Økonomikonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Er du den skarpe økonomikonsulent, som kan understøtte det gode budget- og regnskabsarbejde i Skive Kommune…?

Vi mangler faktisk 3 af slagsen. Vi er nemlig i den fantastiske situation, at vi har fået mulighed for at opnormere med 2 fuldtidsansatte i vores økonomigruppe. Samtidig skal en af vore kolleger på barsel. Så hvis du har en forkærlighed for budget- og regnskabsarbejde og i at udvikle en økonomifunktion, hvor vi både har styr på detaljerne og formår at holde overblikket, så har vi stillingen til dig.

Konkret søger vi en ekstra økonomikonsulent, der skal have hovedfokus på Arbejdsmarkedsområdet, en ekstra økonomikonsulent, der skal have hovedfokus på Ældreområdet, og en økonomikonsulent, der kan være barselsvikar for vores økonomikonsulent på Socialområdet.

Arbejdsmarkedsområdet:
Arbejdsmarkedsområdet omfatter Borgerservice og ydelse, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), Sprogcenteret, BOMI og Jobcenteret - Jobstart, Sygedagpenge, Unge/Voksne samt Job & Kompetence. Du vil i din ansættelse primært arbejde med jobcenterdelen og statsrefusion. Men der vil være en høj grad af overlap og sparring med de andre økonomikonsulenter på området.

Arbejdsmarkedsafdelingen har et budget på ca. 800 mio. kr.

Arbejdsopgaverne består derudover blandt andet af:
  • At understøtte og assistere med styring og opfølgning på økonomien, herunder strategiske overvejelser omkring effektiviseringer, beskæftigelsesindsatser m.v.
  • Deltage i budgetlægning, budgetopfølgning i NemØkonomi, regnskabsafslutning, vedligeholdelse af kontoplanen m.v.
  • Indberetning og controlling af statsrefusion
  • Dataanalyser og analyse af styring og effekter på arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
  • Fortolkning af ny lovgivning, økonomiaftale, midtvejsregulering m.m. med betydning for arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
  • At bidrage med økonomiforståelse og viden i samarbejde på tværs af forvaltningerne i forhold til komplekse problemstillinger.


Ældreområdet:
På Ældreområdet har vi et stort driftsområde med 2 hjemmeplejeområder og 4 plejecenterområder samt en myndighedsafdeling, en fagkonsulentafdeling og snart en administrativ afdeling. I 2020 udgør ældreområdets samlede budget ca. 460 mio. kr.

Vi forestiller os at dele driftsområdet op, så du primært skal arbejde med hjemmeplejen. Men der vil altid være en form for overlap og sparring med de andre økonomikonsulenter på området.

Opgaverne består blandt andet af:
  • Understøtte og assistere med styring og opfølgning på økonomien, herunder strategiske overvejelser omkring effektiviseringer mv.
  • Udarbejdelse af budgetmodeller.
  • Sparring med decentrale ledere og administrative medarbejdere omkring økonomi.
  • Deltage i budgetlægning, budgetopfølgning i NemØkonomi, regnskabsafslutning, vedligeholdelse af kontoplanen m.v.
  • At bidrage med økonomiforståelse og viden i samarbejde på tværs af fagområder i forhold til komplekse problemstillinger.
  • Diverse økonomirelaterede opgaver i sekretariatet.


Socialområdet:
Socialområdet består af Specialrådgivningen, der er myndighed og 4 driftscentre, hvor de to af centrene har indsatsen på voksenhandicapområdet, der omfatter borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Der er et autismecenter som yder støtte til borgere med primære diagnoser indenfor autisme spektrum forstyrrelser, aspergers syndrom eller ADHD/ADD. Det sidste center er CKU/STU, som vejleder og underviser borgere med erhvervet eller medfødt handicap ift. kommunikationshjælpemidler. Centeret omfatter også særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – STU.

Socialafdelingen har et budget på ca. 192 mio. kr.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af:
  • Understøtte og assistere med styring og opfølgning på økonomien, herunder strategiske overvejelser omkring effektiviseringer m.v.
  • Sparring med decentrale ledere og administrative medarbejdere omkring økonomi.
  • Deltage i budgetlægning, budgetopfølgning i NemØkonomi, regnskabsafslutning, vedligeholdelse af kontoplanen m.v.
  • At bidrage med økonomiforståelse og viden i samarbejde på tværs af fagområder i forhold til komplekse problemstillinger.
  • Diverse økonomirelaterede opgaver i sekretariatet herunder håndtering af borgernes egenbetaling på institutioner, intern afregning, fakturabetaling samt medvirke ved den årlige takstberegning.


Derudover lægger vi i alle 3 stillinger vægt på, at du:
  • Har indsigt i det kommunale budget- og regnskabsarbejde på institutionsniveau og meget gerne erfaring med økonomisystemet ”Prisme”.
  • Har en naturlig faglig autoritet i forhold til økonomiopgaver.
  • Er nysgerrig og ydmyg i forhold til de driftsmæssige udfordringer og vilkår, der er på fagområdet.
  • Er god til at kommunikere både på skrift og i tale og kan sætte dig ud over dit eget fagsprog.
  • Er talstærk og kan lide at ”nørde” med tal og regneark.
  • Kan skabe overblik og struktur i store talmængder og kan forholde dig analytisk til disse.
  • Har det godt med en kombination af driftsopgaver og udviklingsopgaver.
  • Er fleksibel, god til at samarbejde og i pressede situationer er klar til at give en hjælpende hånd på andre områder.
  • Tager selvstændigt initiativ og kan være ”selvledende”.
  • Er åben, engageret og kan grine, mens du har travlt.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig for os. Det vigtigste for os er, at du er stærk til tal, regnskab og økonomi og allerhelst har erfaring med kommunal økonomistyring.

Vi tænker, at du kan være kommunalt uddannet, uddannet indenfor kommunal revision, anden økonomiuddannelse f.eks. cand.merc. Det afgørende er, at du har solid erfaring med budget- og regnskabsarbejde i en kommunal kontekst.

Du bliver en del af...
Social- og arbejdsmarkedsafdelingens fællessekretariat består af ca. 20 medarbejdere, som primært arbejder i 3 teams; økonomigruppen, konsulentgruppen og sekretariatsgruppen.

To af stillingerne er nyoprettede, da vi ønsker at styrke vores økonomistyring samt vores budget- og regnskabsarbejde. I dag er der 6 medarbejdere i økonomigruppen samt en teamleder, som varetager den overordnede koordinering af opgaverne. Personaleansvaret ligger hos sekretariatschefen.

Vi kan tilbyde
Vi kan tilbyde et udfordrende og selvstændigt job med dygtige og engagerede kolleger i en organisation, der er stor nok til, at vi på nogle områder kan gå forrest, men samtidig så lille, at der hverken er langt til politikere eller borgere. Her har du mulighed for at arbejde med - og sætte dit præg på - et spændende område i rivende udvikling.

Skive Kommune vægter et godt arbejdsmiljø højt og kan bl.a. tilbyde en attraktiv sundhedsordning for personalet.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2020 eller snarest derefter. Barselsvikariatet dog hurtigst muligt.

Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Sekretariatschef Kirsten V. Løgsted, tlf. 41818058 eller mail eller teamleder Rasmus Gade tlf. 99157727 eller mail

Ansøgningsfristen er mandag den 25. maj kl. 12.00. I ansøgningen ønskes en klar tilkendegivelse af, hvilken af stillingerne, der ansøges.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 28. maj 2020.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Skive
  • Mandag den 25. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Skive over tid

Dato Alle jobs som økonomer
22. november 2024 1
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 2