Controller til Økonomienheden, Kriminalforsorgen Vest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Risskov

Er du klar på at styre serviceleverancer i en stor organisation? Har du mangeårig brancheerfaring og ønsker du at bruge den i en mere styrende rolle? Vil du arbejde med kvalitetssikring og deltage i leverandørsamarbejde? Så er her et spændende job som controller, hvor du sætter en faglig stærk ramme om rengørings- og arealplejeleverancer i Kriminalforsorgen Vest.

Dine ansvarsområder

Opgaverne er i dag delt på flere stillinger, men samles med denne stilling i én dedikeret stilling, hvor du kommer til at være den, som står for at sætte den interne styringsramme og opfølgning på rengøringsområdet i Kriminalforsorgen Vest.

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt og har ofte din gang ude på matriklerne, hvor du gennemfører kvalitetskontroller på egen hånd og fælleskontroller sammen med de eksterne leverandører.

Opgaverne vil, foruden jævnlige kontroller, blandt andet bestå af:

  • Opfølgning med eksterne leverandører
  • Deltagelse i mødefora som repræsentant for Kriminalforsorgen Vest og med arbejdet for en høj brugertilfredshed for øje
  • Du udvikler et tæt samarbejde med den eksterne leverandør, så krav og forventninger til den indgåede aftale fastholdes og sikres.

Om dig

Vi leder efter en kompetent kollega med rengøringserfaring og et godt kendskab til at udføre kvalitets­kontroller. I jobbet som rengøringscontroller vil du, med jævne mellemrum, skulle varetage den formelle kvalitetskontrol på tværs af alle matrikler, i tæt samarbejde med den lokale ledelse, rengørings­leverandøren samt arealplejeleverandørerne.

Du skal kunne se det spændende i at samle Kriminalforsorgen Vests rengøringscontrolling under dig og du vil blive den faglige kompetence og indgangsvinkel på hele rengøringsområdet.

Vi vægter desuden følgende kvalifikationer højt:

  • Du har solid erfaring inden for rengøring og kvalitetskontrol
  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Du har gerne erfaring med kontrakter og opfølgningen herpå
  • Du er udadvendt og god til at skabe relationer
  • Du er indstillet på at stillingen skal opbygges, idet den i dag er delt mellem flere stillinger
  • Du har kørekort til personbil.

Om jobbet

Du ansættes i Økonomienheden, Byg & Plan, i Kriminalforsorgen Vest, hvor du bliver en del at et team på 5 personer. Teamet, du indgår i, har det overordnede ansvar for byggetekniske og Facility Management opgaver i Kriminalforsorgen Vest.

Kriminalforsorgen Vest dækker geografisk Fyn og Jylland, men med base i Aarhus. Du får tilknyttet 9 fængsler, 20 arresthuse og 4 udslusningsfængsler. Derudover også et antal administrative enheder (kontorlejemål).

Ud over rengøringscontrolling og arealpleje indgår også intern service, vognparksservice mv., der er udliciteret til en ekstern leverandør.

Vi vægter kollegasparring højt, og hjælper dig med at komme godt ind i din nye stilling. I dagligdagen er der mulighed for en stor grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Stillingen indeholder ikke ledelsesansvar.

Vi tilbyder

  • Selvstændigt arbejdsområde, som vil give dig en bred berøringsflade i Kriminalforsorgen
  • Spændende arbejdsopgaver i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen for kontorfunktionærer, it-medarbejdere m.fl. (HK) i staten og OAO-fællesoverenskomsten. Løn efter principperne om Ny Løn.

Stillingen forventes besat d. 1. februar 2025 og er på 37 timer. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen, hvor dit primære tjenestested er på Områdekontoret i Aarhus med adresse på Mosevej 5B 8240 Risskov.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 26. november 2024.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Risskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Risskov
  • Tirsdag den 26. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Risskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Risskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Risskov over tid

Dato Alle jobs som økonomer
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2