Fællesskabsorienterede og fagligt ambitiøse forretningspartnere til Økonomi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Absalons økonomifunktion er i rivende udvikling, og vi søger dig, der kan bidrage med at sætte nye standarder for god økonomistyring og være en aktiv og værdsat forretningspartner for vores chefer. Vi tilbyder et job med spændende faglige udfordringer, mulighed for at påvirke udviklingen af økonomifunktionen og gode samarbejdsrelationer.

Absalon er en professionshøjskole i vækst med et stærkt fokus på kvalitet i undervisningen, studieengagement og regional forankring. Vi har tolv professionsbacheloruddannelser i otte byer, et efter- og videreuddannelsesprogram i vækst og en stærk udvikling inden for forskning og udvikling.

Din profil
Vi søger dig der har lyst til at lære fra dig, og som bidrager med god energi i samarbejdet samtidig med du er en synlig, stærk og vellidt samarbejdspartner for dine kolleger i Økonomi, og i de øvrige fællesfunktioner og centre på Absalon.

Vi søger to medarbejdere med forskellige kompetenceprofiler. Du er stærk inden for mindst et og gerne flere af disse fire områder:

Compliance: Du har en stærk indsigt i de regler, der sætter rammerne for offentlige institutioners økonomi, herunder statens regnskabsregler og regler for styring af selvejende institutioner, og du kan omsætte dem i praksis. Du finder det naturligt at sætte dig ind i nye regler og sikre compliance, og du er god til at formidle og igangsætte. Det er en fordel, hvis du kender til regelsættet for uddannelsesinstitutioner og for statslige byggerier og ejendomme.

Systemunderstøttelse: Du kender Navision Stat og gerne andre statslige systemer, og du kender systemernes muligheder for at understøtte økonomiprocesserne på en effektiv måde. Du har arbejdet med sagsstyring og ressourcestyring, og du er optaget af at designe robotprocesser. Du kan implementere nye måder at bruge systemer på i samarbejde med brugerne.

Procesoptimering: Du har erfaring med at designe og beskrive processer, og du kan gennemføre workshops for at indsamle viden om eksisterende processer med henblik på at skabe nye forbedrede forretningsgange. Du har opmærksomhed på at skabe økonomiprocesser, der fører til bedre styring af økonomien både i forhold til forretningen og til compliance.

Økonomistyring: Du har en stærk forretningsforståelse, og du kan understøtte vores chefer og direktion i at varetage deres budgetansvar og træffe gode beslutninger. Du udarbejder værdiskabende analyser og gode sagsfremstillinger, og du leverer høj kvalitet i budget- og budgetopfølgningsarbejdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med styring af balanceposter såvel som resultatposter.

Uanset din profil forventer vi, at:
  • Du har en relevant uddannelse, fx HD-R, cand.merc.aud. eller cand.polit., og erfaring fra en lignende stilling.
  • Du er god til at formidle mundtligt og skriftligt og gå i dialog


Dine arbejdsopgaver
Du bliver forretningspartner for 2-4 chefer i centre og fællesfunktioner. Sammen med dine kollegaer skal du levere økonomiydelser til Absalons direktion og bestyrelse.

I Team Forretning har vi fokus på tværgående økonomi- og virksomhedsstyring gennem budget, budgetopfølgning, controlling og rapportering. Teamet har ansvaret for Absalons økonomistyringsarkitektur, for procedurer og forretningsgange, og for Absalons brug af systemer som Navision Stat, Statens Budgetsystem (SBS), LDV og Power BI.

Du udfører driftsopgaver efter fælles metoder og bidrager til løbende at optimere de fælles processer. Du står i spidsen for udvalgte fælles udviklingsprocesser og bidrager aktivt til de processer, dine kolleger driver. Du bidrager til, og finder det meningsfuldt, at standardisere og automatisere gentagne processer.

Dine kollegaer
Som forretningspartner bliver du en aktiv og bidragende del af vores Team Forretning, som i fællesskab har ansvaret for at levere god drift, arbejde med løbende optimering af vores processer og udvikle økonomifunktionen til en værdiskabende nøglefunktion på Absalon. Vi er 8 kollegaer i teamet og 25 i hele afdelingen. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med god omgangstone, faglig sparring og omsorg for hinanden.

Du vil få arbejdsplads i Sorø, hvorfra vi understøtter vores otte lokationer fordelt i Region Sjælland. I påsken 2021 flytter vi til nye, spændende rammer i et ny opført campus i Slagelse, helt tæt på stationen.

Sådan ansøger du
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og der er mulighed for at forhandle tillæg. For en ansøger med de rette kompetencer vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. juni 2020.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte økonomichef Anne Nordentoft på telefon 7248 1834.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 8. april 2020.
  • Vi forventer at holde 1. samtaler den 15. og 16. april, samt 2. samtaler den 21. april 2020.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Sorø
  • Onsdag den 08. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Sorø over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2