i stadig udvikling, der lægger vægt på, at der i vores travle hverdag er en god omgangstone, hjælpsomhed og fokus på, at der for den enkelte medarbejder er gode udviklingsmuligheder og en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftalen for kontorfunktionærer, it-medarbejdere m.fl. (HK) i staten og OAO-fællesoverenskomsten.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Tjenestestedet er lokalkontoret i Aarhus, Voldbjergvej 16, 8240 Risskov.

Kriminalforsorgen er i gang med etablering af ny områdestruktur. Der er i øjeblikket områdekontorer i Hobro og Kolding, samt et lokalkontor i Aarhus. Områdekontoret for Kriminalforsorgen i Vestdanmark samles på en permanent adresse i Aarhus-området i 2024.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 4. december 2023.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 11. december.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Økonomimedarbejder Pia Sejersen telefon 7255 4783, Økonomimedarbejder Ümmügül Kisioglu telefon 7255 3360, Økonomispecialkonsulent Pia Drotten på telefon 7255 7570 eller Områdechef for Økonomi Thomas Jacobsen på telefon 7255 5511.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Risskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Risskov
  • Mandag den 04. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Risskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Risskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Risskov over tid

Dato Alle jobs som økonomer
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2