Controller til fremtidens økonomistyring indenfor uddannelsessektoren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viby J

Har du lyst til en alsidig hverdag i uddannelsessektoren, hvor arbejdsopgaverne aldrig er helt ens? Kan du formidle retvisende prognoser og rådgive chefer om økonomistyring i rollen som økonomisk sparringspartner? Kan du sikre et korrekt og valideret datagrundlag? Så er du måske den nye controller til Det økonomiske fællesskab (DØF) på Aarhus Business College og Erhvervsakademi Aarhus.

Som controller i DØF vil du være en vigtig spiller i relation til samarbejdet med forretningerne om økonomistyring og udviklingen af den. Du vil blive tilknyttet team controller, hvor der udover dig er 3 andre controllere. Vi er i gang med spændende udviklingsopgaver inden for både økonomistyring og data/automatisering. Du skal derfor have lyst til at tilegne dig nye kompetencer, deltage i konceptudvikling og komme med forbedringsforslag til den løbende optimering af økonomistyringen i forretningen.

Afhængig af dine interesser og kompetencer kan du forvente at få væsentlig indflydelse på dine opgaver og den fremadrettede økonomistyring i organisationerne.

Dine primære arbejdsopgaver vil udvikle sig i takt med din egen udvikling og kunne dække:

  • dialog og samarbejde med de enkelte forretningsområder for at sikre og følge op på budget, prognose og ledelsesrapportering
  • udarbejde og udvikle den interne rapportering, herunder kunne håndtere data og foretage modellering
  • optimering af økonomistyringen på tværs af organisationerne
  • optimering af den fremadrettede teknologiunderstøttelse
  • samarbejde og sparre på tværs af organisationerne med henblik på procesoptimering og risikostyring
  • systemansvarlig for et eller flere af de systemer, der benyttes i DØF
  • opgaver i forbindelse med regnskabsafslutning.

Ønsket baggrund og profil

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, og du kan være nyuddannet eller have erfaring fra en lignende stilling i det offentlige eller private. Du har økonomi- og systemforståelse og har kompetencer og erfaring inden for databearbejdning og -analyse.

Derudover søger vi en profil, der optimalt set

  • opdager mønstre i det komplekse, undrer sig og undersøger det nærmere, for herefter at kunne forklare det
  • byder ind med stærke løsninger og forslag til justeringer, når det er relevant for økonomistyringen - ikke blot, når du bliver spurgt
  • har en grundlæggende flair for tal og data
  • er superbruger i Excel og har stærke it-kompetencer og kan både modellere og simulere
  • arbejder struktureret og selvstændigt og gerne lægger en ekstra indsats for at nå aftalte deadlines.

Du optræder altid diplomatisk, har en stærk integritet og kan dokumentere evner til samarbejde med forretningen om anvendelsen af økonomiske ressourcer. Det er vigtigt, at du er god til at arbejde på tværs af forskellige faggrænser. Som person er du udadvendt og sætter service højt, da du vil få en bred daglig kontaktflade i organisationerne og skal kunne navigere på flere niveauer. Du har et godt humør og en positiv indstilling.

Vi tilbyder

en spændende stilling i en uhøjtidelig og idérig organisation, hvor der hele tiden sker nyt. Både politisk og internt i organisationerne. Du vil som medarbejder opleve, at der er

  • en stor kontaktflade til mange forskellige interessenter
  • en høj grad af frihed og fleksibilitet
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • støtte og vejledning fra erfarne kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn og ansættelse efter gældende overenskomst og er omfattet af lokal løndannelse. Stillingen er sat til 37 timer pr. uge.

Ansøgning

Lyder dette som den helt rigtige mulighed for dig så send os dit CV og din ansøgning senest d. 9. september 2024. Vi forventer at indkalder til samtaler i uge 37 + 38. Stillingen ønskes besat pr. 1. november eller hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Troels Tolstrup Pedersen på tlf. 2541 3609 eller [email protected].

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvad er det administrative fællesskab?

Det økonomiske fællesskab (DØF) blev etableret i 2009 mellem Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Business College med sidstnævnte som værtsinstitution. DØF varetager opgaver inden for løn, personale og regnskab og håndterer en omsætning på ca. 673 mio. kr., en aktivitet på godt 8.100 årselever/STÅ og ansatte svarende til ca. 774 årsværk.

Formålet med DØF har siden 2009 været at realisere en række stordriftsfordele af både kvantitativ og kvalitativ art inden for områderne løn, regnskab og personale for Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Business College under ét.

Med en reorganisering og udvidelse af fællesskabet samt en øget udviklingsorientering er visionen for DØF at sikre effektiv, driftssikker, udviklingsorienteret, rådgivende og forretningsunderstøttende økonomistyring for Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Business College samt øvrige fællesskaber, der betjenes.

DØF er en enhed opdelt i tre teams, herunder Team Løn, Team Controlling og Team Regnskab. Det giver mulighed for sparring, udvikling imellem teams samt god dialog og trivsel. Fokus i reorganisering er optimering af vores processer, god dialog og en tilpasning til en mere rådgivende og forretningsunderstøttende økonomifunktion, der spiller en central rolle i vores organisationer.

DØF bliver overordnet ledet af en styregruppe, men i det daglige af et forretningsudvalg, der består af to ressourcedirektører og økonomichefen. Der er ca. 16 medarbejdere i DØF, som er fordelt over to lokationer på Sønderhøj i Viby J.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Viby J.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Viby J
  • Mandag den 09. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Viby J

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Viby J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Viby J over tid

Dato Alle jobs som økonomer
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0