Fagligt stærk økonomimedarbejder til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Trafikselskabet Movia søger lige nu en økonomimedarbejder, som kan være med til at løfte en bred vifte af opgaver med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi garanterer en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver inden for bogholderi i et uformelt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for at have indflydelse på løsningen af opgaverne.

Som medarbejder i Movia bidrager du til vores fælles mål om at sikre god og klimavenlig mobilitet overalt på Sjælland, så den kollektive transport kan være et attraktivt valg på tværs af transportformer. Movia er Danmarks største trafikselskab og med godt 200 mio. passagerer hvert år i busser, lokaltog og flextrafik, er vi en meget synlig virksomhed, som de fleste danskere kender og har en holdning til. Vi er en professionel virksomhed med høje ambitioner, og derfor søger vi en økonomimedarbejder som med sit faglige bidrag vil med på rejsen mod en bedre kollektiv transport.

Som økonomimedarbejder i Movias økonomiområde bliver du en del af et team på 14 medarbejdere. Opgaverne løftes i fællesskab og spænder bredt inden for både debitor, kreditor og finansområdet, og dine primære ansvarsområder vil hovedsageligt være indenfor debitorområdet. Du vil løbende indgå i teamets arbejde med projekter, procesoptimering og systemudviklingsopgaver.

Typiske arbejdsopgaver kunne f.eks. være at:

  • Sikre omsætningen fra Rejsekortprodukterne bogføres
  • Løse komplekse afstemninger i forbindelse med Rejsekortomsætningen
  • Oversende fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen
  • Kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere, minimal kundekontakt

Vi forestiller os at du:

  • Har flair for at sætte dig ind i nye systemer, og muligvis har erfaring med økonomisystemer som f.eks. NAV/BCOP
  • Anvender Excel som dit foretrukne opgaveløsningsværktøj
  • Tiltales af vekslen mellem selvstændig opgaveløsning og sparring om opgaverne i mindre teams
  • Kommer tydeligt ud med dine budskaber både skriftligt og mundtligt
  • Ønsker at indgå i det sociale fællesskab

Om Movias økonomi område

Økonomi består af to dele: Økonomistyring og Økonomidrift. I fællesskab håndterer vi Movias samlede budget på lige under 5 mia. kr. Du bliver en del af et socialt og fagligt fællesskab, får frihed i den daglige opgaveløsning og ikke mindst et stærkt netværk af engagerede kollegaer.

Interesseret?

Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for flekstid, så du udover at passe dit arbejde, også kan passe dit privatliv.

Forventet ansættelse pr. 1. december eller snarest derefter.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Teamleder Mette Larsen på tlf. 21 15 26 55.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os endelig din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis stillingen som økonomimedarbejder er noget for dig.

Movia som arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads beliggende i Valby. Vi er centralt placeret som nabo til Valby St, ligesom der også kører adskillelige buslinjer lige til døren på Toftegårds Plads.

Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft, hvorfor vi arbejder med elementer som bidrager til vedvarende udvikling hos den enkelte medarbejder. Vi tror på frihed til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Vi holder hinanden ansvarlige på vores evne til at nå i mål med opgaverne. Vi er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

Kommer du videre i ansættelsesprocessen, gør vi opmærksom på, at alle kandidater der ansættes i Movia, skal dokumentere, at de har gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Såfremt du indkaldes til 2. samtale, skal du derfor medbringe dokumentation i form af kopi af pas, og eller gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Søg denne stilling


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Valby
  • Lørdag den 20. november 2021

Lignende jobs

  • RiskPoint søger Financial Controller

    Om jobbetFinansafdelingen spiller en central rolle i hele virksomheden og sikrer, at alt fungerer problemfrit fra et økonomisk perspektiv. Med en flad organisationsstruktur får alle medarbejdere .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonomiprofil der trives med tætte kunderelationer

    Søger du nye udfordringer, har du regns[xxxxx]sforståelse, og motiveres du af at give god kundeservice? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, .
    • Økonom
    • København SV
    Få mere info
  • Tre praktikanter søges til Afdelingsøkonomi

    Ønsker du at prøve kræfter med den almene boligsektor? Så tilbyder Afdelingsøkonomi tre praktikstillinger, hvor du kan få prøvet din teori af i praksis. Er du klar til at prøve kræfter med at o..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Praktikant søges til Beboerøkonomi

    Kunne du tænke dig at bidrage til at der fortsat er boliger i Hovedstadsområdet, der er til at betale? Så tilbyder Beboerøkonomi nu en praktikstilling, hvor du kan få prøvet din teoretiske viden in..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Valby over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1