Efterspørger du høj faglighed og udviklingsmuligheder? Så bliv en del af vores kontor Økonomi og Analyse!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger dygtige medarbejdere til kontoret Økonomi og Analyse i Valby. Du bliver en del af et kontor med et godt kollegaskab og høj faglighed, hvor vi løfter i flok.

Lidt om alt det vi tilbyder
Som en del af SIRI bidrager du til, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan rekruttere velkvalificerede udlændinge som medarbejdere eller studerende. Ydermere understøtter vi kommunerne og andre aktører i integrationen af udlændinge på arbejdsmarkedet og sikring af aktivt medborgerskab.

Du bliver en del af kontoret Økonomi og Analyse (ØA), der er opdelt i tre teams. Vi varetager henholdsvis økonomistyring og finanslovsarbejde, regnskab og tilskudsforvaltning, samt driftsunderstøttende videns- og analysearbejde.

Vi er i alt 22 medarbejdere og er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor samarbejdet med hinanden og resten af styrelsen er i højsædet. Vi er altid optaget af at skabe et professionelt, men også et uhøjtideligt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold. Endelig kan du se frem til tæt sparring med en ambitiøs og imødekommende kontorledelse, samt en nærværende direktion, der ser frem til at møde dig.

Om kontoret og dine opgaver
Dine konkrete opgaver vil variere afhængigt af din profil, men vil falde inden for hovedområderne: økonomi, regnskab og tilskud. Konkret kan du få ansvar inden for fx finanslovsarbejde, ressource- og risikostyring, intern kontrol, ledelsesinformation, administration af pulje- og driftstilskud, resultatkontraktprocessen for større og mindre NGO’er, samt øvrige ad-hoc prioriteter og projekter.

Uafhængigt af dit ansvarsområde, så kan du se frem til at træde inden for i et kontor, hvor der er styr på kernedriften og hvor vi derfor har overskud til at fokusere på hvordan vi udvikler og optimerer vores arbejdsgange. Som ny kollega i ØA forventer vi derfor, at du har lyst til og aktivt bidrager til, at vi kontinuerligt bliver bedre til det, vi gør og at vi i den forbindelse tør udfordre det, vi plejer at gøre!

Kompetenceudvikling og karriereveje
Vi prioriterer din faglige udvikling højt og har fokus på, at du falder godt til og får de rette værktøjer på plads hurtigst muligt. Det omfatter både intern oplæring og relevante kurser med fokus på, at du får ansvaret for dine egne opgaver og mulighed for at gøre en forskel i samarbejde med dine kollegaer.

Vi tilbyder en bred vifte af kort- og langsigtede karrieremuligheder i SIRI. Som en del af ØA vil du først og fremmest få konkret erfaring med opgaver inden for statslig styring og administration. På sigt vil den rette kandidat også kunne rokere videre. Det gælder både internt i kontoret (på tværs af teams), på tværs af SIRI’s øvrige kontorer, samt til én af vores søsterstyrelser, eller departementet.

Hverdagen i SIRI
Selv om der kan være travlt, og der altid er nok at se til, så skal der også være plads til andet end arbejde. Vi har både løbeklub, træningsfaciliteter og massageordning – og så holder vi nogle ret gode fredagsbarer nede i kælderen, hvor Slyngelstuen befinder sig. Der bliver spillet bordtennis, bordfodbold og brætspil, drukket fadøl og sodavand, diskuteret, grinet og fortalt røverhistorier. Dine nye kollegaer i kontoret er ofte dem, som går forrest i de sociale arrangementer.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelse. I Team Økonomi vil det fx være en videregående uddannelse som cand.scient.pol., cand. polit., cand.scient.adm. eller lign. I Team Regnskab og Tilskud vil det være relevant med en uddannelse inden for økonomi, revision og/eller regnskab. Vi søger generelt efter nyuddannede kandidater, men hvis du har relevant erfaring, er det naturligvis kun en fordel.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er proaktiv og ansvarsfuld, da du i samarbejde med dine kollegaer skal stå forrest i den løbende styring af og kontrol med SIRI’s økonomi
  • finder det naturligt at drive processer fremad, er løsningsorienteret og kan selvstændigt bidrage med at identificere nye vigtige indsatser inden for dit ansvarsområde.
  • er kommunikativ og visuel stærk med evnen til at formidle forholdsvist tekniske områder på en let tilgængelig måde til kollegaer, kontorledelsen, øvrige fagchefer, direktionen eller departementet
  • evner at skabe gode relationer og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. For den rette ansøger til Team Økonomi kan der blive tale om ansættelse som konsulent.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse og en personundersøgelse gennemført af Politiets Efterretningstjeneste under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kåre Vind Jensen på telefonnummer 72 14 21 74 eller e-mail [email protected], eller souschef Morten Thaning Thulstrup på telefonnummer nr. 72 14 24 20 eller e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest tirsdag den 29. november 2022, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48. Der vil i forbindelse med en eventuel 2. samtale indgå en mindre skriftlig opgave.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Valby
  • Tirsdag den 29. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Valby over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. november 2024 1